Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Hundyrsjagt, december 2019 i Polen.
#1
Jeg har efterhånden været i Polen en del gange og har oplevet både "hønsetyve" og gode guider. 
Og da jeg bliver træt af de første valgte jeg at genoptage jagten hos en af mine gamle polske jagtkammerater, der var kommet med i en ny jagtklub. 
Min skydestokmakker René og jeg, havde derfor fået 40 dyr til deling, på to en halv dags jagt.
Jeg har forlængst besluttet at jeg ikke vil skyde grise i Polen når jeg nu kan gøre det gratis i Sverige 
Derfor havde jeg medbragt min trofaste 22-250 til opgaven. Den er ikke nogen let råvildtriffel, da den er langpibet. Ydermere sidder der et GRS skæfte på, men kikkerten er en bushnell Elite 6500 4,5-35x50  er ikke så tung 
Men det er en meget effektiv kombination.
Vi skulle teste en lidt mere kompakt prototype af Viper-Flex, så jeg havde sat mig for at få afprøvet samtlige skydestillinger.
Da vi kørte ud på området den føtste morgen, kunne jeg se at råvildtet på området var ekstremt agtpågivende over for køretøjer.
Det samme stod hurtigt klart at de heller ike tålte jægere til fods, da vi var ude på den første morgenpürsch. 
Råvildtet var generelt bare meget nervøse i det område.
Det blæste en 8 til 10 sekundmeter, så vi behøvede ikke at være bange for at vi larmede for meget. Det vigtigste var at man sørgede for at holde sig i læ og ly af træer og buske, så man ikke blev set. 
Område blandet landbrugsjord med småskove og markerne var gennemgående enormt store. 



Ude på de åbne rapsmarker var det ikke muligt at komme dyrene nærmere end  350 meter, Så blev de for nervøse og stak af.
Morgenens strabadser gav derfor kun et enkelt dyr til mig og to til René.
Med udsigt til lange skud valgte jeg derfor kun at bruge Sierra gameking 1365, 55 grains med boattail. 
De er molycoatede og går ud med 1150 meter per sekund.
Og det var helt sikkert noget rådyrene ikke brød sig om.
karol parkerede bilen og vi gik en tur ude omkring nogle levende hegn og nogle småremiser. da vi kom rundt om et hjørne stod der tre dyr, ude på cirka halvandethundrede meter.
Hurtigt op med Viper-Flex'en og derefter Tikkaen og så var det bare at vente på at en af råerne drejede siden til. Efter nogle få sekunder var der en der viste bredside og en kugle blev sendt afsted.  Råen styrtede i skuddet  Et andet dyr der havde siddet i kanten af Remisen hoppede ud og stod kort og vidste ikke rigtigt hvad det var Der var sket. For længe var det faktisk, for det blev ramt af et skud. Dyret tegnede tydeligt og begynde at løbe op over bakken og forsvandt ud af syne. Jeg løb over Bakken, for at der at se dyret komme imod mig med blodet sprøjtende ud af skudhuller i begge sider. Flugten blev lavere og hun slog en kolbøtte og forendte. Hun havde nok løbet 150 meter før hun faldt. Utroligt så forskelligt dyr reagerer på et et ellers effektivt kaliber. 

[Image: 2-E129-E7-C-D145-44-F6-8-B18-B2-BEBF9-C64-BD.jpg]


Ikke så længe efter, så vi et enkelt dyr stå ude på en stubmark. Vi dukkede os og så listede vi nærmere. 
Trods det at jeg mente at jeg havde fuldstændig styr på skudafgang og at sigtet stod hvor det skulle spurgte dyret afsted, som om intet var hændt.
Afstanden var 180 meter, noget der er normalt ikke volder problemer. Karol satte en hund på men den var fuldstændig uinteresseret, der var intet blod.
Jeg er her bagefter blevet sikker på at grunden til at kuglen aldrig nåede sit mål, var at jeg traf en stubben på toppen af den lille bakke der var imellem dyret og os. Jeg skulle have været gået lidt længere frem, men turde ikke af frygt for at skræmme dyret. 
Selvtilliden blev dog stivet af da jeg kort efter nedlagde to dyr uden problemer. 
Næste morgen kørte vi ud til området igen, men denne gang ad en lidt anden vej. Der sad et større spring rådyr ude på en en skråning hvor der ikke var meget dækning i nærheden. Planen var derfor at jeg skulle snige mig alene afsted og jeg kunne se at det sidste ville blive en kravletur for at komme ud i kanten af det høje græs, jeg prøvede at gemme mig i. 
Jeg nåede min destination og fik lagt mig op på siden og justerede skydestokken til siddende position, uden at det blev opdaget. Herefter fik jeg sat mig op og lagt riflen op i stokken. 
Alle dyrene sad stadig ned, så er det blot at vente. 
Efter et stykke tid råbte jeg ØØUUUWW og et enkelt dyr rejste sig op og dreje siden til. Jeg var klar og klemte på aftrækkeren. dyret snublede inden kugleslaget indikeret en fuldtræffer og straks vsr resten af flokken på benene. De sprang afsted men et dyr stoppede op og kiggede sig tilbage. Det blev så dyrets sidste fejltagelse. 
Karol kom og hentede mig og vi fik læsset dyrene op på bagagebæreren, bag på hans Suzuki. 
Herefter kørte vi ud mod området, vi havde været i dagen før. På vej derud stødte vi 2 rådyr, der forsvandt op over en lav bakke. Jeg hoppede ud og skulle selv prøve at snige mig ind på dyrene. 
små 300 meter længere fremme lykkedes det mig at komme rundt så jeg kunne se dyrene. Jeg stod op af nogle buske ved vejen, det var fin camouflage. Her satte jeg skydestokken op og leverede et skud på ca 180 meter til en rå der stod ved siden af en nydelig buk. Hun kollapsede i skuddet og han sprang imod skoven. Karol kom kørende op til mig og sammen gik vi ud for at hente hende. Men på vej derud så vi to stykker råvildt ,stå nede i kanten af en sivbevoksning. 
Kikkerten afslørede at det var en rå med lam, vi sneg os derfor nærmere. Jeg bryder mig normalt ikke om at skyde moderen væk fra børnene, så derfor var det lammet, der modtog en kugle på ca 160 Meters hold. Råen flygtede men stoppede efter 50 meter, det var ikke særlig smart gjort ...
Efter disse to succesfulde pürscher, var det som om at alting bare gik i baglås. Der var ingenting der ville virke. Vi afsøgte store områder, vi så flokke der bare overhovedet ikke ville samarbejde. Vi traskede over kæmpe marker, med masser af dyr men intet lykkedes. 
Jeg havde set 3 dyr sidde i et gære længere fremme, men der var ikke mulighed for et skud i den retning. Jeg overtalte karol til at gå ud for at lægge vind, så dyrene derved ville rejse sig og formentlig trække ud hvor der var kuglefang. Jeg satte stokken op og være klar. Men stik imod mine anvisninger så gik han lige imod dem. Resultatet var som man vil kan gætte temmelig nedslående.
Så blev vi enige om at nu var det tid til morgenmad. 
Eftermiddagen startede på samme måde. Vi så masser af dyr, prøvede at komme i stilling, men alt sammen uden held. 
Endelig fik vi set fire dyr der stod alene ude på en rapsmark. Nu skulle det være. Rundt om en bakke,  ind gennem en lund og ud på den anden side. Alt var som det skulle være. Op med stokken, op med riffel og hvad så? 
Det der stod var 4 bukke, den ene helt klart til en stor medalje. Og uheldet fortsatte. Den ene gang skulle vi rundt om et vandhul for at komme i stilling. Da lettede to svaner og de skræmte alle dyrene vi havde udset os, ad hekkenfeldt til. 
Min telefon nåede faktisk at vise at jeg havde gået ca 17 km den dag. 
Vi begyndte at gå op imod bilen da vi havde fået motioneret de fleste rådyr i hele kommunen. Og så lige pludselig, uden varsel så stod der fem rådyr nede ved nogle træer, blot 120 meter ude. Det var fire hundyr og en buk. Op med grejet og den rå der stod for sig selv, hun fik en hurtig hilsen. 
Hun faldt ned i den grøft hun stod ved, men braget fik ikke de andre til at flygte. Jeg fandt hurtigt endnu et dyr i kikkerten og klippede skuddet af. Det tredje dyr tøvede og fik også en bladkugle. Nu løb bukken og det sidste hundyr, skråt op mod mig, men de stoppede op og så tilbage mod dem der manglede. Det gjorde så at bukken nu sprang afsted, helt alene ...
[Image: CD1-A111-E-D995-40-F9-89-A6-7-DD931-DEBD5-C.jpg]


Så var det tid til at brække op. 
Efter at dyrene var ordnet og læsset, gik det afsted igen. 
Efter et par umulige chancer, så vi en rå og et lam, sidde på en mark ikke ret langt fra en skov. Hvis vi kunne nå ned til Hjørnet af skoven, så kunne vi snige os frem inde i den, til vi kom op over bakken. Herfra burde der være mulighed for at komme på skudhold. Det lykkedes og snart var begge dyr nedlagt og opbrækket. Nu var der kun et problem. Bilen var ikke i nærheden og for at komme herom på denne siden af åen, måtte vi køre en kæmpe omvej. Så det blev dagens sidste chance, men jeg var da også ved at være jagtmæt. 

Karol kendte ikke området så godt endnu, men det lykkedes os da at finde dyrene trods det, at det var blevet buldermørkt. 
Da jeg kom hjem, var min makker godt i gang med at feste med de lokale. De havde været på drivjagt og var nu i gang med “den våde såt”.
Med Google oversæt på telefonen kunne de nemt snakke sammen uden tolk. Det gik fint, altså lige til Onkel Google havde fået for meget vodka.

Den sidste morgen havde vejret fuldstændig forandret sig. Det var solskin og vindstille.  
Igen skræmte vi nogle rådyr med bilen. Karol stoppede så jeg kunne komme ud og se efter dem. 
Et stykke fremme kom jeg i kontakt med en rå, men den var langt væk. 
Et hurtigt kig i afstandsmåleren sagde 300 meter i græsset, et stykke foran den. Jeg turde ikke måle igen da den så ud som om den var ved at smutte. Så jeg stillede hurtigt grejet op og sigtede 10 cm over ryggen da jeg vidste at Det måtte være kuglefaldet, på det jeg vurderede til at være godt 330 meter. Jeg klemte skuddet forsigtigt af og et tydeligt kugleslag kom retur. I skuddet spjættede den med bagbenene og løb over en lille bakke og ud af syne. Karol kom kørende op til mig, så jeg hoppede ind og sammen kørte vi ud mod skudstedet. Jeg var 99,9% sikker på at skuddet var gået som det skulle og ganske rigtigt lå råen da også lige ovre på den anden side af bakken. Hun var ramt lige tieren og der var fint gennemskud på hende. Da Karol så skuddet, da tog han hatten af og rakte mig hånden og sagde sniper ...
På den næste fodtur nedlagde jeg et smaldyr i i nogle majsstubbe. Herefter begyndte det at drille lidt igen. 
Noget længere fremme så vi et par rådyr men ødelagde et par chancer. Men til sidst Kom vi på skudhold af en enlig rå. Hun blev også nedlagt helt efter bogen. Karol Ville nu hente bilen, så jeg fik lov til selv at blive i området. Jeg så nogle dyr længere borte og da jeg gik derud, så jeg faktisk en ræv sidde 170 meter ude. Jeg satte skydestokken op men desværre var der noget højt græs der stak op, cirka midt imellem ræven og mig. Jeg prøvede at flytte mig en halv meter til siden for at få frit skud, men det tålte ræven ikke. Hold da op hvor han løb. 
Jeg gik tilbage. Pludselig hørte jeg en traktor komme nærmere. Samtidig så jeg et rådyr der løb skråt ned imod mig. Det var åbenbart blevet skræmt af traktoren. Jeg gjorde mig klar og fulgte rådyret i kikkerten, Da det stoppede og kiggede tilbage mod traktoren, klemte jeg af. Karol kom kort efter og fortalte at han havde set nogle rådyr nede på den mark, hvor vi havde set dyr den en morgen. Vi læssede dyret og afsted det gik. 
Han ville droppe mig af, for derefter at køre hjem med dyrene til kølehuset og så hente mig straks efter. 
I ly af nogle træer sneg jeg mig ned til en grøft. Jeg kunne ikke komme nærmere. Det stod en fin buk og en rå, i kanten af marken. Afstandsmåleren sagde 210 meter, så med et kryds på siden, blev hun turens sidste dyr for mit vedkommende. 
Vel hjemme ved huset, kunne vi se at det var muligt at nå en tidligere færge fra Rostock. Så efter en hurtig afsked, kørte vi mod færgen, en masse oplevelser rigere. 
K&B Claxel Wink




Svar
#2
Glimrende beretning. Tør man spørge til hvad sådan et arrangement koster??
Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#3
(16-12-2019, 11:50 AM)klokker Skrev: Glimrende beretning. Tør man spørge til hvad sådan et arrangement koster??
Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard

Det løb op i ca 20.000kr for to mand, færge, benzin, fuld forplejning, kørsel i revir og 27 rådyr
K&B Claxel Wink




Svar
#4
Tak for en rigtig god beretning, og tillykke med det gode resultat.
Lyder godt nok til at have været en rigtig god tur Tongue
Svar
#5
Tak for den fine beretning

Mvh

Michael
Svar
#6
Man sidder og får lyst til at tage en ViperFlex og en præcis riffel med på køretur...
God beretning.
Vh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#7
Hej Claxel

Fin historie, vilken ny prototype snakker vi om.

/Rolin

PS: din personlige skydestok stå i min entre, der er kaffe og hjemmebagt når du kommer forbi.
Acts 10:13, "Rise, Peter; kill, and eat".

The two most important days in your life are the day you are born and the day you find out why.



Svar
#8
(16-12-2019, 12:34 AM)Claxel Skrev: Vi skulle teste en lidt mere kompakt prototype af Viper-Flex, så jeg havde sat mig for at få afprøvet samtlige skydestillinger.
Kan man høre nærmere Cool 
Mvh
Santo
Svar
#9
(16-12-2019, 09:00 PM)Santo Skrev:
(16-12-2019, 12:34 AM)Claxel Skrev: Vi skulle teste en lidt mere kompakt prototype af Viper-Flex, så jeg havde sat mig for at få afprøvet samtlige skydestillinger.
Kan man høre nærmere Cool 
Mvh
Santo
Den seneste prototype havde jeg med i min håndbagage, da jeg var i England, her i weekenden. 

Så den er ret kompakt  Cool
K&B Claxel Wink




Svar
#10
(17-12-2019, 12:15 AM)Claxel Skrev:
(16-12-2019, 09:00 PM)Santo Skrev:
(16-12-2019, 12:34 AM)Claxel Skrev: Vi skulle teste en lidt mere kompakt prototype af Viper-Flex, så jeg havde sat mig for at få afprøvet samtlige skydestillinger.
Kan man høre nærmere Cool 
Mvh
Santo
Den seneste prototype havde jeg med i min håndbagage, da jeg var i England, her i weekenden. 

Så den er ret kompakt  Cool

Det lyder til at være noget for en dværg som mig.....så behøver jeg slet ikke teleskop effekten :-)
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#11
(17-12-2019, 04:46 PM)M@X 2.1 Skrev:
(17-12-2019, 12:15 AM)Claxel Skrev:
(16-12-2019, 09:00 PM)Santo Skrev:
(16-12-2019, 12:34 AM)Claxel Skrev: Vi skulle teste en lidt mere kompakt prototype af Viper-Flex, så jeg havde sat mig for at få afprøvet samtlige skydestillinger.
Kan man høre nærmere Cool 
Mvh
Santo
Den seneste prototype havde jeg med i min håndbagage, da jeg var i England, her i weekenden. 

Så den er ret kompakt  Cool

Det lyder til at være noget for en dværg som mig.....så behøver jeg slet ikke teleskop effekten :-)
Du slipper for at have en skammel med så du kan nå op til skydestokken...  Big Grin
[Image: asgaard.gif]

Fordi jeg kan.
223Rem
300 AAC Blackout, 
260AI, 308Win, 9.3x62
 

Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)