Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Generalforsamling 2020
#1
Exclamation 
Der indkaldes hermed til generalforsamling d. 27/4-2020 kl. 19.00.

Dagsorden for generalforsamlingen:
Mødet starter d. 27/4-2020 kl. 19.00.
Afstemninger slutter d. 28/4-2020 kl. 21.00.

1.Valg af dirigent.

2.Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.

3.Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

4.Indkomne forslag.

5.Fastlæggelse af kontingent.

6.Valg af bestyrelsesmedlemmer.

McQuolle - Genopstiller ikke.
Hesselager - Accepterer genvalg.
Klokker - Accepterer genvalg.

7.Valg af suppleant.

Mangler kandidater.

8.Valg af revisor og revisorsuppleant.

Kim Hvenegaard - Accepterer genvalg.
Mangler kandidat som revisorsuppleant.

9.Eventuelt.
- Hvad skal der til for at få liv i foreningen?

Forslag skal være undertegnede i hænde på PM eller E-Mail senest d. 13/4-2020.

Generalforsamlingen holdes som altid elektronisk i denne tråd her på vtf.
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
#2
Velkommen til generalforsamlingen som nu er åben.

Dagsorden for generalforsamlingen:
Mødet starter d. 27/4-2020 kl. 19.00.
Afstemninger slutter d. 28/4-2020 kl. 21.00. (Ønsker man ikke sine stemmer synligt i denne tråd, så kan de sendes i PM til McQuolle.)

1.Valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslår ThomasGorski.

2.Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.

Foreningen har igennem 2019 haft hold med til en del forskellige jagtfeltskydninger – tak til Lars M. L. for at få booket hold og få det koordineret.
Foreningen har også afholdt 2 stk. udsolgte 600m skydninger i Ulfborg.

Pt. er vi 54 medlemmer – 9 ordinære og 45 ekstraordinære.

3.Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

Hermed foreningens regnskab for 2019.
Kommentar; Årets underskud skyldes at nogle udgifter fra skydninger afholdt i 2018 først er afregnet i 2019. (Skal derfor ses i forhold til at 2018 gav et tilsvarende stort overskud på 5.720,- kr.)

Regnskabet er godkendt af bestyrelsen og revisoren.

Indtægter kr 8.778,90
Skydninger kr 5.780,-
DJ kr 2.998,90
Renter kr 0,00

Udgifter kr 10.494,50
Skydninger kr 10.494,50

Renter kr 0,00

Årets resultat kr -1.715,60

Kassebeholdning primo 2019 kr 36.670,74
Kassebeholdning ultimo 2019 kr 34.955,14


4.Indkomne forslag.

4.1 - Forslag om vedtægtsændring; Forslagsstiller: Bestyrelsen.
- §7.2 – ændres til: ”Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.”
Begrundelse: Traditionelt er der bedre tid i februar til at få afviklet en generalforsamling. Ændringen for indkomne forslag er så de kan nå at behandles inden de skal offentliggøres. I dag er offentliggørelse og frist for indsendelse identisk, hvilket er problematisk.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage disse ændringer.

(Nuværende: §7.2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af juni måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.)

4.2 - Forslag om vedtægtsændring; Forslagsstiller: Bestyrelsen.
- §7.3 – ændres til: ”Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske på foreningens internetforum eller ved SMS eller E-Mail indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.”
Begrundelse: Foreningen opererer alene via internettet, og det vil være hensigtsmæssigt at indkaldelse m.m. også kun behøver at foregå denne vej.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage disse ændringer.

(Nuværende: §7.3. Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i Jægerforbundets medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.)

4.3 - Forslag om vedtægtsændring; Forslagsstiller: Bestyrelsen.
- §10.8 ændres til §10.7
Begrundelse: Ændring alene af kosmetisk karakter – §10.7 findes pt. Ikke.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage denne ændring.

4.4 - Forslag om vedtægtsændring; Forslagsstiller: Bestyrelsen.
- Dette forslag er betinget af vedtagelse af pkt. 4.3
- §10.9 ændres til §10.8
Begrundelse: Ændring alene af kosmetisk karakter.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage denne ændring.

4.5 - Forslag om vedtægtsændring; Forslagsstiller: MCC
- §3.2 tilføjes: ”Foreningens primære virke er afholdelse af 600m/lang distance riffel skydninger 2 gange om året"
Begrundelse: At fremhæve hvad foreningens oprindelige virke og primære formål er.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage denne ændring.

4.6 - Forslag; Forslagsstiller: MCC
- At betalingen/pladsen til en skydning ikke bliver refunderet eller kan flyttes til en anden skydning, hvis man aflyser eller er forhindret i at komme.
Begrundelse: At holde deltagere fast, så man ikke bare tilmelder sig i flæng og så springer fra igen. Reducere administration for kassereren.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage dette forslag.

4.7 - Forslag; Forslagsstiller: MCC
- At der skal være prisforskel på eks. 50 kr. ekstra hvis man deltager som gæst til 600m / langdistance skydninger.
Begrundelse: At fremme antallet af medlemmer i Asgaard.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage dette forslag.

4.8 - Forslag; Forslagsstiller: MCC
- At den eller de 2 som står for 600m / langdistance skydninger skal ikke betale for at deltage.
Begrundelse: At fremme motivationen til at gøre en indsats for foreningens arrangementer.
Bestyrelsen anbefaler at vedtage dette forslag.

4.9 - Hvad skal der til for at få liv i foreningen? – Forslagsstiller/spørger: Bestyrelsen.
- Bestyrelsen ønsker at medlemmerne tager aktiv del i bestyrelsesarbejdet. At de stiller op til de ledige poster – Både i bestyrelsen, men også som suppleanter. Pt. Er INGEN suppleantposter besat. Det er for ringe. Hvad skal der til for at få folk i gang?
- Bestyrelsen ønsker forslag til hvad der kan få folk til at lette røven og deltage aktivt i både at arrangere, afvikle og deltage i aktiviteter i foreningen, i stedet for bare at sidde og råbe om manglen på aktiviteter.
- Bestyrelsen ønsker konkrete forslag til aktiviteter.

5.Fastlæggelse af kontingent.
Bestyrelsen indstiller til at det fortsat er DJ’s kontingent + 50,- kr. til foreningen.

6.Valg af bestyrelsesmedlemmer.

McQuolle - Genopstiller ikke.
Hesselager - Accepterer genvalg.
Klokker - Accepterer genvalg.

Kandidater;
MCC - Modtager valg
ThomasGorski – Modtager valg

Da bestyrelsen kan bestå af 3-5 medlemmer, er begge valgt medmindre der melder sig yderligere kandidater.

7.Valg af suppleant.

Mangler kandidater.

8.Valg af revisor og revisorsuppleant.

Kim Hvenegaard - Accepterer genvalg.
Mangler kandidat som revisorsuppleant.

9.Eventuelt.
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
#3
Thumbs Up 
Jeg er her
#4
Samme Her
Pro rege et grege 
Plus ultra
#5
Jeg er her også.
[Image: asgaard.gif]

Fordi jeg kan.
223Rem
300 AAC Blackout, 
260AI, 308Win, 9.3x62
 

#6
så kom jeg med
Mvh.
Morten
#7
Jeg stemmer for, til alle forslagene.
CP

Trump - makes America a joke. 

.17 HMR - .22 LR - .223 - 6mm.PPC - .243 - .260 - 6,5x55 - 7x57R - .308 -.300 WM -  8x57 - 8x57R - .338LM
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
#8
Jeg stemmer for, til alle forslagene og ønsker tillykke med valget til de nye medlemmer.
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
#9
Jeg bifalder CP´s udmelding og stemmer for forslagene.
Pro rege et grege 
Plus ultra
#10
Jeg stemmer for, til alle forslagene
Mvh.
Morten
#11
Jeg stemmer for til alle forslagene.
[Image: asgaard.gif]

Fordi jeg kan.
223Rem
300 AAC Blackout, 
260AI, 308Win, 9.3x62
 

#12
Lige kommet hjem fra skydebanen. Jeg stemmer for alle forslagene.
#13
Jeg stemmer for til alle forslagene

4.9 - Forslag til aktiviteter:

1: Jeg har indtrykket af at de fleste af dem der deltager til 600m skydningerne lader deres ammunition selv. Derfor synes jeg at det kunne være en fed ide at få arrangeret et udvidet genladningskursus ala det som bliver holdt i Østjysk våbenhandel. Det kunne også sagtens være det der holdes i østjysk. Der skal være bruger betaling. Men foreningen kunne også smide lidt i kassen.

2: Da flere af medlemmerne godt kan lide at skyde langt. Synes jeg det kunne være MEGA fedt at få arrangeret en tur til coldbore range. Min ide er at der vil være en brugerbetaling. Men at foreningen også smider nogle penge i. En lørdag der nede koster 800kr. Så kan der skydes fra klokken 8:00 til 18:00. Der vil være mål til 1000m (stålmål). Da det er et heldags arrangement. Kunne det være fedt med grill osv.

3: Til 600m skydningerne kunne det være en ide at der gøres lidt mere ud af dagen. Her tænker jeg på måden vi skyder. Jo det kan da være sjovt at ligge på maven og se hvor små grupper vi kan lave på en papirskive.
Men hvad med at der bliver lavet nogle rekvisitter vi kan skyde fra. Her kunne der med fordel kigges mod PRS skydning. Det skal selvfølgelig ikke være alle pladserne der optages af dette. Men en enkel eller to kunne være sjovt.

4: Jeg vil lige starte med at sige at jeg ikke kender regler for dette. Men foreningen kunne indkøbe nogle stålmål til skydningerne i Ulfborg. Der er vel ingen der synes det er ubehageligt at der kommer en, både visuel og hørbar indikation når målet rammes.

5: Jeg ved at der findes flere RIGTIG DYGTIGE riffel instruktører. En ide kunne være at få stablet et arrangement på benene, eventuelt i vingsted. Hvor, dem der har lyst, kan få nogle professionelle inputs til hvordan vi alle bliver bedre til at skyde med riffel. Jeg har en bekendt der er tidligere finskytte og instruktør i forsvaret. Jeg kunne eventuelt prøve at snakke med ham om det.

6: Jeg har respekt for at foreningen har et tilhørsforhold til VTF. Men jeg tror ikke det der er det rigtige sted at få kommunikeret ting ud og få gang i snakken. Her synes jeg et FaceBook er et fantastisk medie. Derfor synes jeg at en lukket, members only, gruppe kunne være en god ide.

7: Jeg synes helt klart at der skal gang i foreningsholdene til feltskydningerne. Det giver lidt mere hygge og konkurrence når man kender dem man skyder med.

Jeg kunne blive ved med at komme med ideer. Men jeg skal op klokken 4:00 imorgen tidlig. Derfor vil jeg gå i seng. OVER AND OUT!
#14
Jeg stemmer for alle forslagene i hht dagsordenen.

Vedr forslag fra ThomasGorski synes jeg godt om forslag 1-5 og 7. Jeg er bange for, at både Asgaard og VFT vil smuldre uden hinanden, men jeg har heller aldrig forstået Facebook.

mvh Lars
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
#15
Jeg er på højde med Lars ML
Jeg holder fast i at VTF og Asgaard er tæt forbundne. At bestyrelsen og admins så skal have HELT styr på at der skal være et underfora, der KUN er for Aagaards medlemmer især i forbindelse med generalforsamling, er en anden sag, der har prioritet herefter.
Pro rege et grege 
Plus ultra
#16
Jeg stemmer for alle forslagene i hht. dagsordenen.

er enig med Lars ML ang. VTF og Asgaard
mvh Ejvind

Alting er let, bare man kan det
#17
Stemmer for alle forslag !
mvh
#18
Med al mulig fare for at blive stemplet som en sur, gammel mand, så har jeg helt vildt svært ved at se, hvorfor foreningen skal betale for enkelt-personers deltagelse i forskellige arrangementer. Det ville i givet fald blive dødsstødet til mit medlemsskab. Med mindre naturligvis, at foreningen også ville betale til min deltagelse i den svenske elgjagt?
#19
Nu er det jo kun forslag der er kommet..
Men hvis du deltager i arrangementerne kommer det jo også dig selv tilgode.
Hvis ikke der er nogen arrangementer du er interesseret i , så er du velkommen til at komme med forslag til arrangementer..
Der er ikke nogen fornuft i at der er +30k stående til ingen nytte på kontoen. Og jo flere der deltager i tingene jo flere får glæde af de penge der står.
[Image: asgaard.gif]

Fordi jeg kan.
223Rem
300 AAC Blackout, 
260AI, 308Win, 9.3x62
 

#20
De arrangementer der arrangeres er jo et tilbud til alle. Jeg er kommet med nogle forslag som jeg tror mange af medlemmerne kunne finde interessante. Netop den store beholdning i foreningen kunne være med til at føre noget mere end skydningerne i ulfborg. Jeg har læst flere indlæg omkring det at der ikke sker så meget. Hvorfor så ikke bruge nogen af foreningens penge til at få samlet folk om vores fælles hobby?


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)