Du har ganske ret CP[8D] beretningen har efterhånen været længe undervejs, men her kommer den.[
Grunden til den har været så længe undervejs er, at reelt set var det faktisk, hvad man kan kalde en blandet fornøjelse og jeg har haft lidt svært ved at beslutte mig for hvordan en sådan tur skal formidles.
Det jeg nu vil berette om, er en tur, der handler om gode grin, godt kammeratskab, nærdødsoplevelser, god og dårlig skydning, min største gris, hyggelige og sjove danske jægere, men også en beretning om danske jægere, der viser sig fra deres absolut grimmeste side.
Optakt
Som bekendt var det MCC og jeg, der skulle afsted sammen. Jeg kender MCC fra forummet og i samme regi en række skydninger. Flere af jer, der har stødt på os i forbindelse med disse skydninger, ved, at det er forbundet med en masse ”larm” når vi er så heldige at komme på hold sammen[
]. Morten/MCC er en forrygende fyr og disse skydninger har sidenhen udviklet sig til adskillige telefonsamtaler hyggelige besøg og nu en tur sammen på drivjagt
Vi arbejdede en del i hvilket selskab vi skulle benytte og endte med at vælge Orion Jagtrejser
Orion er ejet og ledet af en hyggelig fyr fra det nordjyske ved navn Jonas. Jonas skulle selv med på turen. Vi havde købt en pakkeløsning af ham, der inkluderede fire hjorte op til 5 kilo, fri gris (også keilere) fri hind og kalv samt fri rå og lam
Ugen op til afrejse var hæsblæsende for, at få de sidste ting på plads på jobbet inden en forlænget weekend fra onsdag til søndag. Endeligt oprandt dagen og Citronellaen blev sat i jagtgear og snuden blev rettet sydpå. [8D]
Vi mødtes i Christiansfeldt og grejet blev pakket over i Mortens lækkerhedsvogn og så var Klokkeren og MCC for alvor på tur
Turen gik fuldstændigt problemfrit, snakken gik og forventningerne til turen blev ivrigt drøftet. Fuldstændigt som det skal være. Ca to timer fra ankomst til hotellet fik Morten den forrygende ide at ringe til Jonas. Vi aftalte, at vi ville ringe og sige vi glædede os meget til at mødes med ham i Polen dagen efter. Jeg skal dælme love for der blev stille i telefonen da jeg fortalte som Morten og jeg havde aftalt. Jeg nåede at fortælle om hvor hyggeligt det er, at gå og pakke, når man glæder sig til at komme på jagt. Jonas stemme var noget vag da han sagde: ”Jamen drenge, det er jo i dag vi skal mødes, vidste I ikke det?”. Jeg kunne selvfølgelig ikke holde masken ret længe, men det første rigtige grin var i hus.
Vi ankom til hotellet i god ro og orden uden flere narrestreger.[
]
Vi fik slæbt vores ting på værelset, på det der skulle vise sig at være et fortrinligt hotel. Ikke noget prangende, men alligevel helt i orden
Vi mødtes på et værelse med en gruppe af de resterende jægere. Der var humøret allerede højt. Højt humør, der var afstedkommet af øl RIGTIGT mange øl. Dette skulle komme til at præge denne gruppe resten af turen. Særligt den ene af de gutter var så fuld at han havde svært ved at tale. Om hans manglende evne til at tale rent udelukkende skyldtes alkoholen eller om der også var iblandet generel mangel på begavelse, skal jeg lade være usagt. Måske det var en blanding af begge. Et var i hvert fald sikkert, der kom ikke mange fornuftige gloser fra den herre de kommende dage.
Drikkeriet tog til og da vi alle skulle samles til middag optrådte den omtalte herre så forrygende, tåkrummende vanvittigt, at jeg faktisk har svært ved at beskrive det. Da den gamle kone i køkkenet, forsøgte at forklare hvad menuen bestod af, råbte han sjofelheder, så hun ikke kunne komme til orde. [:0][xx(]
Det endte med at Morten måtte sætte ham på plads. Ingen af hans kammerater gjorde noget for at forhindre hans tåbeligheder. Det resulterede i, at han vaklede ud i køkkenet og fortsatte sine tilnærmelser derude. Til sidst måtte de ansatte i køkkenet tilkalde tolken, der bad om hjælp til at få ham fjernet fra køkkenet
På vej tilbage fandt han det nødvendigt at tildele mig et klask i nakken hvorefter han snøvlede:” Sådan gjorde de fandme hvor han kom fra”
Det kostede næsten overmenneskelige kræfter at beherske mig. Jeg er et fredeligt menneske, men jeg erkender blankt, at der var der altså øretæver i luften. Jeg fik dog så meget ro på, at jeg kunne informere ham om at det slag fik han gratis, men næste gang ville koste ham en lektion i hvorledes man så gør tingene i Hobro.
Sådan en elendig drønnert. [
!][B)]
Resten af aftenen forløb uden yderligere ballade. De sædvanlige procedurer med gennemgang af sikkerhed, afskydningspolitikker og lignende.
Vi fik selvfølgelig hilst på resten af selskabet, der virkede rigtigt flinke og imødekommende.
Dag et
Forventningens glæde var stor. Der er altid en helt speciel stemning lige inden man skal jage. Jeg var noget spændt på hvorledes de fem gutter ville optræde efter gårsdagens drikkeri, men jeg må sige, at de faktisk var rimeligt klar når man tager i betragtning hvor fulde de havde været dagen forinden. Det skulle vise sig at det ikke kun var deres drikkeri, der var problemet.
Vi bliver sat af i vanlig stil og jagten blæses i gang. Allerede tidligt i drevet lyder der skud, MANGE skud. Jeg er ellevild selvom jeg ikke ser noget. For dælen der er gang i den. Da drevet er forbi og vi samles inden vi skal videre til næste såt, viser det sig at den ene af gutterne fra ”Blå stue” (En afdeling af børnehaven i den kommune hvor jeg er ansat, der udelukkende arbejder med børn, med særlige behov). Havde valgt at halvere vores hjortekvote. [B)]
Forinden turens begyndelse havde vi både mundtligt og på skrift lavet aftaler om, når man havde skudt en hjort, så var man ude af puljen og måtte efterfølgende ikke skyde hjorte. Det var for at flere skulle få chancen til hjort. Derudover var det kraftigt opfordret til man kun skød fra otteendere og opefter når man skulle skyde til hjort for at udnytte kvoten bedst muligt
Han havde simpelthen valgt at skyde først en meget lille otteender og derefter en sølle lille seksender, hvorfor der nu kun var to hjorte tilbage i puljen.
Hans undskyldning var, at han ikke lige havde læst papirerne. Da jeg konfronterede ham med problematikken viste det sig, at han heller ikke lige havde styr på sikkerhedsprocedurerne. Han havde bare skrevet under på dokumentet og derefter ikke fulgt med i gennemgangen. Det var tilsyneladende vigtigere at drikke bajere.
I næste såt var der også fuld gang i drevet. Det resulterede i, at den føromtalte herre fik en forrygende chance til en rotte grise, der løb fra skoven og i perfekt sideskud ned over et engstykke. Herren trækker igennem alle smågrisene og nedlægger soen. Resten af gruppen åbner vild ild for at få ryddet så mange af smågrisene væk som muligt idet de er ALT for små til at klare sig uden soen. Det lykkedes at få skudt et par stykker væk, men resten af flokken smuttede videre til en grum skæbne.[
!]
Jeg var i forvejen sur på herren, så jeg valgte at konfrontere ham med problematikken. Hans eneste kommentar var, at det havde han ikke fået at vide han ikke måtte, så han forholdt sig egentlig afvisende overfor mine kommentarer. [
!]
Det skal siges, at det her er første gang jeg har været på jagt hvor jeg har oplevet, det ikke er blevet pointeret, at man ikke skyder førende so. Både Polen, Tyskland og Sverige plejer der at være klare regler for, at man ikke skyder førende so. Så man kan sige han jo egentlig har ret, men hvor er det dog bare trist at se når danske jægere rejser afsted på jagt og glemmer at pakke deres jagtmoral med i kufferten.
Herren blev af flere informeret, at det altså er ualmindeligt dårlig stil at skyde soen fra smågrisene, men det til trods, valgte han at gentage misæren i alt tre gange i løbet af denne tur. [
!][
!][
!][
!]
I samme såt var der en af de andre, der også havde virkelig gang i den. Han formåede at nedlægge en ulige fjortenender, en hind, en kalv samt to mindre grise. Virkelig flot skydning.
Som dagen skred frem så jeg meget få dyr. Morten var dygtig at nedlægge to grise, hvilket lagde et let pres på mine smalle skuldre idet jeg i et anfald at utidig kådhed havde påstået jeg, som en selvfølge, jo ville skyde flere stykker vildt end Morten. Det skulle vise sig at være en meget dårlig spådom.
Endelig ser jeg vildt.
To stykker råvildt. Der var dog ikke mulighed for skud, men kort tid derefter kommer der den største gris jeg nogensinde har set. Ikke særligt hurtigt, ikke særligt langt ude, faktisk perfekt til skud. Den skulle liiiiiige fri af sideposten, så var den så godt som hjemme. Bum- ild i min nyerhvervede Heckler og Kock og det første træ måtte lade livet. BUM og det andet træ måtte lade livet
![[Image: 20161208_110320_zps80n2lwb3.jpg]](http://i1290.photobucket.com/albums/b521/Klokker47/Mobile%20Uploads/20161208_110320_zps80n2lwb3.jpg)
. Tredje skud valgte jeg simpelthen at misbruge på skammeligste vis. Totalt febrilsk skud hvor jeg bare slet ikke fik trukket ordentligt igennem med det til følge, at jeg egentlig bare straffede skovbunden med min 300 win mag. For satan da så sørgeligt. Jeg måtte noget slukøret erkende at, Tjaaaaeh den misser var jeg sku selv skyld i. [B)]
Jeg kunne til gengæld nyde hyggelige stunder med den del af selskabet, der ikke hørte til blå stue. Hyggelige og morsomme herrer og så for øvrigt en forrygende dejlig kvindelig tolk. [:X]
I en af de sidste såter på dag et, oplevede jeg noget af det sejeste jeg endnu har prøvet på jagt, nemlig at stå ansigt til ansigt med en ulv. Den kom først løbende inde imellem nogen tætte graner og jeg nåede lige at tænke, for satan, det var en stor ræv. Splitsekundet efter gik det op for mig at det selvfølgelig var en ulv, hvilket skulle vise sig at være sandt idet den få sekunder efter kom løbende tilbage, bremsede brat op for at betragte mig og lynhurtigt derefter videre. Jeg skridtede ud bagefter og kunne konstatere, at jeg kun havde været 7 meter fra den, da den stod stille. Sikken forrygende oplevelse
Da den sidste såt var overstået kunne paraden præstere i underkanten af tredive stykker vildt. Sikken start.
Hjemme på hotellet gik den vilde jagt for "blå stue". ”Nu skal vi satme have nogen bajere” I bilen hjem lød det fra dem at ”De satans Polaksvin” ”De skulle sku bare få fingeren ud, så de kunne kommehjem og drikke nogen bajere” Generelt var der en aura af negativitet omkring den gruppe. De af dem, der ikke var udpræget negative var bare lalleglade fulderikker, der var kommet hjemmefra, så de kunne drikke bajere. I sandhed en sørgelig tilgang til det at være gæst i udlandet.
Jeg er ikke modstander af alkohol og jeg vil sku også gerne have nogen bajere når vi er afsted, hvilket vi også fik, men det bliver trist når de går sådan til den, at til aftensmaden, så var de første så fulde at de ikke kunne tale.
Morten og jeg fortrak til værelset for lige at reflektere og soignere. Morten gik på badeværelset hvorefter der lød et rabalder derudefra. Morten stak i et vræl hvorefter han skreg af grin. Han grinede så meget, at jeg slet ikke kunne holde latteren tilbage. Da der faldt ro på viste det sig at da han havde åbnet for vandet i bruseren havde brusehovedet nærmest eksploderet grundet MEGET højt vandtryk og luft i rørende. [
]
Jeg skal spare jer for nogen af de samtaler vi havde på det værelse, utroligt som en samtale om noget helt almindeligt, kan tage en mere eller mindre vanvittig drejning ,når der er tale om to lidt krøllede hjerner som vores
Efter badet startede Morten en tradition. Direkte ned i krostuen, finde dagens første øl, ind til sofagruppen lige ved siden af den store pejs. NØJ det var hyggeligt.
Det blev ret hurtigt et sted hvor folk samlede sig og sammen med de andre og tolken blev der delt MANGE røverhistorier ved det bord. [
]
Dag to
Dagens første såt var det jeg kalder en kongesåt. Vi blev placeret i kanten af en skov ned til et stort engstykke, hvor jorden var fuldstændigt sat til i fod efter gris og kronvildt. Jeg fik den yderste post med Morten til venstre
Eftersom jeg var den sidste, stod den polske næstkommanderende hos mig. Vi spottede efter lidt tid først en kat der luskede rundt. Jeg foreslog naturligvis at skyde bæstet, jeg mener, sådan bare af almindelig respekt for driverne, der jo alligevel havde haft bøvlet med at drive rovdyret frem. Umiddelbart fandt den ældre polske herre ikke min ide voldsom morsom, så den snak var hurtig overstået.[:0] Umiddelbart efter kom der heldigvis tre krondyr travende igennem skoven. De drejede uheldigvis af, men til Mortens held lige i hans retning. DIREKTE i hans retning faktisk
Det resulterede i, da de brød ud af skoven stod Morten altså i vejen. Der lød et Brøl. Og et mere, hvorefter det lød, meget højt: ”FOR SATAN DAN, DER VAR JEG SKU LIGE VED AT DØ” Hvorefter han åbnede fuld ild.[
] Det væltede bare ud med 9.3 mm Barnes ttsxére med det resultat at de to bageste hinder blev nedlagt. Jeg meldte mig ind i kampen, bare sådan lige fordi jeg kunne, altså imellem mine grineanfald. Den Polske vicegeneral stod og holdt fast i et træ for ikke at vælte sådan grinede han. Det glemmer jeg simpelthen aldrig. Mortens vilde udtryk og brølet ”DER VAR JEG SATME LIGE VED AT DØ DAN” [
][
][
][
]
Ligesom dag et var jeg uheldig med lodtrækningen samt uheldig med vildtet, så dagen bød ikke på flere chancer før sidste såt.
I mellemtiden skulle vi lægge øre til udgydelserne fra gutterne fra ”Blå stue” deres evige nedgørelse af vores polske værter, mumlende brok over alt mellem himmel og jord. Den gamle jagtgeneral kaldte de konsekvent for Gestapo, Tolken var en luder, der bare skulle, tjaeh…… maden smagte ifølge dem modbydeligt osv. Osv.
Jeg vil lige i al min brok lige huske at pointere, at vi ikke oplevede de omtalte gutter være fulde på selve jagten. Ret skal være ret, selvom de optrådte negativt, så var de ikke decideret fulde, bagstive måske, men ikke decideret fulde.
I dagens andensidste såt gik der en masse galt[xx(]. Den dygtige skytte fra dag et var uheldig og anskyde en hind. En anden anskød en hjort, en tredje havde træf i et krondyr og ingen af dyrene blev fundet.
Vi insisterede på, at vi blev genplaceret omkring et enormt stykke med helt unge skovfyr som de anskudte dyr var trukket ind i. Det skulle vise sig at være en god beslutning, idet det ene af krondyrene blev leveret. Derudover så jeg en KÆMPE keiler, der smuttede lige forbi min sidemand. Den var endnu større end den jeg skød forbi til dagen forinden. Den passerede ret forbi fuldebøtte et, men i hans tåger formåede han ikke at levere skud til den. Umiddelbart efter kom tre hinder frem til samme skytte. Han skød et enkelt skud forbi, med det resultat at de stak i min retning ind imellem træerne væk fra såten. Derefter gik alt galt for mig. Jeg leverer tre skud til disse dyr uden træf. ”Heldigvis” jammer riflen, så jeg når ikke at skyde flere end de tre skud.[?][?][?][
!][V][V]
Jeg kan ikke forklare hvad der gik galt. Jeg er ikke i stand til at fortælle jer hvorfor det gik som det gjorde. Det er virkeligt bare slet ikke fedt. Jeg er meget ærekær og jeg mener, at vi som jægere er forpligtiget til at træne således vi kan levere et ordentligt stykke jagtligt arbejde og det der skete der var bare ikke i orden. Heldigvis skød jeg HELT ved siden af. Det blev jeg meget klart gjort opmærksom på af den polske vicegeneral, der igen stod ved siden af mig. Flovt og pinligt. [B)]
Jeg fik ro på mig selv og pludselig kommer der en enlig gris ud af de lave graner. Jeg afventer for at se om der kommer flere, det var et langt skud men der var plads, også plads til at skyde igen. Jeg vurderer Kuglefang, foranhold og stopper grisen i første skud ca 110 meter ude. Desværre sidder skuddet en anelse bagligt så den skulle have et fangstskud. Den foregående hændelse sidder stadig i mig så en smule febrilsk får den et tredje skud bare for at være sikker.
Det var slutningen på dagens sidste såt. Jeg går en tur med vicegeneralen for at lede efter schweiss så jeg dobbeltsikrer mig der ikke er træf på hinderne. Da jeg kommer tilbage, vred og frustreret, står herren, jeg tidligere skrev om, bøjet over min gris. Han havde kun en hånlig kommentar til mig om, at han troede det var forbudt at skyde søer, da det jo var hvad jeg havde tudet om til ham. [
!][
!]
Det var så anden gang i løbet af to dage jeg næsten lod temperamentet tale. Denne gang kan jeg takke Morten for at kalde mig til orden. Tak for det. [:0]
Tid til parade. En parade, der ikke er så stor som den foregående, men dog ok. Normalt plejer der at være tændt lidt bål eller fakler, men det havde denne jagtklub altså ikke gjort noget ud af. Det syntes jeg er lidt ærgerligt. [IMG]
http://i1290.photobucket.com/albums/b521...qjjfmo.jpg [/IMG]
[IMG]
http://i1290.photobucket.com/albums/b521...wwrzcj.jpg [/IMG]
![[Image: 20161209_154255_zpskp7b9lc8.jpg]](http://i1290.photobucket.com/albums/b521/Klokker47/Mobile%20Uploads/20161209_154255_zpskp7b9lc8.jpg)
Hjemme på hotellet gentog vi succesen med traditionen ved pejsen, et forrygende måltid i vanlig polsk stil. Ikke noget prangende, men lækker suppe til forret og god solid hovedret. Mad man bliver mæt af.
Med på turen var der en sjællandsk far med sin søn Enhver ved, at når man er fra Jylland, så tituleres alle sjællændere som kjøwnhavnere. Det samme gjorde sig gældende i dette tilfælde. En titel de bar med værdighed. Den gamle af de to var planteavler og havde et større plantebrug i nærheden af Roskilde hvorpå de dyrkede en del juletræer. Til trods for deres herkomst viste de to sig at være ganske flinke og som en spøjs lille detalje havde de slæbt et juletræ med derned som de ville give tolken i gave. Tolken virkede dog umiddelbart ikke videre imponeret, så det juletræ var årsag en del grin og drillerier.
Gutterne på naboværelset var nogen festlige fyre, der såmænd også gik til stålet når der kom alkohol på bordet. Morten og jeg var inviteret ind til en drink og vi syntes da lige vi ville tage træet med op til dem som sådan en slags gave. Det var naturligvis Mortens ide. #61514; Vi aftalte på ægte commando-maner, at vi ville springe ind med træet og med min lille lommekniv snitte nettet.
Det var en plan, der gav bagslag. Mage til sjællandsk møgtræ skal man da lede længe efter. Det øjeblik nettet var skåret, var det som om træet eksploderede i et inferno af løse grene og grannåle. For satan et svineri. Så vi måtte i gang med kost og fejebakke imens alle undtagen den sjællandske juletræspusher skreg af grin og desværre tog en masse billeder.[
][
][
][
]
Dag tre
Tredjedagen var for mit vedkommende en kedelig affære. Vejret var træls og jeg så ikke noget vildt. Jeg fik den ene bagpost efter den anden og jeg havde simpelthen bare ikke heldet med mig. Det er sort uheld for de andre så masser af vildt og der blev skudt både til højre og venstre.
Den sidste såt bød dog på noget af det vildeste griseland jeg endnu har set. Hold da op.
I starten af såten så jeg en meget stor gris gå frem i såten, men desværre for langt ude til skud.
10 minutter senere spotter jeg bevægelse. Der kommer en gris i let trav i min retning. Jeg øjner en mulighed for gris nummer to. Den kommer tættere på og nu er det tydeligt det er en keiler, en temmelig god keiler. Jeg lader den komme relativt tæt på inde jeg skyder den. Et fint skud, men det blev den sku sur over. Den sank lige kort sammen hvorefter den røg op og lige på. Gårsdagens funkfejl i første og sidste såt sad stadig i mig, så jeg vippede hurtigt riflen over, bundstykket var fremme, så den var klar, andet skud sat skråt oppefra ned i siden af nakken på grisen. Sådan en 185 grains mega sendt afsted med ca. 870 meter i sekundet, leveret lige bag styrhuset er altså effektivt. Den slog den obligatoriske kolbøtte og lå stille. Jeg kunne ikke se den for græsset, så det var lidt spændende at komme frem til den. Jeg var meget glad for situationen og udsigten til en formodentlig stor gris, men tolken var væk. Hun stod hos mig i starten af såten, men da grisen vendte front mod os, der stak hun tilsyneladende af. Min skydefærdighed fra dagen forinden var åbenbart rygtedes, så hun stak sku af i stedet for at stole på jeg gjorde arbejdet færdigt.
Da såten blev blæst af kunne jeg gå ud til grisen. Der mødte mig et forrygende syn. Hvilken gris. Frustrationerne over uheld, trist vejr, tumpede drukmåse og forbiskud var forsvundet som dug for solen.
Jeg var klar over den var stor, men ikke SÅ stor. Mit livs gris.
Sikke finale på en speciel tur[IMG]
http://i1290.photobucket.com/albums/b521...zp131x.jpg [/IMG]
[IMG]
http://i1290.photobucket.com/albums/b521...hdgcuv.jpg [/IMG]
Sidste parade inden turen igen gik mod hotellet.
Heller ikke denne dag var der gjort noget særligt ud af paraden. Bevares dyrene var lagt op, men ingen hornblæsere, bål og fakler. Jeg må erkende at det syntes jeg var en smule tyndt. Det giver lige det sidste når vildtet skal æres.
Refleksioner.
Når jeg læser min beretning igennem er den gennemsyret af megen negativitet. Jeg erkender at herrerne fra ”blå stue” fyldte en del på turen, men overordnet set havde jeg en forrygende tur. Bevares jeg ville gerne have skudt lidt mere vildt, men hvis man spiller djævelens advokat, så kan man sige, at mit resultat havde været mere end almindeligt fornuftigt såfremt jeg havde leveret det vildt jeg valgte at skyde til. Jeg træner ofte på hjortebanen og jeg er tit på den almindelige skydebane, men jeg må erkende jeg ikke har været nok afsted med den ”nye” riffel. Det må være lærdom til undertegnede til en anden gang.
For der bliver en anden gang. Drivjagt er som narko, når først man har prøvet det, skal man bare have mere.
En stor tak til Morten/MCC det var forrygende morsomt og jeg tænker tilbage på mange grin og morsomme historier, der fik et mere eller mindre vanvittigt indhold når vi fik dem drejet i vores ”retning”[
][
]
Alt kød under 400 gram betegnes som pålæg
] og en symbolsk streg i sandet for en afslutning på en epoke og dermed starten på noget nyt. 
![[Image: image_zps40cd4b03.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image_zps40cd4b03.jpg)
]