Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
EU er ude efter bukkejagten!
#1
EU er ude efter bukkejagten!
Mit Jagtblad er blevet kontaktet af en dansk EU-parlamentariker, som har henledt vores opmærksomhed på en administrativ EU beslutning, som får vidtgående konsekvenser for den danske forårsjagt på råbukke fra og med 16. maj 2017. Der er tale om et generelt forbud på ubestemt tid imod forårsjagt vest for Lillebælt!

Vigtig naturbeskyttelse
Beslutningen er efter sigende taget for omkring en måned siden med det formål at beskytte den spirende europæiske ulvestamme, som ifølge EU’s biologer forstyrres i uacceptabel grad, når der er tæt trafik af jægere på revirerne i netop den periode, hvor ulvene kræver mest mulig ro af hensyn til yngelplejen. Der er derfor lagt op til et decideret jagtforbud i forårs- og sommermånederne. Forbuddet er ikke specielt rettet imod bukkejagten, men i Danmark er det i sagens natur den eneste jagtform, som rammes. Regulering af råger bliver ikke påvirket af beslutningen.
Det er en klausul i EU’s habitatdirektiv, der muliggør administrative regionale jagtforbud i forbindelse med beskyttelse af rødlistede arter, som nu bliver taget i anvendelse. Mit Jagtblad har været i tæt dialog med miljøkommisærens pressetalsmand, Jean Luc Poisson D'avril, om forslaget og dets konsekvenser.
”Dette er en rutinemæssig beskyttelsesforanstaltning. EU-kommissionen har med glæde noteret sig, hvordan ulve nu for alvor begynder at etablere sig i den nordvestlige del af Unionen, og vi anser det som en selvfølgelighed at beskytte denne udvikling med alle tænkelige midler”, fastslog miljøkommisæren i sin indledende mail.

Nødvendigt?
Mit Jagtblad fangede i går pressetalsmanden på telefonen for uddybende kommentarer. Vi ville høre begrundelsen for, at det skulle være nødvendigt at aflyse forårsjagten for at beskytte ulvene. Ulvebestanden har trods alt været i voldsom vækst igennem en årrække i hele Østeuropa og Tyskland – lande, der alle har forårsjagt på råvildt og vildsvinejagt året rundt. Pressetalsmanden var klokkeklar i mælet: ”Vi agerer som altid ud fra et forsigtighedsprincip. De seneste tal, vi har fra Danmark, siger, at der formentlig kun er en håndfuld ulve i den vestlige del af landet. Det er en kritisk fase i bestandens etablering. Arten behøver absolut ro, og vi tager ingen unødvendige chancer. I øvrigt er der tale om en rent midlertidig foranstaltning. Forbud imod forårsjagt vil kun blive opretholdt, indtil ulvebestanden anses for værende veletableret. Af samme grund bliver der intet forårsjagtforbud i f.eks. Polen, Rumænien eller andre lande med veletablerede ulvebestande. Det er i øvrigt samme forsigtighedsprincip, som allerede anvendes omkring havørnereder i Danmark.”

Mit Jagtblad: Har de berørte jægere og grundejere intet at skulle have sagt i denne sag?
”I princippet nej. Vi handler inden for rammerne af habitatdirektivet, som Danmark har tiltrådt uden forbehold. Dette er en rutinesag og efter vores opfattelse en ganske udramatisk beslutning. Dette er jo ikke et spørgsmål om, at vi freder råvildtet som sådan, og der er som sagt ikke tale om permanente jagtforbud. Det handler om naturbeskyttelse, og vi har gode erfaringer med at samarbejde med Europas jægere i disse spørgsmål.”

Mit Jagtblad: Vil du blive overrasket, hvis danske jægere ikke bakker op om et forbud imod forårsjagt på bukke?
”I et demokrati vil der altid være forskellige holdninger til, hvordan vi som samfund løser de problemstillinger, vi bliver stillet overfor. Vi har tidligere oplevet stor modstand imod vore beslutninger fra bl.a. svenske jægere og deres organisationer, men vi løser de opgaver, vi bliver stillet overfor ud fra det mandat, vi har fået af EU-parlamentet. Er man uenig, må man stemme på nogle andre parlamentarikere ved næste valg.”

Bukkejagten aflyses i 2017!
”Forbuddet imod forårsjagt træder i kraft 1. januar 2017. Vi havde gerne gennemført det med øjeblikkelig virkning, men dette var desværre ikke administrativt muligt. Vi vil derfor arbejde med de danske jagtorganisationer omkring frivillige jagtfredninger allerede i år.”

Mit Jagtblad: Vi har meget svært ved at se den faglige begrundelse for denne beslutning. Den virker uhørt udemokratisk, unødvendig og uigennemtænkt. For eksempel giver det da ingen mening at forbyde forårsjagt i hele landet for at beskytte en lille håndfuld ulve som – MÅSKE – findes i de vestlige dele af landet!?
”Det har du misforstået. Vi indfører naturligvis kun det administrative forbud imod forårsjagt i områder, hvor vi har konstateret ulveaktivitet. Som det ser ud lige nu, er det mig bekendt kun Jylland, som bliver berørt fra 2017. I resten af Danmark berøres bukkejagten ikke af dette. Det giver jo ingen mening at beskytte ulve, der ikke er der”, afslutter EU-tjenestemanden, som vi ikke siden har kunnet få i tale for uddybende kommentarer.

Redaktørens kommentar:

Kæmp for bukkejagten!
Det kan ikke være rigtigt, at så vidtgående beslutninger kan træffes af embedsmænd i EU hen over hovederne på alle berørte parter. Ulven er ikke en truet art. Dens etablering i Danmark er ikke truet af jagt. Det er på tide, at nogen trækker HÅRDT i nødbremsen. Jeg opfordrer alle danske jægere – uanset om deres bukkejagt berøres af dette vanvid eller ej – til at reagere i samlet flok. Grib fat i jeres repræsentanter i jagtorganisationer, Folketing og EU-parlament. NU MÅ DET VÆRE NOK!!!

[IMG] http://i415.photobucket.com/albums/pp238.../test1.jpg[/IMG]Correct first shot placement, the rest is bullshit!
Correct first shot placement, the rest is bullshit!
Svar
#2
Vidst godt det er 1/4 i dag..

[Image: asgaard.gif]
Fordi jeg kan.
[Image: Fuchs.gif]
243Win, 260 AI, 30.06
[Image: asgaard.gif]

Fordi jeg kan.
223Rem
300 AAC Blackout, 
260AI, 308Win, 9.3x62
 

Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)