Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Renovering af haglbøsse.
#1
Her i sommer erhvervede jeg mig en Gammel Husqvarna 310 AS på Lauritz.com.

Den var i kaliber 16.

ULG kunne meddele mig at fabrikationsåret var 1915, og at der var blevet lavet 670 stk. af denne model. Der var altså her tale om en lidt ”ældre herre”.

[Image: Husqvarna3.jpg]

I Baskülen var der stemplet et M, hvilket betød at haglbøssen blevet slutmonteret af Sven Mållberg.

[Image: SvenMllbergshotgunmakeratHusqvarnaf.gif]
Sven Mållberg, Ekvipør på Husqvarna fabrikken fra 1898 til 1947.

Alderen taget i betragtning var den i nogenlunde god stand, med undtagelse af rustdannelser indvendigt i løbene. Rustdannelserne var dog ikke af sådant et omfang at det var uforsvarligt at skyde med bøssen.

En senere afprøvning på skydebanen, viste at bøssen funktionsmæssigt var i orden, men at skæftet var for kort til mine ”abearme”.

Jeg bestemte mig for at jeg ville ”shine” den lidt op, og lavede følgende plan for projektet!

· Fremstilling af nyt for- og bagskæfte (Engelsk skæfte).
· Ændring af aftrækkerbøjle fra Pistolgrebs model, til Engelsk skæfte model.
· Forsølvning af Basküle, og underbeslag.
· Forgyldning af aftrækkerne
· Brunering af de enkeltdele som trænger, (løbet ser nybruneret ud).

Husqvarna 310, blev i sin tid lavet både med Kontinentalt- og Engelsk skæfte, så selv om nogen måske vil syntes at det er Helligbrøde at ændre sådan en gammel herres originale udseende, ville den dog trods alt komme til at ligne lidt efter en anden udgave af datidens Husqvarna´er.

Mål og inspiration til skæftet hentede jeg fra en gammel skitse, og fra en artikel i ”Vapentidningen” hvor nogle af Sveriges førende Bøssemagere ombyggede en Husqvarna haglbøsse, som senere blev udloddet i et lotteri.
[Image: Remne004.jpg]

[Image: Remne002.jpg]
Råemnet (Amerikansk valnød)

Jeg startede med at tilpasse forskæftet. Det er noget af et tålmodighedsarbejde.

Efter at metalbeslaget (i bøssemagerkredse har det sikkert en andet navn) var lagt ind, skulle forskæftet skæres til, således at det passede om løbene.

Jeg sodede løbene med et stearinlys. Derved kunne jeg se på aftrykket ”hvor skoen trykkede”.
Der skulle mange spåner af forskæftet inden det endelig passede.

[Image: forskfte001.jpg]

[Image: forskfte002.jpg]

Derefter kunne låsen i forskæftet tilpasses.

[Image: Forskfte.jpg]

[Image: Husqvarnaskfte002.jpg]

Fortsættelse følger! [Big Grin]

/Swift

[Image: egern.gif]
Svar
#2
Jeg sidder og tænker: Meget imponeret. IGEN.
Det er dejligt at du vil dele dine projekter med os. Det kan jo vække en lille snitnisse i de fleste. Måske kunne man kaste sig ud i et lignende projekt, når der ikke er småbørn der trækker i armene (det er så let at lave fejl, eller skære sig i hånden [Big Grin]).

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#3
Jeg tror at der er mange der kunne tænke sig at lave (omforme) en riffel eller haglbøsse så den passer til ens egen smag.

Det var det som fik mig til at begynde i sin tid.

Man kan selvfølgelig sige at det er ganske overflødigt, idet der i dag findes så varieret et udvalg af fabriksfremstillede våben på markedet, at det må være muligt at finde noget der kan bruges.

Det er imidlertid (hvad angår mig) en stor fornøjelse at kunne sætte sit personlige præg på sine våben, og derved komme i besiddelse af noget unikt, som der kun findes et eksemplar af i hele verden.

Jeg håber at mine indlæg kan virke inspirerende, og evt. få nogle af jer andre til at lave noget lignende. Jeg ved at mindst et af VTF medlemmer på nuværende tidspunkt er ved at lægge sidste hånd på et ”Riffelombytningsprojekt”, (med et Guldregn skæfte [:p] ).

Og Uffe! Det med småbørn kan sagtens kombineres, du skal bare vente til de er lagt i seng. [Wink]

/Swift

[Image: egern.gif]
Svar
#4
Igen et imponerende projekt fra Swift [:p]

Er dit rigtige navn Emil [?]

Det kunne se ud som om du helt fra barndommen, har haft sans for detaljer i træ ... [Big Grin]

Det er ikke til at se at det er metal, der er dit fagområde. På den anden side påstod min lærer på fileskolen, at kunne man bruge en fil, så kunne man bruge ethvert håndværktøj.

Der er vist noget om snakken ...

Glæder mig til at følge resten af processen.

K&B Clax [Wink]
Tidligere nordisk mester i kombineret træskodans
The first dane ever ...
[Image: hunt-an3.gif]

Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est [Image: 0d035906.jpg]
K&B Claxel Wink




Svar
#5
Citat:quote:

Originally posted by Claxel

Det er ikke til at se at det er metal, der er dit fagområde. På den anden side påstod min lærer på fileskolen, at kunne man bruge en fil, så kunne man bruge ethvert håndværktøj.


Ja, i dag har man i uddannelsessystemet nedprioriteret det at kunne bruge en fil lidt. Jeg selv bruger filen meget både til træ og metal, og det er vel også stadigvæk Bøssemagerens vigtigste værktøj.

Jeg fik for et par år siden en henvendelse fra en større virksomhed, som ønskede efteruddannelse af deres medarbejdere.

Det var en virksomhed som var på forkant mht. ny teknologi og CNC styrede maskiner. Problemet var at de medarbejdere, som betjente maskinerne, ikke kunne finde ud af at afgrate emnerne efter bearbejdningen.

De var simpelt hen ikke i stand til at kunne bruge en fil. [xx(]

/Swift

[Image: egern.gif]
Svar
#6
Da jeg stod i lære som rørsmed fra ´96 til ´00 skulle man i den første skoleperiode stå og file en metalklods til så den passede inden for en my. File, file, file og så skulle den kontrolmåles. Efter kontrolmåling bankede læreren et stempel i og så passede det fine arbejde jeg havde lavet ingensteder mere. Men file det gjorde vi.

Be cool... Or put on some more clothes...
Jagt på vandet er livet så hvorfor begå mord og lave flere indskrænkninger/forbud??
Be cool... Or put on some more clothes...
Jagt på vandet er livet.
Svar
#7
Hej igen [Smile]

Nu er forskæftet tilpasset, og det eneste jeg mangler er netskæringen. Den venter jeg lidt med.

De værktøjer jeg bruger til skæftearbejdet er: en Træraspe, et par Stemmejern, og et sæt Billedskærerjern. Man kan også selv fremstille nogle jern af en skruetrækker eller en gammel fil, som slibes i facon og skærpes.

[Image: Billedskaererjern.jpg]

Baskylens midtlinien tegnes i skæfteemnets venstre side, således at der senere er plads til ”Cast of” mod højre.
[Image: Baskyle.jpg]

Først tilpasses Baskylen uden underbeslaget. Igen bruger jeg sod fra et stearinlys til tilpasningen.
Under tilpasningen vælger man hvor meget ”brake down” skæftet skal have.
[Image: Bagskfte.jpg]

Når udskæringen til Baskylen er færdig, opmærkes og udskæres skæftet til underbeslaget.
[Image: underdel1.jpg]

[Image: Bagskfteunderdel.jpg]

Baskylen og underbeslaget samles omkring skæftet. Inden de to huller som holder det hele sammen bores, spændes baskyle og skæfte stramt sammen med en lang skruetvinge.

Nu er skæftet klar til den udvendige bearbejdning!
[Image: Bagskfte001.jpg]

Fortsættelse følger! [Big Grin]

/Swift
Svar
#8
Jeg fandt nogle gamle tegninger af et Husqvarna skæfte på en Svensk hjemmeside.[Smile]
[Image: Standardshotgunstockmeasurementsfro.gif]

Artiklen fra ”Vapentidningen” hvor jeg bla. hentede inspiration til hvordan skæftet skulle udformes!
Andre oplysninger fandt jeg i bogen ”Fine gamle VÅBEN” af Fredrik Franzén.
[Image: Husqvarnaskfte010.jpg]

[Image: Husqvarnaskfte012.jpg]

Efter at skæftet var grovtilpasset udvendigt, gik jeg i gang med den lidt mere detaljerede udformning af ”dråberne” på siderne af kolbehalsen.
[Image: Bagskfte004.jpg]

[Image: Bagskfte008.jpg]

Til sidst pudses skæftet med smergellærred.
Først korn 100, derefter korn 240, og til sidst Ståluld.
[Image: Husqvarnaskfte004.jpg]

[Image: Husqvarnaskfte005.jpg]

Aftrækkerbøjlen som er blevet forlænget, er nu tilpasset underdelen af kolbehalsen.
Mærkerne i den smalle ende af aftrækkerbøjlen er resultatet af mit mislykkede forsøg på at ”gravere”[xx(][B)][:I]
[Image: Husqvarnaskfte007.jpg]

/Swift
Svar
#9
hej swift

det er sku et stykke pænt arbejde du laver

har du prøvet at bruge bronzeuld istedet for ståluld[?]

Hilsen:
Bøssemager Hatting

Be aware of the man with only "one" riffel
man er vel jysk
Mvh. Hatting
Custom Metalsmith
http://www.gunsmith.dk 
http://www.dkbullets.dk
Svar
#10
Swift altså...Du bringer jo en lille snitnisse/Emil frem i enhver autistisk drengerøv [Wink] Jeg har for længst plattet mig til et kraftige stykke laminattræ, som en gang med tiden gerne skulle ende som skæfte på Marlin Senior (Læs: 45/70) Den kunne se rå ud med et stykke kridhvidt laminattræ [:0][:p]

Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead
Great Dane

Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by hatting

har du prøvet at bruge bronzeuld istedet for ståluld[?]


Nej, men det kunne godt være en god ide med bronceuld. Ståluldet kan godt misfarve træet en smule!

/Swift
Svar
#12
Enig, din lektion i træskærerarbejde er virkelig interessant og inspirerende, får lyst til at skære nyt skæfte til Rem 788 med kindpude i vinterens løb. Lover dog ikke, at offentliggøre noget.
Dine billeder er også fine og skarpe, fortsæt endelig beretningen.

Mvh Sune
Svar
#13
Citat:quote:

Originally posted by Swift

Citat:quote:

Originally posted by hatting

har du prøvet at bruge bronzeuld istedet for ståluld[?]


Nej, men det kunne godt være en god ide med bronceuld. Ståluldet kan godt misfarve træet en smule!

/Swift



Har du brugt ståluld ved dine andre projekter? Jeg har læst om at det kan efterlade små stykker metal i træet, som så ruster når det bliver fugtigt. Det er selvfølgelig ikke så stort et problem hvis skæftet lakeres.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#14
Det jeg mener med misfarvning, er en grå misfarvning, som jo selvfølgelig skyldes metalstøv på træet. Jeg syntes nu ikke jeg har haft problemer med rustdannelser. Som du selv skriver er det jo ikke et problem hvis skæftet lakeres.

På Valnøddetræ bruger jeg afslutningsvis ståluld og linolie. Måske er det linolien der forhindrer rusten, eller også er det bare svært at se rust på et i forvejen mørkt oliebehandlet Valnøddeskæfte?

/Swift
Svar
#15
Jamen igen,jeg er imponert af det flotte træarbejde.der er ikke så meget andet at sige til det[^]

mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.
mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.
Svar
#16
hej swift

jeg har noget bronzeuld (hvis du vil prøve)
faktisk så meget at jeg sælger af det

Hilsen:
Bøssemager Hatting

Be aware of the man with only "one" riffel
man er vel jysk
Mvh. Hatting
Custom Metalsmith
http://www.gunsmith.dk 
http://www.dkbullets.dk
Svar
#17
Citat:quote:

Originally posted by Swift

Det jeg mener med misfarvning, er en grå misfarvning, som jo selvfølgelig skyldes metalstøv på træet.


Hej Swift,
jeg fik et råd fra en gammel knivmager, når man havde fået metalslibestøv på træet, så var en af de nye microfiberklude det perfekte redskab til at få det væk. Jeg har ikke selv fået det prøvet endnu.

Mvh
[Image: Zoli1.jpg]
Mvh


Svar
#18
Citat:quote:

Originally posted by hatting

hej swift

jeg har noget bronzeuld (hvis du vil prøve)
faktisk så meget at jeg sælger af det


Det må jeg lige prøve en gang ved lejlighed Hatting!

Nu er det tid til Netskæringen![Big Grin]


Jeg bruger et ”Camp Perry” Netskæringssæt. Sættet indeholder 6 værktøjer, men jeg bruger sjældent mere end 4 af dem.
[Image: Netskaering001.jpg]

De fire jern jeg bruger er:

V-Tool er det værktøj som jeg bruger til udlægning af mønster og konturlinier. Det kan også bruges i trange hjørner, og hvor netskæringen møder konturlinierne.
[Image: Netskaer1.jpg]

S-2 Skæret bestemmer linietætheden i Netskæringen, idet skæret laver et nyt spor, imens det styrer i det forgående spor. Jeg bruger 18 linier pr. tomme, men linietætheden kan variere imellem 16 og 28. Jo finere tæthed, jo vanskeligere.
[Image: Netskaer2.jpg]

90 graders enkeltskær (grov) bruger jeg når linierne i mønstret er lagt ud til at nå rette dybde i mønstret.
[Image: Netskaer3.jpg]

90 graders enkeltskær (fint) bruger jeg til den sidste finish, og til at få ”diamanterne” i mønstret til at stå helt skarpe.
[Image: Netskaer4.jpg]

Yderkonturerne og de to hovedlinier er ”lagt ud”.
Hovedlinierne har en vinkel på 45 grader i forhold til hinanden.
Hovedlinierne virker som styr for de efterfølgende linier, så det er vigtigt at de er rette.
[Image: Netskring002.jpg]

/Swift
Svar
#19
Det færdigskårne skæfte.
[Image: Netskring030.jpg]
[Image: Netskring031.jpg]
[Image: Netskring028.jpg]

Efter de første oliebehandlinger.
[Image: Netskaering018.jpg]

Forskæftets første spor med S-2 skærs jernet.
[Image: Netskring037.jpg]

Det færdige og oliebehandlede forskæfte.
[Image: Netskaering009.jpg]

/Swift
Svar
#20
Når der nu skal ”fyres med mahogni”![Big Grin]

Jeg har netop modtaget delene fra forsølvning / forgyldning!

Aftrækkere før -
[Image: aftrkkere.jpg]

og efter forgyldning!
[Image: Forsoelving001.jpg]

Baskylen, og underbeslaget
[Image: Forsoelving004.jpg]
[Image: Forsoelving007.jpg]

Nu mangler jeg kun at få bruneret, aftrækkerbøjle, toplukkenøgle, sikringsknap, samt lidt andre smådele. Jeg har sat blus under ”Bruneringsgryden” ude i garagen. [Smile]

Swift
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)