Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Er regulering af nyfødte kalve i orden?
#1
http://netnatur.dk/index.php?option=com_...Itemid=338

Flyttet af Kima
Svar
#2
ikke i min optik [V]
det er heller ikke min kop the at der er jagttid på kronkalv i sep.
meget hellere i februar evt kun som anstand/pürsch

mvh
Strom, naturgænger
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#3
Det virker uetisk. Lidt som at slagte babysæler.
Svar
#4
Frastødende....! [xx(]

Hilsen Ulrik
Hilsen Ulrik
Svar
#5
Ikke min kop te[xx(]

/Rolin

[Image: image_zps40cd4b03.jpg]

"Non timeo mori, nec vivere Vereor"
Acts 10:13, "Rise, Peter; kill, and eat".

The two most important days in your life are the day you are born and the day you find out why.



Svar
#6
Jagt på kalve er ikke rigtigt, kom i gang med at skyde ungdyr hele året som jeg gav udtryk for i et oplæg, jeg kom med i kron vildt jagt/kronvildt forvaltning hvis man kunne skyde ungdyr hele året så ville der ikke grund til at skyde kalve før at de er store nok til dette, samtidig med kunne indføre kvoter i områder på 50- 100 km2 når hjorten er skudt ville man skyde flere hinder og kalve i stedet for at vente på en hjort.
Rasmussen45
Svar
#7
Tja er det anderledes end at der skydes rævevalpe og rågeunger? Jeg ved ikke... Grundliggende vil jeg foretrække at man lader dem vokse til så der kan komme noget mad ud af det, men er det ikke muligt er det reguleringsjagt som det nu engang er.

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#8
Citat:quote:

Originally posted by yeti

Tja er det anderledes end at der skydes rævevalpe og rågeunger? Jeg ved ikke... Grundliggende vil jeg foretrække at man lader dem vokse til så der kan komme noget mad ud af det, men er det ikke muligt er det reguleringsjagt som det nu engang er.

Mvh.

Yeti



Ja, det er anderledes end rævehvalpe og rågeunger. Rævehvalpe kan man ikke spise, uanset hvor gamle man lader dem blive. Man kan selvfølgelig ikke bruge bælgen, hvis man skyder dem om sommeren, men bælgen har heller ikke nogen reel værdi i dag. Rågeunger spiser de fleste da lystigt. Regulering af rågeunger er også et resultat af at kloge mennesker i EU mener at Danmark skal være et slags reservat for flotte og spændende fugle som f.eks. skarver og råger. De forbyder nemlig at der er jagttid på disse naturens vidundere[xx(]

En nyfødt kronkalv er værdiløs og "jagtoplevelsen" ved at nedlægge sådan en kan nok beskrives som "kedelig". Hvis man derimod venter til oktober kan kalven både give en god mængde kød, der er egnet til konsum og mulighed for at få en god jagtoplevelse.

Desuden så påpeges det i artiklen at:

1. Fjernelse af en nyfødt kalv vil påvirke hinden eller dåens mælkeproduktion. Mælken bliver tyk med risiko for smertefuld betændelse i yveret.

2. Et skud nyfødt kalv kan ikke anvendes til konsum, men bliver smidt væk.

3. Hinden eller dåen vil søge længe efter den skudte kalv i afgrøden.

Alle tre gode argumenter for ikke at skyde en nyfødt kalv.

Jeg tror heller ikke på at jagt på smalhinder/smaldåer vil være særligt smart. Der er stor risiko for at der kan blive skudt gravide hundyr eller hundyr der har sat kalv. Det er altså ikke nemt at se forskel.

For mig at se, så burde man kunne skyde hinder/dåer og kalve i perioden 1. okt til 28. feb, med forbud mod at drive andre jagtformer end pürsch og anstand i perioden 15. jan til 28 feb. Evt. med mulighed for at drive jagt fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
Svar
#9
Så længe det netop er regulering, så er det ikke værre end så meget andet. Det etiske i at nedskyde dyr på er da netop ikke relateret til om dyret har en værdi for os mennesker.

Det er jægernes sammenblanding af regulering og jagt der gør at det virker uetisk/forkert.

Hilsen Kenneth

-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den
-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den
Svar
#10
Citat:quote:

Originally posted by Kenneth

Så længe det netop er regulering, så er det ikke værre end så meget andet. Det etiske i at nedskyde dyr på er da netop ikke relateret til om dyret har en værdi for os mennesker.

Det er jægernes sammenblanding af regulering og jagt der gør at det virker uetisk/forkert.

Hilsen Kenneth

-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den



Der har du måske fat i noget. Men jeg syntes nu alligevel man godt kan lade kalvene få lidt kød. At skyde nyfødte kalve virker lidt som et desperat forsøg på at rette op på en dårlig afskydning. Så hellere fjerne nogle flere hinder om vinteren.
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by Kenneth

Så længe det netop er regulering, så er det ikke værre end så meget andet. Det etiske i at nedskyde dyr på er da netop ikke relateret til om dyret har en værdi for os mennesker.

Det er jægernes sammenblanding af regulering og jagt der gør at det virker uetisk/forkert.

Hilsen Kenneth

-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den


Regulering, er i aller højeste grad et spørgsmål om værdi. I dette tilfælde en negativ værdi for ham der må lægge kartofler til til en relativ for stor bestand.
At skyde små plettede kronkalve, er for mig på linje med at aflive nyfødte tyrekalve, fordi det ikke kan betale sig at fodre dem op.
Realistisk, ville det være bedre at skyde flere dyr indenfor den almindelige jagttid. Eller at skyde 1 års dyr mens di går sammen med flest mulige hinder. For at opnå størst mulig "skræmmeeffekt".


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Svar
#12
Nu nævnes der ikke noget om hvornår afskydningen skal finde sted. Er det fra slutningen af maj/ begyndelsen af juni, eller er det i august, som der har været givet dispensation til.

Hvis det er i august, ser jeg da ingen problem i at spise kalven, som vil være 2-3 måneder gammel.

Hvorvidt det er etisk korrekt, tror jeg der afhænger af, om det er bondemanden hvis afgrøder de esser på, eller det er jægeren eller alle andre såkaldte "grønne", som ikke har noget i klemme, der kigger på de essende dyr.

Venlig hilsen

JCK
Svar
#13
Citat:quote:

Originally posted by JCK

Nu nævnes der ikke noget om hvornår afskydningen skal finde sted. Er det fra slutningen af maj/ begyndelsen af juni, eller er det i august, som der har været givet dispensation til.

Hvis det er i august, ser jeg da ingen problem i at spise kalven, som vil være 2-3 måneder gammel.

Hvorvidt det er etisk korrekt, tror jeg der afhænger af, om det er bondemanden hvis afgrøder de esser på, eller det er jægeren eller alle andre såkaldte "grønne", som ikke har noget i klemme, der kigger på de essende dyr.

Venlig hilsen

JCK


I den oprindelige svensk inspirerede artikel, skriver man "nyfødte kalve" og med mindre at de har for få frugtbare hjorte, eller gamle hjorte med dårlig sædkvalitet, er der vel næppe tale om aflivning af kalve meget senere end juni. Og de nyfødte kalve er nok næppe så store at de er værd at spise.


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Svar
#14
Citat:quote:

Originally posted by n a

Citat:quote:

Originally posted by JCK

Nu nævnes der ikke noget om hvornår afskydningen skal finde sted. Er det fra slutningen af maj/ begyndelsen af juni, eller er det i august, som der har været givet dispensation til.

Hvis det er i august, ser jeg da ingen problem i at spise kalven, som vil være 2-3 måneder gammel.

Hvorvidt det er etisk korrekt, tror jeg der afhænger af, om det er bondemanden hvis afgrøder de esser på, eller det er jægeren eller alle andre såkaldte "grønne", som ikke har noget i klemme, der kigger på de essende dyr.

Venlig hilsen

JCK

Mon ikke de fleste landmænd får mere ind i jagtleje ved kronvildt på sin ejendom(Uganda $ eller ej), end de markskader dyrene måtte forvolde......?


I den oprindelige svensk inspirerede artikel, skriver man "nyfødte kalve" og med mindre at de har for få frugtbare hjorte, eller gamle hjorte med dårlig sædkvalitet, er der vel næppe tale om aflivning af kalve meget senere end juni. Og de nyfødte kalve er nok næppe så store at de er værd at spise.


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed


Svar
#15
Jeg tror ikke at dem der har markskader fra kronvildt bare tilnærmelsvis høster nok ugandadollar for den ulejlighed det er at brødføde en etisk korrekt nedslagtning af nyfødte kalve.
http://www.jlbr.dk/nyhedsarkiv/kronvildt...-2-mio-kr/
Man skal jo ligge en pris oveni den almindelige jagtleje for den mulighed der er for at skyde kronvildt. Altså ha prisen skal væsentligt over de 2-400kr/ha som man giver mange steder.

Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.
Udgivet d. 12-06-2014

Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.

Ny opgørelse baseret på 1.874 ejendomme dokumenterer, at skader fra kronvildt er et voksende problem. Særlig hårdt ramt er 30 landmænd, som i gennemsnit har skader for 58.000 kr./år.

Ved dette års indrapportering er der data fra 1874 ejendomme. Data stammer enten fra spørgeskemaer udfyldt af landmændene eller vurderinger fra planteavlsrådgivere på de enkelte ejendomme ud fra kendskab til ejendommens drift.

Ud af de 1874 ejendomme er der registreret markskader på 209 ejendomme. Skaderne fordeler sig på:

• 134 ejendomme med mindre skader under 10.000 kr./år,
• 45 ejendomme med væsentlige skader mellem 10.000 og 25.000 kr./år og
• 30 ejendomme med skader over 25.000 kr./år.

Ejerne af de 30 ejendomme med de største skader er efterfølgende interviewet for at få en mere præcis angivelse af det økonomiske omfang af skaderne. Herudover er der indhentet yderligere kommentarer i forhold til jagtudøvelse og øvrige gener udover markskader.

30 hårdt ramte landmænd
Omkostningerne for de 30 hårdest ramte ligger i gennemsnit på 58.000 kr./år. Hvis der for de øvrige grupper regnes med gennemsnitsomkostninger på henholdsvis 17.000 kr./år og 5000 kr./år, kan de samlede omkostninger for de 209 ejendomme beregnes til 3,2 mio. kr.

I forhold til estimatet fra 2013 ud fra 123 svar er der tale om en forøgelse af de samlede udgifter på 60%.

I forhold til vurderingerne af, hvor krondyrene geografisk er mest udbredt, er konklusionerne uændrede fra 2013. Skaderne i det undersøgte område er koncentreret i fem områder, nemlig området ved Brande/Ejstrupholm, området ved Sdr. Omme/Påbøl, området ved Frederikshåb/Vorbasse/Hovborg, området syd og øst for Ribe samt området ved Oksbøl/Filsø.

Interviews
I interviewene tilkendegav de hårdest ramte landmænd at:
Bestanden inden for de sidste 2-4 år generelt har været kraftigt stigende.
Genetableringen af Filsø har bevirket en mærkbar stigning i antallet af markskader på de omkringliggende arealer.
Ligeledes har hegningen af Klelund haft en negativ effekt i form af stigende dyretryk på nogen af de omkringliggende, ikke tidligere belastede arealer. Det skyldes formentlig, at de fritlevende dyr nu er flyttet til andre skovområder i nærheden.

Økologiske mælkeproducenter, som SKAL have deres dyr på græs har, udover selve markskaderne og problemerne med eventuelt at skulle skaffe supplerende økologisk foder, også en økonomisk og arbejdsmæssig belastning med at kontrollere og retablere hegn. Hertil kommer usikkerhed i forhold til, at dyrene eventuelt løber ud, og hvilke ulykker det kan medføre.

Ikke til at skræmme
Mange af de interviewede har prøvet forskellige afværgeforanstaltninger i form af fugleskræmsler, skræmmekanoner, flamingokasser ophængt på pæle, lugtstoffer som deodoranter m.v.
Fælles for de afprøvede afværgeforanstaltninger er, at de kun har en effekt i en meget kort periode, svarende til højest 1-2 uger.

Lodsejere, som specifikt har problemer med skader i poppel- og granplantninger, har haft nogen positiv effekt af vinterfodring uden for arealerne. Det er dog erfaringen, at foderet skal bestå af wrap lavet af foderblandinger til hjortevildt eller kløvergræs.

Hvis der fodres med roer, kartofler eller gulerødder, opleves større skader på træerne, måske fordi der mangler grove fibre i foderet.

Jagt kontra landbrug
Nogen lodsejere har oplevet en interessekonflikt mellem mellem jagtinteresser i skovene og landbrugsinteresser udenfor. I jagtsæsonen bliver der fodret kraftigt og i øvrigt gjort, hvad man kan for at holde krondyrene inde i skoven. Når jagtsæsonen er forbi, ophører fodringen i skoven, og ejerne af de omkringliggende landbrugsarealer kan herefter overtage ”forsørgelsen”.

Flertallet af de 30 landmænd tilkendegav, at de ikke har en økonomisk gevinst på kronvildtet i form af en højere jagtleje, da de ikke lejer jagten ud. Med hensyn til udbytte i form af vildtkød var der heller ikke nogen nævneværdig gevinst.

Alle er enige om, at den kraftigt stigende bestand ikke kan holdes i ave ved en hårdere beskydning på landbrugsarealerne, idet kronvildtet i jagtsæsonen typisk kun kommer ud på markerne efter skydetid om aftenen og før skydetid om morgenen. De steder, man får dispensation til regulering af enkelte kronkalve, kan det kun lykkes, fordi der i dispensationen ligger en tilladelse til at skyde før og efter normal tilladt skydetid.
Svar
#16
Hvorfor udlejer de 30 landmænd ikke jagten, hvis de er så plagede af kronvildt, eller er der noget, jeg har misforstået?
Svar
#17
Det er ikke under tvang. Som landmand kan man godt være jagtmodstander, eller blot nøjes med at nyde vildtet. Men hvis omgivelserne vil belemre en med diverse dyrearter, så er det vel også iorden at modtage en vis erstatning. Det er altså ikke håndører vi snakker om. Pengene mangler efter skat og kan modsvares en fartbøde hos enhver anden borger.
Svar
#18
Jeg er stadig uforstående. Man er potentiel jagtmodstander, og vil gerne modtage kompensation for kronvildtets skader, velvidende at denne medfører en regulering...
Svar
#19
Citat:quote:

Originally posted by unknown

Det er ikke under tvang. Som landmand kan man godt være jagtmodstander, eller blot nøjes med at nyde vildtet. Men hvis omgivelserne vil belemre en med diverse dyrearter, så er det vel også iorden at modtage en vis erstatning. Det er altså ikke håndører vi snakker om. Pengene mangler efter skat og kan modsvares en fartbøde hos enhver anden borger.



Hvis man fravælger jagt er det vel fair nok at man så selv står for den manglende indtægt. Det svarer jo til at vælge ikke at ville dyrke en del af jorden og så ville have andre til at dække de manglende indtægter. Så ja der er frit valg, men man står selv på mål for de økonomiske konsekvenser af ens egne valg

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#20
Det kan ikke helt sammenlignes. Det kan sammenlignes med at køre i trafikken og køre for stærkt. Så får du en bøde, hvis du opdages. Hvis du overholder loven så får du ikke en bøde. Hvis du ikke går på jagt og ikke har lyst til at lægge arealer til andres fritidsinteresser men blot har lyst til at passe sit arbejde. Hvorfor skal man så belemres med andres ønsker om en etisk korrekt afskydning af nyfødte kalve og 12 takkede hjorte i højbrunst?
Faktuelt så får ingen af de nævnte jordejere nogen form for erstatning på deres afgrøder. Undersøgelsen foretages for at undersøge hvad de reelle skader er når man er lidt hovskiskovski og ønsker noget men ikke selv vil betale for det. Læg mærke til den manglende fodring af de (U)ansvarlige jægere i skovdistrikterne som kun gør deres pligt i jagtsæsonen. Der bør kigges indad og betale den pris det reelt koster at have kronvildt i stedet for at sende regningen til dem der ikke har bedt om den. Til jer der gerne vil skyde en kronhjort eller to, er i villige til at miste mellem 17.000kr og 50.000kr årligt på jeres udbetalte løn? Det er det der sker for landmanden.
Der nævnes også i artiklen at skaderne voksede efter at Filsø blev genetableret så steg antallet af skader. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi tro at nogen debattør herinde ville syntes om at fordi naboen ønskede mere natur så kunne de hente penge i jeres baglomme.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)