Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jagtrejsedagbog, Skotland 2018
#1
I morgen kører jeg til Fyn og henter min bror. Derfra går turen videre fra Kastrup med Norwegian Airlines til Edinburgh. Hvis alt går som planlagt, er vi fremme sidst på dagen ved vores hytte lidt syd for Fort William.
Vi skal jage 2:1 i 6 dage og har bestilt 2 hjorte hver. I klassisk stil har stalkeren meddelt, at han ikke har set så mange hjorte i år og at han er bekymret for brunsten... 
Sidste år var afsted i uge 41, hvor vi så meget vildt og oplevede fremragende brunstaktivitet. Det regnede dog op til 100 mm regn dagligt, så gummistøvler, Gore-Tex og skiftesokker er med i bagagen igen i år.
Riflen er renset, efterset, efterspændt og blev kontrolskudt i Ørre i torsdags. Med andre ord:
Jeg er klar!



For at få fakta på plads:
Jeg skyder med en Tikka T3 .308 win med 2-12x50 Z6i BT på ryggen og Nielsen Sonic Hunt i magasinet.
Min bror anvender Sauer 202 .308 win med S&B 2,5-10x56 og RWS HIT. 

Fortsættelse følger...

mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#2
Knæk og Bræk  Smile
Mvh Bjarne
Svar
#3
Knæk og bræk.
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#4
Tror det bliver en vild tur - jeg VED de har taget masser af gummi med. 
Knæk og bræk.
CP

Trump - makes America a joke. 

.17 HMR - .22 LR - .223 - 6mm.PPC - .243 - .260 - 6,5x55 - 7x57R - .308 -.300 WM -  8x57 - 8x57R - .338LM
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
Svar
#5
Hej Lars

Knæk og bræk

Michael
Svar
#6
Godt fremme efter en lang rejse. Nu ligger vi i sengen og kan høre hjortebrøl gennem det åbne vindue...

Godnat
Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#7
God fornøjelse Big Grin
Mvh
Christensen
Svar
#8
(01-10-2018, 01:04 AM)Lars M. L. Skrev: Godt fremme efter en lang rejse. Nu ligger vi i sengen og kan høre hjortebrøl gennem det åbne vindue...

Godnat
Mvh Lars

Knæk og bræk.

Er det ikke på tide at stå op og komme på jagt.....i stedet for at ligge og lytte til dem ???
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#9
Dagen startede med en lodtrækning, som min bror vandt - så han skulle skyde først. Derefter kontrolskød vi riflerne. Af uklar anledning spredte min pludseligt skuddene på hele A4-arket, mens Peters Sauer skød fint.
Vi har derfor aftalt, at jeg må låne hans riffel i morgen. Så må jeg lave fejlfinding på min egen riffel, når jeg kommer hjem.

Dagens jagt startede noget trægt. Vi havde svært ved at finde dyr og brunstbrølene fra i nat var helt forstummet. Op ad formiddagen kom vi i kontakt med nogle hinder og kalve, som dog ikke var i selskab med en skudbar hjort. Selvom det var skønt at se kronvildt, ville vi gerne finde en hjort til Peter, så vi fortsatte op ad bakken.
På 1164 meters afstand spottede vi en meget mørk hjort, som gik med en mindre hjort og endnu et dyr, som vi kun kunne se spejlet på.
Efter lidt snak frem og tilbage om vind, den tiltagende regn og min brors skydefærdigheder, blev vi enige om at forsøge at komme tættere på dyrene.
Selvom vi havde nogle gode fixpunkter at gå efter, tog det ca 1,5 time at komme hen til skråningen, hvor dyrene havde været. Med hjertet helt oppe i halsen, kiggede vi rundt om det sidste hjørne, blot for at opdage at dyrene, som viste sig at være tre mindre hjorte og en gammel “killer stag” var gået lidt videre. Herefter brugte vi resten af dagen på at lege kispus med den gamle hjort. Den stod blandt andet på 100 meters afstand uden kuglefang, stod med spejlet til på 150 meters afstand og lukkede ballet ved at stå med til et fint bladskud på ca 150 meters afstand - men desværre 25 meter på den forkerte side af skel ind til naboen...

Vi håber på mere brunstaktivitet og mere jagtheld i morgen, hvor jeg skal gå med riflen.

Mvh Lars
[Image: 40_AA0_F5_F_8461_4390_BAAD_DB58_E896509_C.jpg]
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#10
Idag har været en rigtig fin dag (gæt om jeg har skudt noget ?).
Med udsigt til tørvejr hele dagen kørte vi ud for at kigge efter hjorte kl 8. Vi fandt snart nogle hinder i selskab med en fin hjort. Dyrene trak langsom op i bakkerne efter nattens besøg på fårenes græsgange.
Der var således to udfordringer:
1) at forudsige hvor rudlen ville sætte sig for dagen.
2) at komme på passende skudhold uden at blive opdaget.

Ca kl 9:30 begyndte opstigningen. Langsom men sikkert kom vi op, mens vi afsøgte terrænet foran os med kikkerterne. En vagtsom hind ødelagde plan A og en lille hjort medførte kort efter en justering af plan B. Det lykkedes os dog at komme uset op på det første bjerg. Stalkeren, Harvey, mente, at vi var tæt på hjorten, så kikkerterne blev brugt flittigt. På vej rundt om en lille knold så jeg pludselig hjorten sidde på en hylde over os. Afstanden var kort, så vi måtte ned på maven.
Langsomt og yderst forsigtigt krøb vi frem til en position 135 meter fra den hvilende hjort. Peters Sauer lå stabilt med forskæftet understøttet af min håndkikkert. Harvey syntes, at vi skulle vente på, at hjorten rejste sig spontant. Efter ca 20 minutter besluttede han sig alligevel for at forsøge et hjortebrøl. Hjorten drejede hovedet og gengældte brølet, men blev i øvrigt liggende. Efter yderligere ca 40, hvor hjorten ikke havde bevæget sig overhovedet, var vi ved at være ømme i kroppen af at ligge stille så længe. Harvey foreslog derfor, at jeg skulle skyde hjorten på halsen, hvis den på ny drejede hovedet for at gengælde et brøl.
Som sagt så gjort; Harvey brølede, hjorten drejede hovedet for at gengælde brølet og jeg skød hjorten på halsen. I skuddet sank hjorten sammen, men efter nogle sekunder begyndte den at røre lidt på sig. Det medførte, at hjorten begyndte at glide og trille ned ad bjerget. Lidt usikker på om hjorten var helt død eller ej, gav jeg den et skød mere.
Efter et par minutters ventetid gik vi frem til den døde hjort.
Det var en rigtig velnæret 8-ender, som trofæmæssigt havde toppet. Efter en stribe fotos brækkede jeg hjorten.
Stalkeren havde medbragt nogle reb i rygsækken, som blev bundet til hjortens hoved og forben. Ved fælles hjælp trak min bror, stalkeren og jeg hjorten ned til vejen, hvor den blev bakset op på bilens lad og kørt til kølehuset. Hjorten var med en brækket vægt på 115 kg meget velnæret og klar til de kommende brunstkampe.
Efter aftensmaden (nyskudt hjortehjerte med bacon i flødesovs) fik vi en god whiskey at skåle i.
I morgen er det igen Peters tur til at være bag riflen, så jeg håber, at vi også kan finde en god hjort til ham.

Mvh Lars
[Image: 682_C2_D3_A_C592_44_B6_8624_2_D93_D1_EE2_E8_D.jpg]
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#11
Tillykke med den og tak for historien. Knæk og bræk til jer begge :-)
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#12
tillykke og fortsat knæk og bræk
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#13
I går var det kedeligt vejr - tåge og støvregn er ikke godt, når man gerne vil jage spot and stalk i højlandet. Efter lidt snak med stalkeren blev vi derfor enige om at prøve lykken efter en skotsk vildged nede på skrænterne ved kysten i stedet.
Som sagt så gjort. En længere vandretur senere var vi sidst på formiddagen nede ved vandet. Efter få minutters søgen med kikkerterne opdagede vi en lille flok geder, som spiste opskyllet tang på en lille isoleret strand. Flokken bestod af to geder med hver et kid og en yngre gedebuk. Peter havde riflen og efter en hurtig rådslagning med stalkeren besluttede han sig for at skyde gedebukken. Skudafstanden var skønsmæssigt ca 100 meter. I skuddet blev geden puffet til siden. Den reagerede i bedste “bukkebruse”-maner med en attitude, som om den var blevet stanget af en anden buk og nu ville stange tilbage. Selvom den var dødeligt truffet, valgte Peter at skyde igen for at undgå, at geden skulle falde ud over en klippekant og forsvinde i havet.

[Image: 2_B499547_E495_45_DD_BAAE_2_F5783_C4_FD45.jpg]
Efter de obligatoriske fotos blev geden brækket og efterladt ved kysten med henblik på senere afhentning med båd. I bedste “bjerggede-stil” fortsatte jagten nu hen langs kysten, hvor vi skiftevis klatrede på klippeskrænten helt nede ved vandet og listede gennem tætte bregner og egekrat lidt højere oppe. Alt i alt meget flot, spændende - og anstrengende. 

Eftersom Peter havde skudt, gik jeg nu med riflen. Vinden havde taget til og regnen fortsatte uændret. Midt eftermiddag holdt vi pause i et lille skur, hvor vi spiste en sandwich og fik en kop varm te. I mit stille sind havde jeg afskrevet mine chancer for en ged, men blot få hundrede meter efter pausen i læskuret opdagede vi en flok geder på 6-8 stk. De gik i kanten af stranden og spiste tang. Jeg tror, at de så os, for flokken trak ind mod skjul ved en bevokset skrænt. Afstandsmåleren sagde 164 meter og hurtigt gjorde jeg mig klar. “The second goat from the right is a nice billy” kom det fra stalkeren, hvorefter jeg skød. I skuddet tegnede den for et godt træf, men fortsatte derefter ufortrødent videre med flokken. Endnu et skud afgjorde sagen og geden var død.

[Image: FD42_C0_F7_608_A_4_E66_AC4_B_C572_C5_F92637.jpg]
Denne ged blev også brækket og hængt op til senere afhentning med båd. En rask spadseretur senere var vi tilbage ved bilen.
Dagens oplevelser blev skyllet ned med en portion “skotsk kildevand” og en røvfuld røverhistorier, inden det var sengetid.

Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#14
Ikke meget nyt herfra i dag. Tåge og dårlig sigtbarhed satte en stopper for dagens jagt. I stedet tog vi på sightseeing, hvor vi blandt andet fik en rundvisning på et nyt destilleri ved navn Ardnamurchan. De havde endnu ingen egen whiskey klar til salg, men så må vi jo komme tilbage en anden gang.
Lige nu simrer hovederne fra hjort hhv ged i en gryde i udhuset, mens jeg venter på aftensmaden.

Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#15
[Image: 83_B178_E6_8_DFC_4_B76_89_EA_BE42_C6_B9_AA51.jpg]

I går blev en lang dag.
Fra morgenen var vi ude for at vurdere situationen fra vejen og lytte efter hjortebrøl. Efter nogen søgen spottede vi en passende hjort, som Peter skulle forsøge at skyde. For at kunne komme på skudhold i god vind måtte vi gå op ad bjerget fra den ene ende til en passende højde og derefter gå langs med bjerget. Vores stalker havde en utrolig fornemmelse af vildtet og terrænet, så det lykkedes Peter at skyde hjorten på 154 meters afstand. Efter skuddet gled og rullede hjorten et stykke. Da vi kom ned til den, havde en gevirsprosse boret ca 10 cm ind i brystkassen på hjorten...
Efter de obligatoriske fotos brækkede Peter hjorten og slæbte den ned af bjerget til farbar vej. Stalkeren og jeg fortsatte opad og videre hen ad bjerget. Vi så en del hinder og kalve, men ingen skudbar hjort. Jeg begyndte at blive lidt bekymret, men Harvey var sikker på, at vi ville finde en hjort kl 16, når dyrene igen ville blive aktive. Kl 18 havde vi stadig ikke set nogen hjort og solen ville gå ned ca 18:30, hvorefter jagten definitivt måtte afbrydes, så vi kunne komme ned, inden det blev mørkt. Jeg ringede til Jan, en af de andre jægere, og han kunne fortælle, at han havde set en hjort lidt inde i en tilstødende dal tæt på min aktuelle position. Det gav lidt frisk mod og kort efter fandt vi hjorten - en killer stag, som gik med et harem på 15 hinder. Bjerget var ret stejlt, så jeg valgte at skyde siddende ned ad bjergsiden, hvor hjorten nu stod fint med bredsiden til på 129 meters afstand. Skuddet ramte begge lunger og efter en lille piruette om sig selv trimlede hjorten ned ad bjerget. Den stoppede på en lille afsats. Turen ned til hjorten foregik primært rutsjende på bagdelen i det fugtige græs. Cirka et kvarter efter solnedgang kunne jeg tage trofæet i øjesyn.

[Image: D52_A8830_BB21_4_AA3_A9_B7_A17_E633_DF1_E8.jpg]
Turen ned i det tiltagende mørke blev lang og hård, men kl 21 var vi tilbage ved vejen, hvor Peter ventede med bilen. Derefter stod programmet på aftensmad, en skål for hver hjort - i whiskey naturligvis, et brusebad og så i seng.

Mvh Lars

I dag er vores sidste jagtdag, men allerede i går kom den næste jæger til reviret. Vi gik derfor afsted sammen i morges. Peter var igen bag riflen og fandt sammen med stalkeren en udmærket hjort. Vi andre blev efterladt, hvorefter Peter og Harvey fortsatte det sidste stykke på maven i lyngen. Godt en time senere kom Peter lidt slukøret tilbage. Vinden havde svøbt under 150 meter fra hjorten, som uden tøven var rendt væk sammen med 5-6 hinder.
Efter madpakkespisning i lyngen besluttede Peter at lade den nye jæger forsætte jagten sammen med stalkeren. Peter og jeg gik hjem og nu bliver der kogt og renset hoveder, så vi kan tage dem med hjem i morgen.

[Image: 8919_F9_F2_DA2_F_4_A27_B86_D_E9_E84_A2_E3144.jpg]

Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#16
TILLYKKE og tak for historien
Svar
#17
tillykke med alle dyrene begge to Smile
altid spændende og kunne følge med fra sidelinjen, Smile
Svar
#18
Tak for de venlige kommentarer.
Lørdag aften blev tilbragt hos Harvey og hans kone, som havde inviteret på stor middag med steg, Yorkshire pudding, bagte kartofler og æblekage til dessert. Lækkert.

Hjemrejsen forløb uden nogen væsentlige hændelser. Vi blev dog positivt overraskede over check in-tiden. Det tog kun 45 minutter fra vi kørte af motorvejen til vi havde afleveret udlejningsbilen, checket våben og bagage ind og passeret Security i Edinburgh!
Da jeg kom hjem, sov konen, så jeg pakkede ud og gik i bad, hvorefter det var sengetid.
I dag ringede vækkeuret, som det plejer og hverdagen er i fuld gang igen.
Tilbage er nogle fantastiske minder om højland, hjorte, geder, whiskey og skotsk gæstfrihed sammen med min bror.
Jeg glæder mig allerede til næste gang...
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#19
Tak for turen. Glæder mig også allerede til næste gang...
Svar
#20
Tak for en herlig beretning, jeg må få prioriteret en tur til Skotland efter hjorte, det har jeg stadig til gode ...
K&B Claxel Wink




Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)