Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Det er som narkotika. En "Misbrugers" Bekendelser
#1
Wink 
Hermed følger beretningen om fire dages vidunderligt drivjagt i Polen
 
Det er som narkotika….. En ”Misbrugers” bekendelser Cool
Jeg vil indlede denne beretning, som jeg tidligere har indledt alle mine beretninger om drivjagt, nemlig med en advarsel
DET ER NARKO, DRIVJAGT ER SOM NARKO.
Når først du har prøvet det, så kan du ikke stoppe igen og så må du bare have mere. Big Grin
Ordene er ikke mine egne, men noget min gode ven og medjæger fik fortalt, da han for mange år siden selv blev slæbt med på sin første drivjagt. Han tog sidenhen ordene til sig og fortalte mig nøjagtigt det samme, da han for første gang hev mig med. 
Nu hvor jeg er blevet bidt af, hvad de i filmene kalder vildsvinefeber, så fortæller jeg jer, der endnu har til gode at opleve suset, når disse vidunderlige, intelligente og lynhurtige svin kommer tumlende igennem skovbunden, inden de slår kolbøtter for velplacerede kugler, der træffer deres mål.
Det er NARKO, intet mindre.
 
Optakt til turen
Allerede i foråret 2018 kom der en længe ventet mail. ”Det er tid at melde ind” stod der. Turen er en realitet, skynd jer at få betalt depositummet. Mailen kom fra en herre jeg for en del år siden lærte at kende på en drivjagt jeg tidligere har beskrevet. Jan var dengang Jagtleder for en af LB-Jagtrejsers drivjagts busture til polen. Jeg var så heldig at få en plads bag ham i bussen og lynhurtigt faldt jeg i snak med herrerne omkring mig. Turen var en succes og da jeg sidste år ledte efter en ny tur formidlede LB-Jagtrejser kontakten til Jan igen. Jan havde sit helt eget hold han hvert år drager afsted på drivjagt med. Der var en ledig plads på holdet. Noget, der ikke så ofte er, da man holder godt fat i pladsen når man endelig er kommet ind på holdet. Det er ikke svært at forstå når først man er kommet ind i varmen, sammenholdet er forrygende, jagtmoralen er høj og selve jagten er veldrevet og vildtet er hjemme…
Derfor havde jeg set voldsomt frem til dette års genindkaldelse. Depositummet blev betalt og turen var nu i støbeskeen.
Inden vi skulle rigtigt afsted var der arrangeret en tur på hjortebanen. Dels for at pudse formen af og sikre sig at Winchester-motorbøssen spiller max, men også for lige at få de sidste detaljer på plads, både med kørslen og så selvfølgelig lige, at få fortalt et helt års løgnehistorier, der havde hobet sig op siden sidst vi sås for næsten et år siden.
Endelig oprandt dagen
Forinden havde mine kolleger måttet lægge øre til min nærmest barnlige glæde over at skulle afsted, så da jeg endelig rejste, vidste hele banden præcist og i alle detaljer alt om drivjagt. Jeg er ikke sikker på andet, end de glædede sig til at slippe for at høre mere om det. Big Grin
Jeg skulle lægge bil til og med mig i min lille trecylindrede Skoda skulle Fiskehandleren og den bette slagter fra Tylstrup. Et par herlige gutter jeg ligeledes mødte på den føromtalte tur i bussen.
Turen derned blev kun kortvarigt afbrudt af et stop ved grænsen, hvor resten af holdet stødte til. Morgenmaden blev indtaget og de obligatoriske indkøb i Otto Duborg blev foretaget.
Resten af turen derned gik som en drøm. Hvis man ser bort fra Polakkernes generelle dødsforagt når de placerer sig bag rattet, så gik det fint. Vi havde dog en lille episode på vejen derned, som jeg vil huske som suverænt noget af det værste jeg har prøvet uden at køre galt.
GPSén insisterede på et tidspunkt på, at vi skulle køre af motorvejen grundet noget vejarbejde eller noget ulykke-hejs. Jeg har tidligere haft held med at stole på fru gps-damen, så jeg svingede fra. Derefter blev vi ledt af et hav af mærkelige småvejde, der var udstyret med hvad man, uden at overdrive, kan kalde psykopat-fartbump for til sidst at ende ude ved den motorvej vi tidligere havde kørt fra. Desværre var der ikke nogen tilkørselsrampe, men derimod blot et Fuld-stop-skilt. Der skal jeg satme love for den tykke skolelærer blev svedig i håndfladerne. Vi skulle til venstre ind på en stærkt befærdet polsk motorvej klokken 1400 en fredag eftermiddag, hvor weekendtrafikken for alvor begynder at røre på sig. Bag os hobede bilerne sig op og de utålmodige begyndte at dytte af os. Altså forestil jer, at skulle krydse en befærdet dansk motorvej lige inden myldretiden sætter ind. Det var intet mindre end livsfarligt.. Det lykkedes os efter en del ventetid at finde et hul i trafikken og skodaen blev sendt over den motorvej med en fart, den med garanti aldrig før er blevet præsenteret for. Der var det sgu lige før jeg begyndte at ryge igen……
Resten af turen foregik fuldstændigt gnidningsløst og vi endte uden yderligere problemer på et næsten nyt og for øvrigt overordentligt lækkert hotel.
[Image: 20181105-151600.jpg]

[Image: 20181102-160220.jpg]

[Image: 20181102-160226.jpg]

[Image: 20181102-160216.jpg]


Ved aftensmaden kom vores tolk. En herre, der i forvejen var kendt af holdet fra flere tidligere ture. Vi fik de sædvanlige instrukser og alle skrev under på de generelle polske sikkerheds-forskrifter for drivjagt. Derforinden fik vi beskeden om, at der under ingen omstændigheder måtte skydes hungrise. Det afstedkom en del knurren fra holdet. Det giver sig selv, at man aldrig skyder førende so, men såfremt grisen kommer alene, kan det altså være svært at vurdere. Efter en del snak frem og tilbage nåede vi dog til enighed om, at så længe vi gjorde vores bedste for at være forsigtige, så skulle det nok gå.

Dag1
Vækkeuret ringede klokken 0500. Sådan en dag er der bare slet ikke behov for den der snooze-funktion. Alt er pakket og klart, grejet ligger i rækkefølge, så man lige kan smutte i tøjet. Så det tog ikke længe inden jeg stod ved en vidunderlig morgenbuffet.
[Image: 20181103-054231.jpg]




Da vi havde spist og samlet grejet sammen kom bussen…………….. Det var en gammel udrangeret skolebus, hvor man på alle de bageste sæder ikke kunne sidde med knæene. Efter en del masen og roden rundt fik jeg mig tiltusket mig forsædet, en plads jeg senere skulle komme til at ”slås” en del med den polske jagtleder om. Et slagsmål jeg for øvrigt tabte.
Parolen var hurtigt gennemgået, idet tolken havde været grundig aftenen forinden. Derefter var det en realitet. VI VAR PÅ JAGT
Min Winchester SXR Vulcan 30-06 var ladet op med 185 grains Lapua Mega. En kugle jeg har haft meget fin erfaring med til vildsvin.
Såten bliver blæst i gang og inden længe lyder det første skud. Da drevet går forbi mig, kan vi høre en af hundene bliver tilbage i første del af såten og pludselig kommer der en 40kg´s gris sprintende forbi min sidepost Fiskehandleren. Jeg gider ikke engang gøre klar for sådan en skudchance plejer fiskehandleren ALDRIG at misse. Til min store overraskelse led grisen ingen skade efter tre forbiere med 9.3éren og så var det sgu lige pludselig min tur. Hurtigt op med riflen, aimpoint-pletten ud på snuden af svinet og bum et stk død gris, fældet af et perfekt headshot. Sikken vidunderlig start på dagen..
[Image: 20181103-073356.jpg]


Anden såt var ligeså spændende. Dog ikke med skudchance til mig, eller det vil sige skudchancer var der nok af, men desværre ikke nogen chancer jeg havde råd til at udnytte, idet der rendte et par rigtigt fine hjorte ud til mig.
Da jeg kom hjem og viste min gamle mutti billederne og deriblandt et par billeder af nogen af de hjorte vi skød på sidstedagen, spurgte hun mig om hvorfor jeg ikke havde skudt en af dem. Til dette kunne jeg svare, at så skulle vi vist til at kigge på noget forskudsarv. Hvortil den gamle kiggede på mig og sagde: ”Så var det godt du ikke skød, for den slags ved du jo godt ikke kommer til at ske” ? ? Big Grin Big Grin Big Grin  
Tredje såt blev jeg placeret som nummer et lige i kanten af et skovstykke, der grænsede op til en ret stor sivskov. Allerede inden driverne kom i gang lød de første skud fra modsatte side af såten. Jeg forberedte mig på en stille såt, idet grisene jo nok ville gå modsat mig. Der skal jeg så love for jeg tog fejl. Efter kort tid kom der en meget stor gris frem. Jeg kunne høre den længe inden jeg fik øje på den og måden den sikrede på og måden den bevægede sig på udstrålede bare kæmpekeiler….. Jeg var sikker. MEN med gårsdagens snak om vrede polakker og lignende bøvl, hvis vi skød hungrise, så sikrede jeg lige en ekstra gang, at den kom alene. Ingen grise i røven af den og da den fik øje på mig, satte den i løb og jeg kunne sætte en fin bladkugle på den. Grisen gik ned, men den var ikke død. For første og eneste gang på turen fejlede Winchesteren. Angry Den havde ikke taget en patron med frem. Lynhurtigt ladegreb og så var vi klar igen og der kom lokomotivet. Tordnende igennem bregnerne, direkte i frontalangreb… Pletten op på den og kugle nummer to blev sat i grisen. Den gik ind lige foran højre forben og ud umiddelbart bag venstre forben. Bum, så lå den der og jeg kunne ånde lettet op. Men nej, endnu en gang kom den igen. Denne gang var den altså død, men det vidste den åbenbart ikke. Det overbeviste jeg den så om med en kugle lige bag øret, så var det slut. Nu var grisen så tæt på, at noget begyndte altså at nage mig. En så stor gris uden et sæt ordentlige tænder stikkende ud af munden??????? Den lå nu i nogen ret høje bregner, så jeg kunne ikke kontrollere. Under 5 minutter senere kommer to ûberlâufere, hvor jeg træffer den første med en fin kugle lige bag forløbet.. Den hopper over vejen og forender i krattet på den anden side. Nummer to springer ligeledes over vejen og stopper ganske kort op da gris nummer et tumler rundt. Det blev min chance og bum direkte træf på grisen 45 meter væk. Eller hvad????? Den tegnede ikke det mindste, men jeg var altså sikker på ikke at kunne ramme forbi på den måde.
Lynhurtigt derefter kommer en frishling over vejen eller rettere det nåede den aldrig, for den forendte i skraldet. Derefter kom to ræve, men dem måtte vi ikke skyde denne dag. Så var der ro, eller rettere det var der ikke, for nu var det naboen, der var i krig. Jeg kunne kun se skyggerne af grisene, men for pokker et par fine basser, der stak i hans retning og det blev den enes endeligt…
Da såten blev blæst af kunne jeg gå ud og besigtige min fine Keiler…………… den keiler, der så, med et trylleslag, blev reduceret til en kæmpestor so……………………… For fanden.. den kom jo alene. Den havde ingen mælk i patterne og umiddelbart så den ikke ud til at have haft smågrise. Dette er mærkeligt for så stort et dyr, men hvad ved jeg. Grisen var død og jeg forberedte mig på en skideballe. Den bette gris lå hvor den faldt, men de to sidste var væk. Da polakkerne kom fandt de umiddelbart den første, af de to jeg skød men den anden kunne de ikke finde. Jeg gik irriteret ned for at vise dem, hvor den var påskudt og i hvilken retning den var løbet. Da jeg vender rundt for at kontrollere i forhold til hvor min stol stod, så jeg så grenen. Den gren jeg havde truffet i stedet for grisen. Så kunne jeg forstå hvorfor den overhovedet ikke havde tegnet for skuddet.
[Image: 20181103-100612.jpg]

Den polske hundfører var færdig af grin. Big Grin Big Grin Big Grin Skideballen udeblev da jeg fortalte om hændelsesforløbet og den polske tolk talte om en so, der ikke havde haft grise endnu. Så i stedet for skideballe fik jeg ros for at være ærlig, ros for mine skydefærdigheder og ros for mine evner som skovarbejder. Jeg var ikke ubetinget tilfreds, men jeg kunne nu godt se det sjove i det….
Resten af den dag var der ikke meget gang i den for mig. Det skal jeg så love for der var for resten af holdet.
I sidste såt blev jeg lige præcis overhalet af Cykelpusheren fra Silkeborg der skød fire grise i sidste såt, således han nu var oppe på fem grise imod mine fire. Derfor blev jeg lige præcis degraderet til vicekonge i sidste såt.
[Image: 20181103-165439.jpg]

[Image: 20181103-155659.jpg]

[Image: 20181103-145605.jpg]



Derefter var det hjem til hotellet i vores lille bus.
Dag 2
Igen i dag viste vejret sig fra sin bedste side. Små 15 graders varme og solskin. Det var næsten for godt til at være sandt. Dagen bød på masser af action, men ikke lige så meget i min retning. Dog kunne jeg pludselig høre der var gang i den ude foran mig. Der var grise i såten. Dem havde der været masser af, men nu kom hundene drivende med dem i min retning. Langt inde så jeg dem. Desværre på tværs af såten og ud til min sidemand. Det var igen cykelpusheren. Han skød og pludselig kom de i min retning. Jeg kunne følge dem inde i såten, men grundet vinklen til sidemand var et skud ikke muligt, før de krydsede et skovspor. Belært af gårsdagens so besluttede jeg mig for at gris nummer et var fredet. Da de kom fri, kunne jeg med det samme se at der ikke var nogen so imellem, og den forreste var hårdt truffet af cykelhandlerens kugle. Jeg reagerede simpelthen for sent til at kunne handle på dette og i stedet fældede jeg gris nummer to. Den faldt dødskudt om, den tredje i rækken fik ligeledes en fin kugle, men dog en anelse mere bagligt. Stadig inden for killzone, men den fortsatte. Jeg vurderede, at det skud kunne jeg godt være bekendt, så jeg fortsatte lystigt, desværre magtede jeg ikke lige at fælde de sidste to i rækken, så det blev til et par drabelige forbiere. Træerne vokser ikke ind i himlen….
[Image: 20181104-080846.jpg]




Da vi bliver samlet op, beretter jeg hvad, der er hændt og jeg forklarer, at der skal eftersøges. De finder masser af blod og de sætter en hund på. Kort tid efter har de fundet en gris. Jeg insisterer på, at der skal findes en gris mere og jeg gentager, at jeg kunne se hvor jeg traf grisen. Der fandt jeg ud af at det ikke hjælper synderligt meget at insistere i Polen. Grisen blev ikke fundet, hvilket ærger mig enormt, men jeg ved med sikkerhed, at med det skud, så går der ikke en anskudt gris rundt og lider. Den blev til ravne eller rævefoder i stedet.
I en af dagens sidste såter kommer jeg temmelig langt ud på en skovsåt. Pludselig er der action to poster længere tilbage. Der er gris på vej. Først lyder der et skud, så skyder naboen to skud. Det tog grisen ingen skade af. Tværtimod faktisk, for den nærmer sig nu mig, med hvad, der ligner overlydsfart, for dælen den kom hurtigt. Da jeg sender første skud, har jeg den helt rigtige fornemmelse. Bum, træf i træ….. Satan helvede og sku. Allerede nu begynder pladsen at blive trang. Andet skud, BUM træf i træ igen. Ikke at det havde ændret på noget for denne gang var jeg håbløst bagefter den. Nu skulle det være sidste chance inden grisen røg i sivene. BUM tredje skud fælder grisen, men føj for et møgskud. Set i bakspejlet skulle jeg ikke have skudt. Det var sikkert i forhold til medjægere, men det var seriøst rent held, at jeg traf grisen i det sidste skud. Grisen døde ikke af skuddet og den skreg, ude af stand til at flygte. Jeg kunne nu bruge mit fjerde skud på at affange grisen. Ikke ligefrem et af mine stolteste øjeblikke. To leverede grise i otte skud (eller rettere tre, men ret beset er den sidste ikke leveret, så den kan kun gælde i mit eget regnskab)
I den sidste såt bliver vi sat af rundt om et stort skovstykke med masser af indhegnede småstykker med nyplantet skov. Vi bliver indprentet at driverne kom fra denne retning og kronvildt skulle naturligvis kun skydes i modsatte retning af driverne, altså ud af såten. Det er der intet galt i, men problemet var, at det hele var fuldstændigt omvendt. Heldigvis kom der ingen krondyr, så der blev ikke sendt høje skud i den gale retning. Dette var et skoleeksempel på at i sidste ende, så er det ens egen sunde fornuft, der gælder når der skal afgives skud på jagt. Det fik vi senere et andet eksempel på, hvor udfaldet var knapt så heldigt.
[Image: 20181104-161249.jpg]
Trætte, men tilfredse jægere Big Grin
[Image: 20181105-133609.jpg]

[Image: 20181104-162246.jpg]
Første gris
[Image: 20181104-162257.jpg]


Dag 3
Tredjedagen startede forrygende. En fantastisk stor såt med blandet mose, eng, siv omkranset af højskov. Fra det øjeblik hundene blev sluppet, gik de for fuld hals i gang og skuddene bragede overalt. Pludselig kommer en enlig gris frem ude foran min sidemand. Den er langt fra ham så jeg tager det med ro. Pludselig skyder han og så er der ligesom åbnet for ballet. Jeg blev lidt overrasket, da jeg vurderede han ikke ville skyde til den grundet afstanden, men den polske jagtleder stod ved siden af ham og punkede ham for ikke at skyde. Jeg sætter en god kugle i den netop som han skyder sit skud nummer to. Jeg tildeler derefter et fangsskud. Hans skud nummer to traf også grisen, så det er nærmest en deler, men han lader mig få æren. Tak for det.. ?
Resten af den dag er der ikke mere held til mig. Jeg ser vildt med ikke noget der byder sig til chancer. Endelig får jeg en plads, der ser lovende ud. Men da jeg endelig får sat mig til rette bliver der piftet ret ude foran mig. Der havde de fandme placeret en skytte. UDEN at informere om det….. PYHA Jeg havde fået lov til at skyde direkte i denne skyttes retning. Endnu et eksempel hvor man skal passe på med blindt at stole på anvisningerne.
Der kommer masser af grise og en lille hjort. Ingen af dem kan jeg skyde til, men så kommer ræven. Der var oprettet en rævepulje, hvor alle deltagere havde sat 10 euro ind. Den var på spil. Der var endnu ikke skudt en eneste ræv grundet forbud de første to dage, så nu skulle jeg sgu gøre mit for at høste den pulje. Det var ræven dog ikke enig i og den forlod ganske uskadt arenaen. Det eneste, der havde lidt overlast, var min sårede stolthed. En stolthed, der for øvrigt ikke fik det bedre efter fire forbiskud til en meget hurtig og nedrig gris, der nægtede at lade sig træffe.
Endnu en gang var det tid til refleksioner. Det her var for ringe skydning. Jeg tænker lidt at hvis det her havde været en chance en dag hvor det havde gået bedre tidligere, så havde jeg aldrig givet mig i kast med at skyde til den her gris. Det var lidt en ærgerlig smag at have i munden. Det er klart at man skal sørge for at holde til de chancer man nu engang får på sådan en jagtform her, men det skal være rimeligt. Så derfor blev der holdt igen derefter. Det er nemt for mig at sige, idet resten af dagen ikke bød på de store chancer for mig, men alligevel.. Sidste såt denne dag blev der leveret 12 stk vildsvin hvorefter Polakkerne stoppede dagens jagt. Der havde vi nedlagt 32 grise, en hind og en ræv. Et ganske glimrende resultat.
[Image: 20181105-140439.jpg]

[Image: 20181105-141626.jpg]

[Image: 20181105-141639.jpg]

[Image: 20181105-141641.jpg]


Dag 4
Bød på et nyt revir hos en ny jagtklub.
En forrygende start på dagen, hvor jeg var vidne til at cykelpusheren brillerede med et fabelagtigt skud til en rigtig flot hjort.
Slagteren skød til hvad han kaldte en pæn hjort. Det skulle senere vise sig at være årets underdrivelse på ægte nordjysk facon for det var dælme et ordentligt lokum af en hjort.
I anden såt indtraf katastrofen. Da vi gik tilbage kunne vi se driverne klumpe sammen og da vi nåede bussen lød rygtet, der er en, der har skudt en hund…………..
Jeg tænkte ved mig selv at det må sgu være en misforståelse, det kan være en hund, der er taget af en gris, men desværre var det ikke en misforståelse. En af gutterne havde desværre forivret sig og skudt en af hundene. Det løb mig koldt ned af ryggen da det blev bekræftet og i skrivende stund kan jeg fornemme kuldegysningerne. Huh Undecided Stakkels hundfører og stakkels skytte.. Det er nemt at fordømme i sådanne sager og som jeg har opfattet episoden, uden at have været tæt på, så er der ingen tvivl om skytten har dummet sig, men når det så er sagt, så har jeg stadig ondt af herren. Ikke af det økonomiske klask det giver, men derimod hele situationen. Hvor må det have været grimt at skulle stå skoleret overfor den ulykkelige og sidenhen vrede hundfører. Sad
Skytten blev bortvist, hundføreren tog hjem og vi andre kunne derefter jage videre. På trods af de manglende hunde fik vi andre en formidabel dag. Jeg selv løsnede ikke et eneste skud, og set i bakspejlet havde jeg et par chancer, hvor jeg sagtens kunne have skudt, men med gårsdagens beslutning om at tage mig lidt sammen og formiddagens ulykkelige hændelse i baghovedet, så blev det ikke mere til mig i år.
De andre skød tre meget flotte hjorte, en spidshjort, flere hinder, en meget fin keiler og en del grise
[Image: 20181106-162429.jpg]

[Image: 20181106-162505.jpg]

[Image: 20181106-162446.jpg]
Glæde skytter med de tre store hjorte.

Alt i alt nedlagde vi på denne tur 95 stykker vildt på fire dage. Jeg selv stod for syv vildsvin.
Hjemtur
Hjemturen gik forrygende. Den obligatoriske pause ved grænsen foregik hos Fleggaard. Onsdag formiddag ved Fleggaard i starten af november er tilsyneladende lige præcis der, hvor halvdelen af alle danske pensionister har besluttet sig for at handle ind til jul. Du godeste mand hvor gik de til den. Det siges at verdens travleste folkefærd, det er de danske pensionister. De opførte sig i hvert fald sådan. Vi kom dog nogenlunde helskindede ud igen og så kunne resten af turen overstås.

Her i skrivende stund kan jeg se tilbage på en vidunderlig tur. Masser af action, masser af polske svampeplukkere, der med dødsforagt marcherede lystigt ude foran skyttekæden, enormt godt selskab, søde kvindelige bartendere, billige drikkevarer, herlig og actionfyldt jagt, forrygende vejr, et fantastisk hotel og endnu en gang FANTASTISK SELSKAB Det her hold er simpelthen forrygende. Hvor har jeg grinet meget på de dage. Det er fantastisk
Turen næste år er nærmest allerede bestilt, jeg skal jo have mit fix, jeg skal have mit narko
Venligst
Dan ”KLOKKER” Korgaard
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#2
Fed beskrivelse. Tak for det - og knæk og bræk næste år.
Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#3
Okker gokker gummi klokker.

Ja den text tror jeg der står på din jagtkniv, håber du får brugt den på nogle af dine forrygende ture, glæder mig til at have dig i "røret" og hører lidt mere.

/Rolin
Acts 10:13, "Rise, Peter; kill, and eat".

The two most important days in your life are the day you are born and the day you find out why.



Svar
#4
Sikke en tur, med mange af de ting man kan opleve på jagt - på godt og ondt.

Tak for beretningen  Cool
Svar
#5
Tak for en fin beretning Smile
Mvh Bjarne
Svar
#6
Hvilke afstande skydes der typisk på, når man er på polsk drivjagt?
Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#7
Hej Lars
Det er meget forskelligt. Jeg skyder min riffel ind på 60 meter.
Ofte oplever vi skud på afstande helt ned til 10 meter, hvis man formår at stå stille, men ellers er det nok mest på afstande mellem 30 og 60 meter, der er mest typisk. De polske værter forbyder skud længere end fyrre meter ind i såten og så anbefaler de ikke at skyde længere end 100 meter ud af såten.
På denne tur var mit længste skud i nærheden af 80 meter og det korteste omkring 15 meter
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)