Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
DJs retningslinje for jagtfeltskydning.
#1
Så var jeg til skydning i Tranum klitplantage i dag til udtagelse i kreds 1. Jeg skulle dog skyde uden for konkurrence! God stærk vind i klitterne, med en smule støvregn og overskyet.
Ifm indskrivningen hørte jeg arrangørerne havde fået kritik for at den var for let sidste år. Bedste i jægerklassen havde skudt 378 ud af 500 mulige point, så for nogen havde den vel været passende i sværhedsgrad.

Eneste hjælpemiddel jeg mødte, var på standplads 1 til en liggende skydning, som var en slags kontrolskydning med sandsæk. Fint, for det er også DJ anbefaling. Så er træfpunktet jo tjekket og så er der lidt ro på kan man mærke blandt skytterne.

Alle skydestillinger var enten liggende, siddende/knælende og uden hjælpemidler og så en enkelt stående uden hjælpemidler på bane 4. Den vil jeg godt lige give en bemærkning, for hvorfor laver DJ overhovedet en retningslinje, når den alligevel ikke følges...
På denne her bane 4 var der 2 mål. En and på 20 meter med et center træf på 5 cm og en mårhund på 56 meter med med ca samme træf område - bare ovalt. Det virkede til at blive en svær omgang og ganske rigtigt. Som nævnt var den fritstående og....... så skulle der afgives 2x5 skud på 90 sek inkl. ladning.... På alle andre standpladser var skydetiden det dobbelte.

Det er helt uden for kategori og alles skud fløj rundt. I retningslinjen står der at skyde situationer opbygges så kun en ting er meget vanskelig. “F.eks kan stor afstand, lille ringdiameter, kort skydetid, eller svær skydestilling ikke kombineres.
Her var der altså kort skydetid, lille ringdiameter, og svær skydestilling på begge positioner sammenholdt med at der skulle korrigeres en del i højden fra mål 1 til 2. Bedste skytte på denne post blev min sidemand, men jeg havde også hjulpet ham med yderligere 4 skud, så han havde 9 at tage af Wink

Jeg har fremført min kritik før og det ligner efterhånden at nogle feltskydninger er for eliten og ikke for jægere der ønsker at dygtiggøre sig ud i skydningens kunst. Flere deltagere i dag, ønskede ikke at deltage igen og det finder jeg bare rigtig ærgerligt. Mange skydninger har indbygget rigtig mange sjove og svære elementer, hvilket jeg sætter stor pris på, men udtagelsesskydningerne og selve forbundsmesterskabet, skal altså have afsæt i DJs regelsæt.

En deltager havde skrevet en mail til DJ for 2 måneder siden, med samme synspunkt, som han afleverede til kredsformanden i papirform, da DJ ikke havde gidet svare på hans kritik.
Så hvor pokker går man egentlig hen med sin frustration....

Til orientering var der ingen - heller ikke sidste år, der formåede at skyde de maksimale 500 point...
Vh. JBC

Den der kravler over gærdet hvor det er lavest - er meget klog!

Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)