Råer/lam i Polen

[bobo]

Hundyrsjagt efter råvildt polen 2019.
1. uge af december 2019, gik turen til det Polske revir Wierzchlas, med Diana jagtrejser.
I første omgang valgte jeg et revir der hed Brodnica, men 3 uger før jeg skulle afsted, fik jeg besked om at det alligevel ikke kunne lade sig gøre på det revir. I stedet blev jeg så tilbudt reviret Wierzchlas i stedet, og der skulle være masser af råvildt.

Mandag morgen den 2. dec. skulle vi være klar 6,30, og jeg skulle dele reviret med en anden dansker, og vi var klar til afhentning i god tid. Han fortalte om en hundyrsjagt på råer/lam, han havde været på 10 dage forinden. Ved ankomst til det revir han havde været på jagt på, var de blevet oplyst om at der, på grund af svinepesten, skulle skydes grise, så de hver fik 2 grise gratis. Den første morgen gået galt da hans kikkert var gået løs og først kunne spændes og indskydes kommende middag. På trods af dette blev slutresultatet 13 råer/lam og 2 svin på 2½ dags jagt. Reviret var god fed landbrugsjord med mange store spring råvildt, men ingen kron/dåvildt. Derfor var denne tur bestilt ved Diana på kronhinder og kalve, muligvis var han også villig til at lade sig friste af en hjort.

Efter sådan en beretning var jeg helt klar da skytten endeligt kom så jeg sprang forventningsfuldt ind i bilen til ham. Vi kørte igennem en hel del skov for til sidst at stoppe bilen 100 meter inde i skoven, foran en stor eng. Midt på engen var et meget højt tårn vi kom op i. På gåturen ud til tårnet lagde jeg mærke til at der flere steder stop noget hvidt og bevægte sig som om der var mennesker på engen. Da lyset kom kunne jeg konstatere at det drejede sig om pæle med hvide sække, så sækkene bevægede sig i vinden. De var opsat for at holde svinene væk fra engen, som på trods af dette var stærkt markeret af svineskader, både ældre og helt nye skader. Da det blev helt lyst fik vi øje på 2 stykker råvildt der gik Ca. 3-400 meter ude, i den fjerneste del af engen. Min skytte mente ikke vi kunne komme på fornuftigt hold af dem så vi gik tilbage til bilen. Her lagde jeg mærke til at jorden var sandet og mager, hvilket jo ikke er godt for råvildtet. Jeg spurgte skytten om bestanden af råvildt, men han talte stort set kun om kronvildt.
Da vi begyndte kørslen løb der pludselig en rotte svin over vejen og forsvandt ind under et hegn, ind i noget meget tæt småskov. De var begyndt med udtynding af ungskov lidt derfra ved 7,30 tiden om morgen, og skytten mente det var derfor svinene bevægede sig i dagslys.
Lidt længere inde blev vejen så krydset af en rudel krovildt. Jeg kom ud af bilen i en fart og fik magasinet smækket i riflen, men de var allerede væk. Vi kørte nu ud i noget højstammet ældre fyrreskov, der var præget af rigtigt meget vildtvoksende gran og taks, der forhindrede at man kunne set meget længere end omkring 150 meter. Her blev bilen stillet, og vi begyndte purschjagt på de spor der var slået igennem skoven. Der gik da heller ikke længe inden vi opdagede en rudel kronvildt. Den 3 benede skydestok blev sat op, og jeg fandt hurtigt en kalv i kikkerten. Skytten hviskede til mig jeg skulle vente og ikke skyde. Jeg spurgte om han ville have en hind eller kalv. Det viste han ikke, han ville lige se den an. Dyrene kom nærmere, og pludselig stod der en 10 ender hjort og kikkede direkte på os fra kun Ca. 50 meters afstand. Da den svang hovedet rundt, og begyndte at løbe ville jeg ikke vente længere på skyttens ubeslutsomhed, så jeg sendte en hurtig kugle i det jeg mente var en smalhind der stod og tøvede lidt med højt løftet hoved på omkring 80 meters afstand. Den gav et ordentligt hop fra sig, og forsvandt imellem de vildtvoksende graner. Jeg viste den var skudt lidt spidst på bladet, så var helt overbevist om at den skulle lægge inden for 100 meter.
Ganske rigtigt lå den 45 skridt fra anskudsstedet. 129grain (8,4gram) Hornady softpoint kuglen fra min Sauer 202 kaliber 6,5x55, havde smadret den store skulderknogle, hvorefter den havde forvandlet ”maskinrummet” til grød. Dyret viste sig for øvrigt at være en meget stor kalv på 70kg brækket vægt.
Første morgen sluttede dermed med en fin kronkalv til mig, hvor den anden dansker havde skudt et stykke råvildt.

Aftenen kom og vi gik igen i samme type skov som om morgenen. 2 gange var vi ved at komme ind på kronvildt og begge gange endte det med at de opdagede os. Jeg forklarede nu igen til min skytte, at jeg faktisk var mest interesseret i råvildt. Nu kom endelig forklaring på at der jo ikke var så voldsomt meget råvildt i området. Nå ja, han mente dog godt at han ville kunne finde et stykke råvildt til mig. Vi kom nu ud til en foderplads i en skovlysning, hvor der stod et rådyr med fronten imod os. Det var således umuligt at bestemme om det drejede sig om en buk eller rå. Vi stod i et kvarter med riflen på skydestokken og betragtede dyret, der havde et knæk på højre øre. Pludselig løftede det hovedet og så alarmeret ud i et par sekunder, inden det flygtede ind i skoven. Det var ved at blive tusmørke, så vi kom nu hurtigt op i tårnet, hvorfra vil kunne overskue lysningen med foderpladsen. Der skete absolut intet, før mørket var helt totalt. Lysningen skånede lidt og endte i et fugtigt område med tagrør. Nu kunne man tydeligt høre noget der bevægede sig langs disse tagrør. Skytten mente det var svin. Jeg kunne intet se i, hverken min Leupold håndkikkert, eller min Bushnell 6500 Elite 2,5-16x50, så jeg mente vi lige så godt kunne gå hjem, hvilket vi gjorder. 
Ved hjemkomst viste det sig at den anden dansker igen havde skudt et stykke råvildt, men det ene stykke råvildt var faktisk det eneste vildt han havde set. Han havde faktisk ikke set et eneste stykke kronvildt, som han jo var kommet for at skyde. Vi foreslog derfor skovfogeden at vi skulle bytte skytter næste morgen, men det kunne ikke komme på tale.

Morgen nummer 2 på turen var kold, der var 3-4 graders frost, og der larmede når man gik i det frosne tørre græs og blade. Vi startede i et tårn ud til en lang smal eng. Da lyset endeligt kom var der intet råvildt at se. Vi kørte nu rundt til en del lysninger i skoven og enge, men så intet råvildt. Dog krydsede en rudel kronvildt roligt vejen et par hundrede meter foran os. Bilen blev standset og vi bevægede os nu så lydløst som muligt på vejen hen imod dem. De var forsat ind i et område med ekstremt tyk bevoksning af vildtvoksende grander i 3-4 meters højden. Pludselig stod vi midt i rudlen der blev lige så overraskede som os. Smed riflen op fritstående og lagde trådkorset på en stor langhovedet hind der stod stille og så sig forvirret omkring på kun Ca. 30 meters afstand. Stop! Stop! Råbte min skytte, han skulle først sige god for de dyr jeg skulle skyde på. Har fuld forståelse for at vores guides skal stå inde for hvad vi laver, men på alle andre hundyrsjagter jeg har været op i Polen, skyder man når man selv er sikker på sin sag. I nogle tilfælde har jeg prøvet at skytterne har bedt om at få skudt dåer/hinder før kalve og omvendt. Chancen var væk lige så hurtig og pludselig som den var kommet, så vi gik tilbage til bilen, og kørte til den eng vi var startet på inden det blev lyst. Nu stod der en rå og et lam på engen og essede roligt i solen. Vi forsøgte at komme nærmere, men de bevægede sig roligt over mod den anden side af engen. Til sidst opgav vi og besluttede at tage bilen hele vejen rundt og forsøge igennem skoven fra modsat side af engen. Planen lykkedes og vi inde fra skoven var der frit skud ud til dyrene jeg vurderede til at være Ca. 150 meter ude. Skytten fik sin supersmarte automatisk ud-klapbare 3 benede skydestok sat op, og jeg fik rigtigt godt hold på dyrene. Han mente den forreste var en buk der havde taget et lam med sig, hvor jeg mente det drejede sig om en rå med lam. Det tog ret lang tid inden han besluttede sig til at jeg skulle skyde lammet. Aftrækket begyndte, og koncentrationen var på åndedrættet, kort sagt var alt perfekt, lige indtil forreste ben på skydestokken pludselig kollapsede, med aftrækket ¾ igennem, gik skuddet dermed i jorden 25meter foran dyrene. Ohhh Der blev repeteret og jeg trak i stokken for at bruge den som 2 benet. Dyrene stod nu begge stadig stille med bladet til, men med hovederne højt hævet. Havde fået lidt bukkefeber i øjeblikket og kæmpede med at holde korset på bladet, da den ene af de 2 resterende ben på skydestokken begyndte at give efter. Skytten tog fat i stokken og prøvede at holde den, men der kunne ikke afgives ordentligt skud så jeg tog riflen på nakken. Skytten bandede noget over sin dyre, men ubrugelige skydestok. Dermed var 2. morgen og halvdelen af jagten slut. Blev spurt om der var interesse for svin. Lige nu fik de penge fra regeringen for at skyde svinene væk på grund af svinepest.

Indtil nu havde jeg ”kun” set 5 stykker råvildt og haft 1 skudchance på råvildt, hvilket jeg beklagede mig over til skovfogeden ved morgenmaden, havde jo fået dette revir tildelt af Diana jagtrejser som et godt råvildtrevir. Havde fået at vide af Diana at der blev skudt 60-70 bukke årligt, så regnede med at reviret var 3-4000 hektar. Nu fortalte skovfogeden at det var på 12,000 hektar. Dermed stod det jo helt klart at bestanden af råvildt i dette område var meget tynd, hvilket jeg besluttede at ringe til Diana om. Ringede lige over middag og fortalte at jeg var skuffet, men blev fortalt om de 60 bukke der jo blev skudt årligt, så selvfølgelig holdt de fast i at der er råvildt på området. Når et jagtrejseselskab ikke engang kan tyde 60 bukke på 12,000 hektar er et meget maget udbytte, må jeg desværre sige det virker lidt amatøragtig. Spurgte så om vi kunne finde en ordning på svin. Skyder sjældent svin i Polen da de jo er meget billigere i Tyskland, men hvis vi kunne finde en ordning, var jeg villig til at bruge en nat på det. Kunne imidlertid ikke komme på tale at afvige fra prislisten, så dermed var min interesse væk.

På dag 2. aften var det tydeligt at min skytte havde fået et eller andet at vide. Han kørte direkte ud til den eng hvor skuddet var gået i jorden ved den defekte skydestok dagen inden. Ganske rigtigt gik råen og lammet derude igen. Vi kom rundt om engen og regnede med at vi ville komme ud af skoven i god afstand til dem. Jeg vurderede afstanden til 300 meter så ville ikke skyde. Skytten blev lidt negativ, og postulerede at de kun var på Ca. 175 meter. Det var en rigtig god chance, så hvis jeg ville skyde råvildt var det nu. Nå ja tog dem i kikkerten igen, og kunne konstatere at de godt nok var små selv om kikkerten stod på 6x forstørrelse, hvilket jeg altid bruger på åbne områder ud til de Ca. 250 meter jeg anser som max skudhold. Han begyndte igen med at det her var en chance, og jeg ikke skulle være utilfreds, hvis ikke jeg ville skyde. Nå ja, fik mig lagt ned og lagde an på en stor træstamme der lå i kanten af engen. Skuddet blev sendt af sted mod råen. Den hoppede lige en gang, og løb så et par skridt frem. Jeg repeterede og fik den igen i kikkerten. Da skuddet gik var korset helt lige på bladet, men denne gang så jeg på græsset bagved at skuddet gik under. Dyrene løb lige 10-20 meter længere væk, og stod nu med røvet til os. Jeg fortalte at skuddet var gået under og der var meget langt ud til dem. Kunne nu mærke på ham han blev negativ og han postulerede nu at der var 185 meter max. Min sønderjyske stædighed tog nu over og jeg rejste mig op og smed riflen på nakken. Så begyndte jeg at skridte af. Skytten sagde et eller andet, men nu var jeg sku ligeglad og skridte af ud til 185 store skridt, hvor jeg vendte mig om. Befandt mig nu Ca. midt imellem affyringssted og anskydningssted. Ja, dermed er fakta på bordet, og det ligger klart at afstanden var min 300 meter. Kunne godt mærke at skytten havde været presset, for at levere skudchancer. Men efter at jeg havde bevist afstanden og dermed at den postulerede chance ikke var nogen chance uden at blive rigtig sur, blødte han op igen. Vi kørte nu rundt til mange enge og lysninger. Lysningen med rådyret med det knækkede øre besøgte vi også. Dyret var der igen, og vi kunne nu konstatere at det var en buk der havde kastet. Mørket kom og vi satte os i et tårn ved en helt ”ny” foderplads ved en mose hvor der var en foderplads. Havde denne gang medbragt natudstyr. Da det blev mørkt og vi ville til at hjem prøvede han at se igennem mit natudstyr. Netop i det øjeblik kom et stykke råvildt ud på foderpladsen, og han sad med natudstyret og kunne dermed konstatere at det var en rå. Jeg havde meget svært ved at se den i min riffelkikkert, men kunne lige akkurat ane omridset, og skimte trådkorset, så fik et skud sendt af sted. Han kunne så fortælle at dyret lå dernede, det var gået 20 meter og lå nu forendt, hvor han kunne se det. Dermed var turens første stykke råvildt endeligt nedlagt.

På den 3. og dermed sidste dag, kørte vi direkte ud til stedet hvor jeg nu 2 gange havde skudt på råen med lammet. Denne morgen sad vi fra totalt mørke helt til 8,30 tiden, uden at se noget som helst andet en et par stykker kronvildt der i hurtig trav bevægede sig over den anden ende af engen. Herefter brugte vi en del tid på at køre rundt til enge og lysninger for at se efter råvildt. Pludselig fik jeg øje på et par stykker råvildt der gik ude på noget åbent mark. Der var en enkelt gruppe træer på marken vi kunne bruge som ”dækning” nor vi skulle tættere på dyrene, hvilket viste sig at virke. Da vi kom igennem den lille gruppe træer viste det sig at der var i alt 4 stykker råvildt på den åbne mark. Træerne skjulte et hul, der tydeligvis var kunstigt gravet der midt på marken, tænker stadig over hvad formålet med dette er. Denne morgen havde skytten medbragt sin afstandsmåler, og kunne fortælle der var 210 meter til dyrene. Det kunne også konstateres at der var 1 buk 2 råer og 1 lam. Jeg fik mig bragt i position og holdt til en rå. Riflen var skudt ind så den skal passe på 185 meter, dermed holdt jeg til en høj bladkugle på råen. Han hviskede skuddet var for langt, men jeg mindede ham om i morges, og sendte kugle afsted. Råen snurrede rundt, og travede lidt halvhurtigt rundt i en lille cirkel inden den kollapsede. De øvrige dyr stod bare og så på at råen faldt, så jeg var hurtig til at repetere og spurgte om jeg skulle tage lam eller rå. Han tog sin tid om at bestemme sig, og da den ramte rå pludselig gav et ordentligt sidste dødspjæt, tog de sidste 3 dyr flugten inden jeg kom til skud.

Dermed var vi kommet til sidste aften. Vi kørte en del rundt, og det var tydeligt min skytte var frustreret over ikke at kunne finde råvildt til mig. Han spurgte nu om jeg ville prøve kronvildtet igen. Tja der var jo ikke noget råvildt så ja. Vi kørte nu ud til et helt nyt område jeg ikke havde været i før. I ret tæt skov nær en stor tagrørsfyldt mose, var der pludselig en hind og kalv. Vi kom faktisk i en ret god position, men desværre stødte vi en hjort vi ikke havde opdaget, hvilket fik hind og kalv til at flygte. Vi gik tilbage til bilen, og fik der øje på en stor hjort imellem træerne. Skytten vurderede den til 6,2-6,5kg, og tilbød om jeg ville skyde den, hvilket jeg takkede nej til. Tiden gik og vi kørte nu tilbage til engen, hvor råen og lammet gik. Vi kom op i et tårn og med tusmørket kom de to dyr ud af skoven. De gik i rimeligt tempo med siden til. Afstand Ca. 150 meter så jeg fik hurtigt hold på dem. Skytten stoppede mig, han mente nu pludselig at råen var en kastebuk. De kom længere og længere om i vinden, og jeg tænkte på at skyde lammet, men skytten havde jo stadig ikke bestemt sig. Nu kom dyrene i vinden og råen standsede og løftede hovedet helt op i vinden. Jeg begyndte på aftrækket på lammet, men lige inden skuddet gik, hviskede skytten at jeg skulle skyde råen, og så hurtigt lammet derefter. Desværre nåede jeg ikke at skyde inde råen løb, og lammet fulgte med. Nu skiftede vi igen til det tårn hvor vi havde sat første aften. Denne gang havde jeg ikke taget natudstyr med ud, så da det blev mørkt og lyden af dyr igen kom nede fra sivene kunne vi ikke se hvad det var. Skytten var helt sikkert på at det var et svin, men jeg syntes ikke det lød som et svin, har skudt rigtigt mange svin om natten og har rimeligt godt styr på hvordan de lyder. Han var nu sikker og der opstod en lille diskussion. Nå ja, den fik jeg så afsluttet ved at trække min lommelygte op af lårlommen og lyse direkte ned på lyden. Der stod en stor fed mårhund og gnaskede i foderpladsens roer. Den så lidt forskrækket op på mig og var væk inden jeg fik min riffel ordenligt på den.

Dermed sluttede 3 dages hundyrsjagt på råvildt med 2 stykker råvildt og 1 stk. kronvildt, hvilket er meget skuffende for mig. Dette er min hundyrsjagt nummer 8 i Polen, og den tidligere ”bundrekord” var 7 dyr, så den her tur skraber virkeligt bunden med hensyn til udbytte. Jeg ærgrer mig naturligvis over de penge der er brugt på turen, men penge kan der tjenes nye af. Det der virkelig skuffer mig er at 4 feriedage er spildt, de kan ikke erstattes.
Den anden dansker der var på reviret gik om sagt efter kronvildt, og han sluttede med 4 stykker råvildt og 2 krondyr. Han var mere tilfreds end mig da han havde haft en del kronvildt for den sidste halvdel af turen.
Vurderer at der er stærke bestande af svin og kronvildt i området, men råvildtbestanden er alt for tynd efter min smag.

Sonny W. Jensen, Østbirk

[Lars M. L.]

Dejligt med en frisk jagtberetning, men synd, at du havnede på det forkerte revir i fht dine ønsker om råvildt.
vh Lars