Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Hvorfor valgte jeg den riffel?
#1
Hvordan vælges en ”værktøjsriffel” af riffeljæger, der ikke er helt ny mere. Det er jo nok et emne der aldrig dør ud Confused Blush Shy Rolleyes Big Grin
Lidt inspireret af en ung jæger der spurgte mig om riffelvalg, efter at have læst rigtigt meget om dette emne, også nogle indlæg på dette forum:
 
Blev igen for nyligt spurt af en ny jæger om hvilken riffel han skulle købe. Ifølge ham er nettet fyldt med spørgsmål fra, og råd til, de nye jægere der står og skal købe deres første riffel. Han var bare kommet endnu mere i tvivl om hvad valget skulle falde på, som han jo rigtigt nok siger: Det ene sted siger de en ting at andet sted noget helt andet. Da jeg lige selv har købt ny riffel spurgte han mig, hvordan mit valg var blevet som det blev. Har hermed prøvet at skrive ned hvad svaret egentligt blev fra min side, det kunne jo måske hjælpe andre nye jægere i med samme spørgsmål.
 
 
Først skal man jo nok starte med at sige der ikke findes en facitliste i forbindelse med køb af riffel. Man køber jo først og fremmest med følelser, så man forhåbentlig ender med noget man føler sig tryg ved.
Om det så er en hypermoderne rustfri plasticskyder i et avanceret specialkaliber der affyrer superkugler med ekstrem høj BC under en kikkert i 40.000kr klassen der har afstandsmåler og kuglebanekompensator. Eller en gammel Mosin Nagant, der skyder med tunge rundnæsede blyspidskugler under en sovjetisk fremstillet 2,5x24 kikkert. Er det jo først og fremmest hvad skytten selv føler, der er det vigtigste parameter for hvilken riffel hun/han skal vælge.
Så kære venner, den riffel jeg lige har valgt, er først og fremmest valgt fordi jeg personligt føler mig godt tilpas med den, om det var et godt valg vil tiden vise. Det bedste råd jeg mener at kunne give til den nye jæger er således: Vælg den riffel du føler passer til dig, hvis du skifter mening med tiden, så hellere skift riflen end beholde en du føler dig utilpas med.
Så kom det store spørgsmål til mig: Hvordan havde jeg valgt min nye riffel????
 
 
 
Besluttede at der skulle ryddes op i våbenskabet. I den forbindelse skal riffelbestanden ned på 3. En salonriffel 22LR, en ”miniriffel” i 222-243 klassen. Endelig en ”rigtig” riffel til jagt over hele verden.
 
Salonriffel og en lille BRNO FOX .222 rem, har jeg allerede, så det er en riffel der kan tage over for min Sauer 202, med 2 kalibrere: 6,5x55 og 9,3x62. Det er fint med mulighed for kaliberskift, men efterhånden skyder jeg stort set kun med 6,5ern, dog er der visse lande/steder, vor 9,3ern kommer på.
 
Igennem årene kommer der jo en del personlige erfaringer indsamlet på jagt i mange forskellige situationer. Disse erfaringer kan man så sammenfatte, og får en ret lang liste, med mere eller mindre strenge krav man forestiller sig en kommende riffel skal kunne klare.
 
 
  1. Systemet: God gammeldags repeter, Lever eller ligetræks-system, måske ligefrem halvauto. Den sidste falder fra, da der er for mange restriktioner rundt omkring i verden. Ligetrækkeren er jo blevet voldsom populær, igennem de senere år. Blaseren falder på magasin/genladningen, der er efter min mening ikke nok patroner til en heldig drivjagtspost. Så er der sådan nogle som Browning og Merkel, der godt kan klare en større magasinkapacitet, og dermed måske godt kunne være med i løbet, kender ikke meget til dem. Leveraction, har jeg ikke noget imod, hvor de sikkert er rigtigt gode til drivjagt, men måske ikke de bedste til lidt længere skud i eksempelvis en ørken. Gammeldags Mausersystem eller lign, ville nok være mit første valg.
  2. Låsen: Riflen må ikke være en ”fatbolt” da jeg har oplevet problemer med at få disse præcisionslåse til at køre i støvede miljøer, og ekstrem kulde. Ja de køre godt, min Sauer har faktisk den der silkebløde låsegang. Nå ja, hvad er så de uheldige oplevelser. Ovre østpå kan der som bekendt blive rigtigt koldt om vinteren. Får sne på riflen, der tør op i bilen, og fryser så snart man står ud af bilen igen. Låsen kan ikke åbnes. Russernes rifler virker fint, og vi bruger samme smøremiddel. Ørkner med fint støv, sidder det sig i låsen og man skal virkelig have fat i skidtet for at få lortet til at virke. Mongolernes Mosin Nagant og Mausere, virker fint. Derfor ingen ”Fatbolt”.
  3. Skæftet: Plastic bryder jeg mig ikke om at røre ved når det bliver koldt. Derudover er nogen der sige det har tendenser til at blive sprødt og revne ved kulde allerede ved -15 grader skulle nogle plastikskæfter være sårbare. Et laminatskæfte, syntes jeg føles rigtigt, og et sådant ville være mit første valg da de har ry for at være stærkere end træ.
  4. Kaliber: Er i min optik ikke særligt vigtigt, men bør være min. 7mm og helst ikke for meget over 8mm. Hvis der er frit valg, ville det blive noget så kedeligt som enten 308 eller 30-06.
  5. Magasin: Fordelen ved indvendig magasin er jo naturligvis at det ikke kan blive væk. Dog er det måske en fordel med løst magasin, hvis man har skudt tør og hurtigt skal genlade, eksempelvis ved en superheldig drivjagtspost. Selve magasinkapaciteten skal være minimum 5 +1 i kammeret, og så er det jo ret sjældent at man løber tør, selv om det efterhånden er sket nogle gange. Det er for mig ikke afgørende om der er løst eller fast magasin, bare der kan affyres en salve på minimum 6 skud inden genladning.
  6. Optik: Er meget vigtigt for mig, og kravet er ikke nødvendigvis stor lysstyrke, men klarheden i optikken er for mig det vigtigste. Riflen skal meget gerne have Picatinny rail, så optikken hurtigt kan tages af, eller skiftes. Det er dog ingen krav, bare i nogle situationer rart at kunne tage kikkerten af uden at skulle skyde ind igen. I første omgang går jeg efter en enkelt kikkert, der skal kunne gå ikke over 3 i forstørrelse, og helst op til 10-12 stykker eller mere, dermed er alle skuddistancer fra 10 til 350 meter jagtligt dækket ind i min verden. At det skal være en kikkert der kan klare strabadserne ved at blive smidt rundt med i alle muligt mærkelige situationer uden at gå i stykker er klart. Så er der kliktårnene, hvor jeg ikke er tilhænger af åbne kliktårne, igen er det det der med vand der fryser og støv, så ”capped” for kliktårne. Som sagt går jeg ikke så højt op i lysstyrken, hvilket hænger sammen med at af de over 200 stk vildt jeg har skudt om natten er langt de fleste skudt med en Smidt & Bender 1,5-6x42. Det har fungeret fint, selv om en x56 sikkert ville have kunne klare det bedre i visse situationer.
  7. Størrelse og vægt: Her kommer udfordringen, kan jo godt lide en tung riffel ved skudafgivelse, en let riffel og som regel også spinkel og kan knække. Dette er jo i kontrast til at ekstra kilo ikke er sjove når man skal gå langt, og aldeles ubehagelige, når de skal med på klatretur. Er igennem mange år kommet frem til at riffel med kikkert, til mit brug, helst ikke må veje under 3,5 kilo, og på den anden side helst ikke komme for meget over 4 kilo.
  8. Generelt: Et godt aftræk er for mig afgørende, men som værktøjsmager er det rimeligt nemt selv at fintune et aftræk der ikke falder som ønsket. Så er der ståltypen, hvor den gamle værktøjsmager igen kommer op i mig. Der er efterhånden kommet rigtigt mange rifler på markedet som er fremstillet af Crom-ødelagt stål (læs rusttrægt). Ved naturligvis godt at der de senere år er kommet nogle rusttræge legeringer der har slidstyrke i nærheden af et stykke ”dårligt” værktøjsstål, men det er i min verden stadig noget man kun bruger når man af korrosionshensyn ikke kan slippe udenom. Dermed er de rusttræge rifler der ellers er blevet vildt populære ikke interessante for mig.
 
Så var der selve søgningen efter den rigtige riffel, der opfylder overstående forestillinger.
 
Da en større Østjysk våbenhandel ligger på min daglige rute til arbejdet, startede jeg med at besøge dem. De havde rigtigt mange fine rifler stående, og specielt i brugt afdelingen var der et par interessante emner, selv om der naturligvis også var en del godt brugte i den afdeling. Fik således godt kik på en Winchester M70, og en gammel Krico, som efter min mening så flot ud med godt håndværk. Uden at ville hænge en butik ud, kan jeg oplyse det var tæt på en nitte da det var umuligt at komme i kontakt med en ekspedient, på trods af at der næsten ingen folk var i butikken. Var simpelt hen ved at gå min vej, og der gik over 30 min inden jeg fik kontakt.
 
Winchesterens låsegang og vinkel faldt ikke rigtigt i min smag, og så syntes jeg ikke super godt om skæftet, uden at kunne sige helt hvad det var. Kricoen, der var kaliber 30-06 var lige noget for mig, men der var kun et 3 skuds udtageligt magasin med til den, og da de ikke laves mere kan nye magasiner, med mere kapacitet ikke uden videre skaffes.
 
Så en dag da turen gik forbi Bording, blev en jagtbutik der ligger der besøgt. Ekspedienten var der med det samme, og jeg fik 1 klasses betjening. En helt ny SAKO 85 faldt rigtigt godt i min smag, og i ”standard” model med laminatskæfte kaliber 308, var det meget tæt på at der blev indgået handel. Dog faldt tanken lidt på prisen. Har nok råd, men de penge der går til riffel bliver trukket fra pengene til jagtrejser, så holdt lige lidt igen, da man jo helst skal sove et par dage på sådan noget.
 
Der blev også set alvorligt på Bergara, men på trods af plasticskæfterne på disse ikke er så ubehagelige som eksempelvis Tikkas, faldt den fra på grund af plastic. 
 
Et par dage senere skulle vi på familieferie til Sydfyn, hvor der jo ligger en jagtbutik i Svendborg, der blev besøgt. Her stod en Ruger 77 scout, der lige var det jeg søgte, hvis ikke det havde været for materialet. Metaldelene var alle lavet af Crom-ødelagt stål. Men med 10 skuds løst magasin, suverænt godt aftræk, laminatskæfte og rail var den ellers perfekt. Faktisk blev jeg så benovet af den at jeg var klar til at købe den. Heldigvis gav jeg det lige et par dage til eftertanke, og tanken om Crom-stålet, fik mig til at falde fra igen.
 
Efter ferien var det ellers i mit hoved besluttet at det skulle være den der SAKO fra Bording. Til hvilken der var blevet fundet et ekstra 10 skuds magasin på nettet, der så skulle tilkøbes. Dog skulle der en dag lige ind til Østjysk efter en pakke træningsammo, hvor turen lige gik ned forbi brugt riflerne igen, der kunne jo være kommet noget nyt.
 
Denne gang faldt blikket se på Kricoens magasinbrønd. Det så sku ud til at det var samme mål som et Sauer magasin, bare lige sådan på øjemål. Et par dage efter kom jeg igen forbi med skydelæren og kunne konstatere at der manglede 0,1mm i at et Sauer magasin kunne gå i Kricoens magasinbrønd, en ekspedient var også på pletten. Så blev der handlet, blandt andet ville jeg have gevind på piben, og andre quickchange-rembøjler, ligesom et 5 skuds Sauer STS magasin (det så skulle tilpasses til Krico) på min Sauer 202 tilladelse.
 
Fandt Picatinny Rail, montager og kikkert til den på nettet. Kikkerten blev en Delta 2,5-15x50, og købt ved en fynsk våbenhandler ved Langeskov. Det er for øvrigt første gang jeg ejer en sigtekikkert med lyspunkt, og forsøger stadig at finde ud af hvad det skal bruges til. Havde først set på Smidt & Bender 3-12x50 klassisk, men kunne ikke forliges med klikkene. Så kom der en brugt Smidt og Bender PMII ind i søgelyset, men den har åbne kliktårne hvor fint støv kan komme ind, og er derfor for sårbar i min forestilling. En brugt Swarowski Z6 2-12x50, blev ellers udvalgt, men var desværre solgt inden jeg fik fingeren ud.
 
 
 
Hjemkomst:
Ventetiden gik, riflen blev hentet sammen med en brugt Nordhunt M/101 lyddæmper, de lavede et godt tilbud på i forretningen. Tilpasningen at STS magasinet til Krico, gik utroligt nemt og det tog under 10 minutters arbejde at få de to parret sammen. Montage af skinne og kikkert, samt fjernelse af kærven gik helt smertefrit. Som en lille sjov ting kan det nævnes at der ikke skulle stilles et eneste klik ved første skydning da montagen passede med træfpunktet fra trænings-ammoen, hvilket jo er et sjovt, og vist ret sjældent tilfælde. Endeligt blev der sat nye, hurtigt aftagelige, rembøjler på, som også egner sig til montage af støtteben.
 
På prøveskydningsmærket kan det ses at riflen er tryktestet 12 måned 1971 i Ulm. Så er skæftetræet jo unægtelig ikke helt nyt længere, så vurderede at der var stor risiko for vrid når det bliver vådt/tørt. Skæftet blev derfor slebet med vådslibepapir korn 800, hvorefter det blev godt vasket og tørret på radiatoren en hel dag. Nu var skæftet helt gråt, og klar til at tage olie. Første gang hårdtræsolie blev blandet med vegetabilsk terpentin for at få det tyndt. Skæftet drak villigt det tynde olie og fik med det samme farven tilbage. Efter den første gang tynde olie, blev skæftet holdt helt indsmurt i ufortyndet hårdtræsolie et par dage, indtil det helt sikkert var mættet. Dermed er jeg ikke længere nervøs for at træet skal slå sig når det bliver vådt.
 
Første testskydning gik fint, men fandt ud af den nye ikke er begejstret for Seller og Bellot 8 grams træningspatronerne. Går til gengæld rigtigt fint med hjemmeladet Speer 165gr hotcor. Har nu købt en række blyfrie projektiler: 150gr Barnes TSX, 165gr Barnes TTSX, 165gr Hornady GMX og 165gr FOX, og der er blevet ladet 8 af hver klar til test ved næste lejlighed.
 
Og så kære venner, husk det er meget få rifler der ikke kan skyde godt nok til jagtbrug, men masser af mennesker der ikke kan skyde godt nok til fornuftig jagt.
 
Den her lange smøre var så mine tanker i forbindelse med køb af ny riffel, som ikke var den første. Måske er der andre der kunne tænke sig at dele lidt ud af de tanker der blev gjort i forbindelse med køb af riffel, hvor erfaringer spillede ind.
 
Sonny Jensen

PS. Har ingen anelse om hvorfor tråden skifter imellem forskellige skrift størrelser Huh


Vedhæftede filer Thumbnail(s)
   
Svar
#2
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men tanken om at reducere i mængden af våben i skabet, for at indkøbe "the one" bliver mere og mere tiltrækkende. .. Confused Dodgy
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#3
Slap af klokker….
Prøvede det. Gik ikke så godt :0)
Lige nu er jeg endt på en lang og en kort Hansen lås.
Dertil et par piber.
I bund og grund, et par Remington 700, som Remington ville ønske de kunne lave dem.
Svar
#4
(11-10-2021, 12:21 PM)Pingvinen Skrev: Slap af klokker….
Prøvede det. Gik ikke så godt :0)
Lige nu er jeg endt på en lang og en kort Hansen lås.
Dertil et par piber.
I bund og grund, et par Remington 700, som Remington ville ønske de kunne lave dem.

Haha slapper helt af.  Big Grin Tænker også der er længe til jeg overvejer noget så fjollet som at sælge ud, MEN i særdeleshed tanken om at lave min trofaste halvautomat lidt mere alsidig så den kan bruges både som drivjagtsriffel, nat-riffel monteret med pard 007 og så til alm Dansk bukke/rævejagt på lidt kortere afstande med en mindre alm kikkert eller drivjagtskikkert. 
Det eneste det kræver er andre montager på min aimpoint og så enten en drivjagtskikkert eller lignende, i samme montager der kan gå i pikkatinnyrailen på riflen. 
Min tanke i den retning var enten Leopold eller lignende med "fingerskruer" så man relativt simpelt kan skifte mellem de to forskellige uden brug af værktøj og ligeledes uden indskydning mellem skiftene. 
Jeg ved sidstnævnte er et smule ømtåleligt emne, men jeg mener faktisk godt det kan lade sig gøre med moderne kvalitets-montager Shy
Nå men anyways. Det her lugter vist lidt af tyveri af en forøvrigt glimrende tråd.
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#5
Har nu en helt klar forventning om at der ikke skal skydes ind ved kikkertskifte når det er på en ordentlig Picatinny skinne og ringe Cool .
Som stor tilhænger af RN/FN/HP kugler til driv/trykjagter, hænger der en forestilling om sådanne kugler, eksempelvis Hornady ETX eller Nosler E-tip RN (nu vi skal til blyfri), indskudt med drivjagtskikkert træfpunkt 75-100 meter, og eventuel kommende natkikkert.
Delta kikkerten skal så have træfpunkt på 175-200 meter med en mere spids kugle, der egner sig til de længere skudhold.
Ved næste besøg på skydebanen skal det da lige prøves af af/påmontere kikkerten et par gange, bare lige for at prøve om træfpunktet ændre sig med Picatinny skinnen.  

Har stadig Sauer da jeg ikke tør sende mit våbenpas ind for at få den ny skrævet ind. Der kan jo nogle gange gå flere uger inden man får det igen, og det skal bruges.
På den "gamle" Sauer 202, sidder der Weaver baser og kikkerterne er med de dertil hørende weaver ringe. Jeg skyder ikke ind ved pibe/kikkertskift på den, skruerne har en slids, og de bliver spændt med en mønt så slidserne står lodret.
De første år blev der testskudt, men da der aldrig skulle klikkes stoppede det.
Har lige sat 9,3 løbet og Smidt & Bender 1,5-6x42 på igen til kommende Tysklands tur, skal dog lige ind og have skydebevis, så denne gang ser man jo om der imod forventning skal stilles på den.

Sonny
Svar
#6
Resultat af testskydning

Så blev der brugt 2 timer på testskydning af nye riffel med forskellige ladninger. Da jeg har ladet og indskudt med Speer 165gr SP, er disse brugt som plet. Startede med at klikke 5 klik (1,25 MOA) ned så skuddene skulle sidde i centrum. 2 kontrolskud med 165gr Speer kuglerne sad også lige i plet.
Der var lavet 5 patroner af hver, så alle test er fra 5 skudserier, skudt på 100meter ved hjælp af riffelbænk.
Efter testen blev yderligere 2 skud afgivet og det kunne konstateres at den stadig passede.
 
  1. 130gr Speer HP Varmint. Ladet med 45,3gr RS 36, og skudt med lyddæmper. Overraskende lidt rekyl, utrolig behagelig ladning, med træfpunkt Ca. 1 Cm. Høj. Skuddene sidder lige oven i hinanden, den siger spredning 4,1 mm. 
  2. 139gr PPU, FMJ. Ladet med 46gr RS 36, skudt med lyddæmper. Stort set i plet, måske 0,5 cm til venstre. Mærkbar mere rekyl, men stadig egnet til mange skud hen over en dag.
  3. 165gr Barnes TTSX 59gr RS 60, Skudt uden lyddæmper. Ubehagelig skarp rekyl, spredning på 36 mm. Rammer Ca. 2 Cm for højt og til højre. Skød i første omgang kun 4 skud.
  4. 165gr Barnes TTSX 57gr RS 60, uden dæmper er det ”skarpe” pillet ud af rekylen, og den føles nu betydelig mere overkommelig. Spredning 40 mm, Ca. 1 cm for høj og 2 til højre. Sidste patron med 59gr ladning affyret til sidst, og fik igen den skarpe ubehagelige rekyl.
  5. 165gr Hornady GMX på 55gr RS 60 uden dæmper. Sidder lige i plet måske en anelse til højre pænt samlet siger spredning på 11,3mm.
  6. 165gr FOX på 56gr RS 60 uden dæmper. Sidder lige i plet, med spredning på 17,9mm.
  7. 165gr FOX med 55gr RS 60 i hylstret, MED DÆMPER da foregående ladning nu var udvalgt brugte denne til test med lyddæmper. Sad 6 Cm. Høj og 7 Cm. Til højre, så lyddæmper flytter tydeligvis træfpunkt.
  8. 150gr Barnes TSX oven på 59,5gr RS 60 uden dæmper. Spredning på 58mm!!!! Confused , center af skuddene Ca. 3 Cm høj og 3 Cm. Til højre.
  9. 150gr med ladning på 58gr RS 60 uden dæmper. Spredning 55mm, sidder for højt og langt til højre.
 
 
Nu efter 2 kontrolskud med speer 165 gr ”standard”, blev kikkerten taget af picattiny railen og sat på igen. Der kunne ikke konstateres ændret træfpunkt.
 
Dette var så første gang jeg besøgte Vingsted jagtbaner, men helt sikkert ikke sidste. Et virkeligt godt sted, hvor man i ro og mag kan få lov at teste sine sager. Det eneste der efter min ringe mening ikke var i orden, var riffelbænkene. De 2 riffelbænke var dårlige og totalt ramponerede. Fik da lavet en del mærker i mit skæfte af den en, inden jeg opdagede skruen der stak op og fik vagt en kasket imellem. Ved godt at det jo er os brugere der ødelægger/slider dem op, så det i sidste ende ligger ved os selv.
 
Ville dog gerne give et bidrag til ordentlige indskydnings hjælpemidler, og er faktisk villig til at betale et lejegebyr, hvis tingene er orden.
 
Nå ja, da testresultatet fra de blyfrie kugler gerne skulle være jagtrelevante, blev de foretaget med kold riffel.
Have derfor medbragt min lille .222, som nu skulle trænes med over min nye Viper Flex Journey, imens den stor kølede. Dette var så første gang Viper Flex systemet blev rigtigt testet, og begejstringen vil snart ingen ende tage.
 
Den der Viper Flex er godt nok blevet mit nye store hit. Hvor er det da bare meget bedre end de ”gamle” skydestokke man igennem årene har prøvet. Det er ingen tvivl om at jeg personligt fremover vil gå langt for at medbringe den på jagter i udlandet, selv om det måske ikke altid er muligt at medbringe egen riffel.
 
Til slut blev der testet med Speer 165gr kuglerne med lyddæmper, og her kunne konstateres at træfpunktet flytter sig Ca. 5-6 cm op og næste lige så meget til højre.
Da jeg ikke vil bøvle med at tage lyddæmperen med rundt omkring på jagt, er mine jagtladninger alle indskudt og testet uden lyddæmper.
Lyddæmper er noget nyt i min verden, hvad siger i andre Huh , er det normalt at træfpunktet flytter sig med og uden lyddæmper.
 
Sonny

 
Svar
#7
Det er HELT normalt at træfpunktet flytter sig når dæmperen monteres/afmonteres.

Forøvrigt. Tusind tak for en herlig tråd. Dejligt at læse om en grundig gennemgang og gode betragtninger.
Jeg undrer mig dog over du ikke vil bøvle med at slæbe din lyddæmper med rundt på jagt.
Personligt er jeg helt i den anden grøft og er blevet så glad for min dæmper at jeg vil have den med i ALLE de situationer hvor det lader sig gøre ...
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar
#8
Tak for oplysningen, så tillader jeg mig lige at spørge med hensyn til mundingsbremser, flytter de også træfpunkt?



Hvis ikke det havde været for bøvlet ville jeg også bruge lyddæmper til det hele, Men når man ser på de steder jeg for tiden går mest på jagt:

Polen, Rusland, totalt forbudt.
Tyskland, kan lade sig gøre med en masse bøvl.

Skotland, England, Sydafrika, her er ingen problemer.

Derfor skyder jeg jagt uden lyddæmper, med jagtammunition, hvor der lige er ladet en ordentlig portion 165 gr Honady GMX og 165gr FOX, kugler op der nu skal testes på praktisk jagt.
At træfpunktet med lyddæmper så passer til de 139gr PPU projektiler jeg har planer om at bruge til jagtfeltskydning er så bare skide heldig Big Grin .

Sonny
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)