Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
ZZ Top på tur...
#1
Wink 
Hej formænd
Jeg var heldig at vinde skrivekonkurrencen i foråret. Præmien var et besøg for to jægere hos Rolin efter vildsvin. 
I erkendelse af, at Boryx også er et røvhul uden venner Big Grin , har jeg valgt at invitere ham med på vildsvinejagt hos Rolin. Afgang torsdag formiddag. Mellemlanding i Kbh og efter lidt til maven hos Rolin, skal vi på første jagt torsdag aften.


Vi glæder os.


mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Svar
#2
Knæk og bræk de herrer. Hils Rolin  Big Grin Big Grin
Alt kød under 400 gram er at betragte som pålæg
Svar
#3
Den der med “ røvhul uden venner” har jeg hørt om jer før - men hvem fanden har sagt det højlydt ?  Big Grin
CP

Trump - makes America a joke. 

.17 HMR - .22 LR - .223 - 6mm.PPC - .243 - .260 - 6,5x55 - 7x57R - .308 -.300 WM -  8x57 - 8x57R - .338LM
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
Svar
#4
Hej Lars
Glæder mig på jeres vegne. Det er altid stort at besøge Rolin.
Glæder mig til at hilse på jer, på jeres Pitt stop.

Knæk og bræk

Michael
Svar
#5
Knæk og bræk til jer. Hils hinsidan.
Husk den svenske $ er intet værd i øjeblikket...
[Image: asgaard.gif]

Fordi jeg kan.
6.5x55, 260 AI, 308Win, 9.3x62

Svar
#6
Knæk og Bræk  Big Grin
Svar
#7
Første aften...
[Image: D192-C00-A-790-C-4-AE4-B813-67-CBBA17-E13-B.jpg]
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Svar
#8
Nu er vi igen hjemme fra en meget vellykket tur i det svenske.

Onsdag da jeg pakkede mit grej, skev Rolin:"Ring lige til mig". Tusind tanker nåede at fare gennem hovedet på mig, inden jeg ringede tilbage. Er han blevet syg? Er turen aflyst? Nej, Rolin ville bare vide, om vi muligvis ville skyde mere end det ene vildsvin hver, som var med i præmien fra skrivekonkurrencen? Vildsvinebestanden var stigende og landmændene var begyndt at brokke sig (endnu mere). Jeg turde godt svare på både mit og Boryx's vegne - JA, TAK!  

Torsdag mødtes Boryx og jeg på skydebanen i Vingsted, så riflerne var indskudte og i orden inden jagten. Vel ankommet til København skulle Boryx til et møde og jeg tog bussen på visit hos Pingvinen. Her fik jeg lov at låne en lille termisk håndspotter. Hyggeligt at mødes med en anden formand. Over en kold Cola viste det sig, at vi havde fælles bekendte i Tyskland. Bos møde trak lidt ud og en del køkørsel ud af København betød, at vi var forsinkede i forhold til det aftalte ankomsttidspunkt hos Rolin. Det var heldigvis ikke noget problem for Rolin skrev: "Vi spiser, når I kommer. Ring når I er i Ljungby."
Hos Rolin var det varmt - rigtig varmt, så vi spiste aftensmad i skyggen ved et bord i haven. Ved bordet fik vi jagtparolen. Der måtte ikke skydes førende so med smågrise, men Frischlinge, Überläufere, Keilere og enlige søer var lovligt vildt.
Inden jagten skulle vi rundt til de fem foderpladser og Rolin kunne fortælle anekdoter om forskellige VTF'eres oplevelser med grævlinger, store keilere, natugler, fastkørte firhjulstrækkere og meget mere på hver foderplads. Sjovt og spændende.
Der var aktivitet på alle fem pladser, men Campingvognen og Det sorte Tårn virkede mest lovende. Vi fik lov at låne Rolins jagtbil - en Suzuki Jimny med de relevante opgraderinger i form af øget frihøjde og ekstra belysning for og bag - og ikke mindst en GPS med alle foderpladserne lagt ind. Pladserne blev fordelt ved lodtrækning. Bo fik Campingvognen og jeg kørte om til Det sorte Tårn.

[Image: CE00777-D-B7-BB-4-D1-B-AA3-E-9-B1-A18985-D52.jpg]
Udsigten fra Det sorte Tårn.

I Det sorte Tårn var der fred og ro, så jeg sad og sugede den dejlige svenske forsommerstemning ind. Solen gik ned og det begyndte at blive tusmørkt. En gren knækkede lidt til højre for foderpladsen. Kort efter en gren mere. Efter yderligere et par minutter med stigende spændning kom en gris frem på foderpladsen. Den var alene. Uden at være vildsvineekspert kunne jeg derfor konstatere, at den måtte være lovlig at nedlægge. Da den stod stille med siden til, satte jeg trådkorset lidt højt og lidt fremme på bladet. I sigtekikkerten kunne jeg se dyret kollapse i skuddet. Venstre bagben sitrede lidt og så var der igen ro.
SMS til Rolin og Boryx: "Jeg har skudt en enlig gris. Ligger på pletten. Vildsvine-emojii tommel-op-emojii"
Rolin: "Ok, tillykke. Bare at fortsætte"
Boryx: "Fedt!!!"
Vi havde aftalt at afbryde jagten til midnat, men jeg var ret spændt på at gå over og se grisen på nærmere hold, så kl 23:47 begyndte jeg at pakke sammen. Da alt var pakket og riflen afladt, var jeg klar til at forlade tårnet. En grynten ændrede dog planen. Så hurtigt og så lydløst som muligt fandt jeg på ny riflen frem og fik en patron i kammeret. På foderpladsen kunne jeg nu se 2 grise, som åd ved siden af den døde. Den ene stod fint med siden til og fik en bladkugle. Den anden sprang lidt til siden, inden den stoppede op med siden til. Så fik den også en bladkugle.


[Image: D0926-BA5-D396-45-EA-ADCE-B558692977-D8.jpg]

Boryx havde også haft grise inde på foderpladsen, men det var en so med smågrise, så de fik lov at gå.
[Image: 8-F7-E3782-506-D-4862-A4-EF-6945-F89-F2-E80.jpg]

Med tre grise bag på Jimny'en kørte vi hjemad.
[Image: BD7003-BD-51-FB-4554-831-A-54-EDFB2-BCFE5.jpg] 

På vejen så vi en los. 
Da vi kom hjem, skulle Rolin lige se, hvad vi havde lavet. Da grisene var blevet brække og lagt på køl, rundede vi dagen af med en solid G&T og et par røverhistorier i trofæstuen. 
[Image: E441-D540-CCDA-4-B90-98-B4-AE3-E1015-A745.jpg]  [Image: E0254807-F4-D6-4173-B7-A2-4-E94-ED9-D4-A88.jpg] 

Næste dag gik med et besøg i den nærliggende Jaktia-butik og en middagslur, inden vi igen kørte rundt til foderpladserne. Denne gang vurderede vi, at Bunkabo og Pilens var de bedste pladser til nattens jagt. Efter lodtrækning fik Boryx Bunkabo og jeg fik Pilens. Middagen med oksekød, hjemmelavet bearnaise, salat, tomat-bomber og svampe med smeltet ost fyldte godt i maven, da jeg var på plads i tårnet. 


[Image: B5-B14073-1-BC9-45-F9-9-EB8-5-D084-ACD7-E36.jpg]
Udsigten fra Pilens.


Inden vi kørte havde Rolin sagt, at han ville lave pandekager til os, når vi kom hjem, hvis vi hver skød en gris inden kl 23.
Cirka halv elve kunne jeg i den termiske håndspotter se et dyr, som bevægede sig inde i skoven bag foderpladsen. Gris? Dyret forsvandt uden for spotterens rækkevidde mod højre. Ti minutter senere hørte jeg en gren knække - og kort efter endnu én. Jeg var helt klar og musestille. Da grisen kom frem til foderpladsen var den - trods mine forholdregler - meget forsigtig og gik noget uroligt omkring. Da den stod med siden til skød jeg.
Kl 22:47 skrev jeg til Rolin. Vi blev enige om at tilkalde en hund, da vildsvinet var løbet ind i noget meget tæt bevoksning. Hundeføreren kom ved midnat og fem minutter senere fandt hunden den døde gris, som var løbet ca 60 meter med et velplaceret lungeskud.

[Image: 563-AB950-4-DE0-4-A20-A4-AD-0-BCC6-A16832-F.jpg] 

Ved Bunkabo havde Boryx haft grise tæt inde på foderpladsen, men de kom aldrig fri af bevoksningen, så han kunne skyde. Måske svøbte vinden lidt? Der ventede således ingen pandekager, da vi kom hjem...

fortsættes ...

Lørdag sov vi længe og kørte en tur i området. Området var for mig indbegrebet af svensk natur. Nogle store søer, blandet løv- og nåleskov, græsningsarealer, hvor der gik kødkvæg og spredte kornmarker. For mig at se den ideelle biotop for råvildt, elg m.m. Ud over gæs, harer, vildsvin og los, så vi da også flere fine bukke og et par elgtyre på turen.
[Image: 36608-E43-03-D9-4891-B401-A4997-D5-D1116.jpg]


Billeder tilføjet.


Ved eftermiddagens runde til foderpladserne forsøgte vi at gennemskue, hvilken plads der ville give Boryx størst chance for en gris. Der gik en so med smågrise ved Campingvognen, men var der også andre grise der? Der var igen aktivitet ved Det sorte Tårn, men der havde jeg jo allerede skudt, så måske ville de være mere sky nu? Ved Grusgraven var der mange fugle - både alliker og duer, men var der også vildsvin? Der havde ikke været aktivitet ved Bunkabo og Pilens, efter vi forlod dem natten inden.
Boryx var mest lun på Campingvognen, mens Rolin troede mere på Det sorte Tårn. Kompromisset blev, at Boryx ville starte ved Campingvognen. Hvis der ikke skete noget der, kunne han køre over til Det sorte Tårn og prøve lykken. Det lød som en god plan. Jeg kørte ud til Grusgraven, hvor der efter sigende skulle være set en stor Keiler.   


[Image: C4-D4-B4-CE-0-FC8-4-AC7-A920-B7737-B55-BBAF.jpg]
Udsigten fra Grusgraven   
     
Vi var tidligt på plads og specielt Boryx var klar til at blive ude meget længe, hvis det skulle være nødvendigt. Hos mig kom enkelte skovduer forbi foderpladsen - ellers var der ingen aktivitet. Jeg var jo efterhånden ret forvent med vildsvin på foderpladsen senest kl 23, men ikke denne aften... 
Kort før midnat hørte jeg pludselig en gren knække - og så endnu én. Jeg var helt klar, da en Frischling trådt ud på foderpladsen. Den kom alene. Da den stod roligt med bredsiden til, skød jeg på bladet. Grisen drejede rundt og jeg kunne høre den forsvinde lidt ind mellem træerne, hvorefter der blev ro.
Efter 10 minutter gik jeg ned og fandt rigeligt lungeschweiss i græsset. Grisen lå 12-15 meter fra skudstedet.    
[Image: 7-D130-E29-CB43-439-F-94-D2-D2-E9-AF9-B986-A.jpg]

Bo havde i mellemtiden haft smågrise for ved Campingvognen, men ikke set skudbart vildt. Så han ville fortsætte jagten i Det sorte Tårn i stedet.
Heldigvis var min gris ikke så stor, så jeg kunne selv løfte den op i kurven bagpå Jimny'en og køre hjem. Da grisen var brækket, lagt på køl og oplevelserne fordøjet over en G&T, gik jeg i seng kl 02:30.

Kl 02:50 ringede Bo. Han må hellere selv fortælle detaljerne om hans jagtoplevelser, men kl 04:00 kunne jeg tage trofæbilleder af en træt men glad Boryx.
[Image: 38-D75287-B180-4-A8-E-B921-A41-E3-CDFDFD0.jpg] [Image: F67-BBADD-993-E-4181-80-F0-F708-BC185044.jpg]


Resultatet af 3 dages jagt blev 6 vildsvin, som nu har fået et nyt hjem i det jyske. 
[Image: 6-AB62-EBB-CA34-4319-A041-99-E715-F4-BC09.jpg]


Når resultaterne af trikin-prøverne foreligger, skal der laves koteletter, mørbrad-stege, spareribs og ikke mindst frankfurtere til den store guldmedalje. Vi glæder os allerede. 
Mange tak til Rolin for at udlove jagten, for fremragende værtsskab og hyggeligt samvær. Tak til Boryx, fordi vi kunne køre i din bil Big Grin .

Knæk og bræk
Lars
Svar
#9
Hej Lars

Tak for en fantastisk beretning.
Tillykke til begge de dygtige jægere

Pingvinen
Svar
#10
(10-06-2019, 03:52 PM)Pingvinen Skrev: Hej Lars

Tak for en fantastisk beretning.
Tillykke til begge de dygtige jægere

Pingvinen

Tak. Og tak for lån af spotter.
Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Svar
#11
Hvor er det bare fedt det der. Sorte tårn har også tidligere bragt held til mig. Der blev tårnet midlertidigt døbt Klokkertårnet Big Grin Big Grin Big Grin

Stort tillykke til jer begge
Alt kød under 400 gram er at betragte som pålæg
Svar
#12
Stort tillykke til jer begge.

Det må da siges at være en kanon god tur.
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#13
Tillykke med en fantastisk oplevelse hos Rolin  Wink
Svar
#14
Tillykke - fin jagt
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)