Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Sweisshundekorpset
#1
Her til morgen var jeg så uheldig at træffe en ræv med min sørgelige gamle Citroen. Ræven fik turen hele vejen under bilen og i skæret fra den bagvedkørendes lygter kunne jeg se ræven forlade stedet med bagparten slæbende efter sig. 
Den bagvedkørende stoppede også og vi kunne samstemme historien til sweisshundeføreren. Jeg kunne med min lygte se rævens øjne langt ude på marken, klart uden for rækkevidde. Den bagvedkørende, der forøvrigt var dyrlæge, takkede for jeg havde stoppet, hvorefter jeg satte mig i bilen for at kontakte hundemanden. 
Den første jeg fik hold var netop udtrådt af registret, så han beklagede han ikke kunne hjælpe. Den næste på listen tog ikke telefonen, men den tredje fik jeg hold i. Han var dog ikke imponeret over afstanden, hvilket var forståeligt nok idet jeg, i min forvirring, havde set forkert på hvor han holdt til. Jeg undskyldte naturligvis, lidt flov, for min dumhed, hvorefter han sagde noget jeg efterfølgende studsede lidt over. "hvis nu det var en stor skrummel hjort, du havde skudt til, så havde jeg naturligvis kommet med det samme" 
Min tanke er nu her efterfølgende: "Er der forskel på hvilke dyr de "gider" køre efter"???????

Bemærk jeg har generelt intet at udsætte på vores hårdtarbejdende hundeførerkorps. De yder i mine øjne en fabelagtig indsats som jeg er dem meget taknemmelige for, så det her indlæg er absolut ikke for at skabe splid og slet ikke for at skabe negative rygter om vores hundeførerkorps. 
Ikke desto mindre har jeg tidligere hørt udokumenterede påstande om "statuseftersøgninger" fik højere prioritet og smådyrende fik lov at ligge. Den slags tog jeg dengang stærkt afstand fra uden egentlig at vide om der måske kunne være noget om snakken

Mit spørgsmål er så nu om der er andre, der har oplevet, der har været manglende vilje til at eftersøge trafikskadede dyr og har I oplevet, at der har været forskel på villigheden til at dukke op alt efter hvilket dyr, der har været tale om???
Det giver sig selv, at selvom man er schweisshundefører, så har man også et liv og i langt de flestes tilfælde også et arbejde at passe, så det er klart der altid vil være tale om at en hundfører kan takke nej til en opgave. 

Afslutningsvis skylder jeg at fortælle jeg til sidst, fik fat i en herre, der øjeblikkeligt smed alt hvad han havde i hænderne, for 20 minutter senere at ankomme på stedet for at eftersætte den tydeligt skadede ræv. Han fik med sin dygtige hund kontakt med ræven, men desværre ikke et sted hvor han kunne slippe hunden grundet trafik og ej heller afgive et forsvarligt skud, så den skadede ræv kunne på tre ben smutte i grav ganske kort fra hvor jeg havde ramt den med bilen.  Sad Sad Sad

En trist start på dagen....
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#2
Træls oplevelse. Jeg har oplevet noget lignede med en påkørt odder. Der var heller ikke den store entusiasme at spore.
Alle øvrige gange har jeg kun oplevet meget engerisk og inspirerende hunde- og hundeførerarbejde. Det gælder hjemme i DK og Tyskland.

Mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)