ETA 18/9-2019

[Pingvinen]

Flemming!!!!!
Vi venter spændt

Michael

[Rolin]

Skilift op og helikopter ned, sikken en dag.

Nå men nu har jeg nået et mål, som nok mange som mig stræber efter, jeg har lige fra min første bjergjagt ønsket at nedlægge en Alpin stenbuk, men som dem af jer som måske allerede har prøvet eller som gerne vil, så er det ikke lige til, der er kun en begrænset antal licencer pr. År og desværre nogle utroværdige Outfitter som hellere tager dine drømme og pengene end at yde den service man betaler for.

Jeg valgte at lade min Franske guide Vincent stå for alt, jeg gik “all in” dvs. At jeg ikke havde nogen begrænsning på størrelsen af trofæet, hvilket jeg godt var klar over kunne blive en ret så dyr affære, men gad ikke sidde overfor et trofæ, man har gået efter hele dagen, for at høre guiden sige at den desværre ikke kan skydes.

Vincent gik direkte til den person i Schweiz der står for jagten, fik kontakt med Pascual, efter lidt samtaler bliver de enige om at jagten skal være i 2019, jeg skal nu oplyse om helbred samt 2 pasfoto til Pascual, der går 1 uge så kommer der et indbetalingskort på et depositum, dette for at sikre at jeg kommer på jagt, der går nu 2 uger og det bliver bekræftet i et brev at jeg nu har fået en licens uden “begrænsning”, med i brevet kommer mit Schweiziske jagttegn som også skal bruges for at jeg kan få min riffel med ind i landet.

Dagen er endelig kommet, afrejse fra CPH med destination Basel, vel fremme får jeg mit våben udleveret, går igennem den røde udgang i tolden, jeg viser mit Schweiziske jagttegn, tolderen vinker mig igennem. Nu går turen ned til Sion hvor Vincent har lejet en lejlighed.

Vi er i Cantoen Valais, eneste sted i Schweiz hvor man kan gå på jagt efter Alpin stenbuk, Valais grænser op til bl.a. Italien hvor jagt på stenbuk er forbudt, jeg inviterer Vincent ud på middag denne aften, så slipper vi for selv at stå for dette, aftenen før den store dag.

Torsdag morgen mødes vi med Pascual ved lejligheden, heldigvis taler Pascual engelsk, vi får hurtig pakket grejet i hans bil, Pascual fortæller at det er blevet en mindre ændring i programmet, den vædder som var planlagt at jeg skulle prøve lykken med, forsvandt dagen før min ankomst, denne vædder var et monster forklare Pascual, vædderen var dukket op ud af intet, var blevet i området 3 uger før den forsvandt, Pascual tror at den var kommet fra Italien som bare ligger 1 time fra det område hvor han var blevet set.
Vi skal nu til et område hvor det er 2 af Pascual kollegaer som har hånd om jagten, efter en tur og af små meget smalle serpentin veje ankommer vi til en kraftstation hvor jagten skal udgå fra, vi mødes med de 2 guider, konservatoren samt en medhjælper, for at spare tid benytter vi os denne dag af en kabelbane for at komme op på et plateau hvor vi skal starte fra, der er plads til 4 personer incl. operatøren.


Tågen ligger lavt i området, wirerne til kabelbanen forsvinder ud i intet, jeg er lidt nervøs men bare at bide sammen, vi venter på at “vognen” kommer ned fra toppen, Pascual fortæller at vi spare 2 timer med dette, samt at vi kommer 800 meter op, vi får grejet ind i vognen og begynder langsomt opstigningen, vi forsvinder nu ind i tågen, lidt kriller i maven må jeg indrømme, tågen bliver nu mindre og over os stråler solen fra en skyfri himmel, vi får vores grej ud så de sidste kan komme herop, vi går gennem en tunnel for at ende i paradis, vi står på et smalt plateau med udsigt til bjergtoppe, glaciere samt et hav af tåge der dækker hele dalen, et syn jeg aldrig vil glemme.




Vi begynder langsomt vores opstigning gennem kløften, vi spotter enlige gemser, men det må blive en anden gang, jeg føler at viber oppe i 2100 m højde, luften er tyndere men det går, turen bugter sig op, ned over små bække, vi kommer nu rundt om et hjørne og her går der 2 stenbukke og esser, de er 5 år gamle så vi fortsætter op, kommer frem til et større hus hvor der er fri adgang til for den som bil vandre i disse smukke bjerge, passere en vandre der plukker bær, han rykker lidt på næsen da han ser min riffel, med som Pascual siger så er der plads til os alle.
Vi er nu kommet op i 2400 m der er +20 vi holder en lille pause for at få vand samt lidt til maven, der bliver brændt ret mange kalorier af på en sådan tur.
Vi fortsætter ufortrødent op, stierne bliver smallere og smallere jag nogle gange er der ingen, vi kommer forbi 2 stenbukke som går og esser nede ved bækken de er 7 år gamle så vi fortsætter op, men langsomt for nu er terrænet blevet svære at gå i, der bliver nu spottet en gruppe med dyr der ligger og sover spredt ud på 2 klippe hylder, afstanden er 720 m, vi holder en pause så guiderne kan se om der er en afskydnings vædder her, kravet er at den mindst skal være 12 år, men målet i dag er mindst 13 år.
Der er 2 væddere som ser ud til at opfylde dette krav, men vi skal tættere på for at være sikker, så på med rygsækken, som nu begynder at føles tung, vi går nu over et område hvor man som normal person ikke ville sætte sine fødder, men hvor inte voves intet vindes, der er ved flere tilfælde at jeg begynder at blive lidt nervøs, svært at se hvor man skal sætte foden, der er da et par tilfælde hvor min ene fod begynder at skride, men bare at fortsætte.
Vi er nu 400 m fra gruppen, igen en lille pause mens dyrene bliver studeret, der er lidt delte meninger om den ene vædder, så vi skal tættere på, det tager ca. 20-30 min. At gå 100 m, terrænet bliver nu rigtigt alvorligt at gå/ klatre i, store og små sten som man skal over, inde på 300 m stopper vi igen, men igen uenighed om den ene vædder, jeg spørger om den anden er ok at skyde og ja det er den, men vi skal gerne ind på 100 m, jeg har allerede sagt at jeg uden problem kan afgive et sikkert skud på 300 m, men nej, vi fortsætter kravler over og rundt stenblok, op går det, jeg er ved at være brændt ud, men presset er enormt for at ikke svigte mig selv samt mine guider, de sidste 100 meter er nemme vi er oppe i niveau med gruppen men på en anden bjerg ryg, jeg får rygsækken af, jeg er gennemblødt af sved, får skjorte og T-shirt af og tørt på, det er vigtigt at kunne bytte til tørt ellers bliver man hurtig afkølet heroppe, vi er i 2700 m højde og vinden blæser let.
Guiderne studere de 2 væddere og beslutter at den de har været i tvivl om “kun” er 12 år men med et udlæg som de ikke har set før, den anden vædder er mindst 13 år.

Jeg bliver bedt om at finde en plads jeg har et godt overblik over, lade riflen og gøre klar til at skyde når gruppen vågner, tiden går der er enlige dyr der rejser sig dovent for så igen at lægge sig ned, jeg sidder/ligger her i 10 min inden gruppen begynder at rører på sig, yderlige 10 min. Går der før “min” vædder rejser sig men bare for at lægge sig igen, efter 30 min, rejser den sig, stiller sig med siden til guiden siger at jeg gerne må skyde, slipper kuglen og ser at vædderen bliver ramt, venstre forben bliver helt stift, han kaster sig rundt for at falde omkuld død.
Jeg synker sammen af udmattelse samt af ærbødighed over at det er lykkedes os at nedlægge en vædder i topklasse, jeg sidde i 5 min. For lige at synke denne oplevelse, så er det på med rygsækken og komme over til vædderen, har krampe i mit venstre ben så jeg kan knapt nok gå, men ned fra hvor jeg skød og op til der hvor vædderen ligger det skal bare overstås uanset smerten.

Hold da kæft en vædder, jeg tror ikke mine egne øjne, jag så da godt i kikkerten at den ikke var lille, men den er stor rigtig stor.


13 1/2 år gammel Alpin stenbuk, netop den alder på en vædder som der skal afskydes, længden på det ene horn 89 cm den anden måler 94,5 cm. Spændet er 79 cm. Spidserne er intakte hvilket er sjældent får jeg fortalt, Pascual kalder over radioen på piloten at vi er klar til at blive hentet, men piloten ved ikke om det går pga. Tågen stadigvæk ligger over hele dalen, så vi får tiden til at gå med at få taget de traditionelle billeder, spist frokost samt pakket grejet så det er klart hvis helikopteren kommer.


Det buldre i det fjerne, guiden beder os være klar til at stige ombord i helikopteren når den lander, vi bliver nød til at flyve 2 gange da der ikke er så meget plads, Vincent filmer hele turen ned som kun tager under 3 min. Min første tur i helikopter og sikken en tur.

Vi afslutter jagten med at hænge vædderen op så konservatoren kan begynde sit arbejde, tage et glas italiensk champagne (Prosecco) samt en lokal rødvinjeg får betalt for jagten samt helikopter turen.





Dette var endnu en af mine fantastiske jagtrejse, men hvem ved hvor hen turen går næste gang, der er nok af rejsemål og muligheder og jeg ser på min buket liste over trofæer jeg gerne vil nedlægge at jeg nok må pakke kufferten for jeg skal afsted igen 8/10.

Som altid er jeg udmyg og stolt over det jeg lever for, takker af hele mit hjerte for at i gider læse om mine rejser.

/Rolin

Fakta.
Riffel: Blaser R93 i cal. .300 Win Mag.
Hjemmerullet ammu. Norma hylstre med Berger VLD 190 grains.
Kikkert: Swarovski ds 5-25x52 monteret i Tier One 40 mm ringe.
Rygsæk: Carjani Diana plus 2.0

[nosler]

Wow hold da op sikken en tur.

Stort tillykke!

[Lars M. L.]

Tillykke, Flemming! Skal stenbukken fuldmonteres?
Vh Lars

[Tralle_dk]

Super flot dyr og dejlig beretning!
Tillykke med den!

[Lars M. L.]

Kan du evt give en lille anmeldelse af din rygsæk, den ser interessant ud?
https://www.carjani.ch/cdp2.html

Har du købt den på nettet eller i fysisk butik?

mvh Lars

[Rolin]

@Lars M.L.

Jeg ringede ned til producenten, da der ikke var mulighed for at sende til Sverige, men en af hans venner skulle til Stockholm, så han ville tage den med og sende i Sverige.

Jeg er meget tilfreds, lidt svært med plads til riflen med den store kikkert på, men ellers masser af plads og adgang til alt udefra.
Kanon pasform og en rimelig pris.

Du må godt låne, for at teste den.
/Rolin

[Pingvinen]

Stort tillykke

Mvh

Michael

[klokker]

Fantastisk, stort tillykke

[Hesselager]

Flot trofæ.
Tillykke med det.

[EB_Thy]

wow sikken en buk, super flot, og super beretning, Stort tillykke

[Claxel]

Tak for en spændende ventetid og for en endnu bedre historie.

Fantastisk trofæ, den er vildt flot.

Håber ikke den lugter for meget af ged ;0)