Apport problemer!

[Gundlach]

Hej

Jeg har en ruhårs tæve på næsten et år, jeg har trænet meget og hele foråret gik vi til træning gennem jagtforeningen. Godt kursus og min hund og jeg lærte meget. Apporttræningen var efter tvangs apport metoden, og det var svært - min hund er meget stædig og viljestærk, men det kom efter hånden. Lige inden den afsluttende prøve begyndte hun at smide apporten lige inden hun kom hen til mig, og jeg kunne ikke løse det. Hun søger flot, finder apporten og kommer for fuld musik retur til mig og droppe dummyen en meter foran mig.
Jeg droppede apport træningen i ca 4 uger, og startede i dag med en due der var halvt tøet op. de 2 første gange smed hun duen på mine fødder, derefter afleverede hun 5 gange siddende og til hånden.

Jeg forstår ikke forskellen, er hun bare blevet træt af dummyer eller er andet måske galt? I dag med duen virkede det som om hun blev tændt på en anden måde end når vi har trænet med dummyer.

Er der nogen af jer andre der har stået i samme situation, og hvordan løste i at hunden smed apporten på jorden inden den kom helt frem?

Håber meget der er nogen af jer der har prøvet det, for godt nok hentede min hund duen og afleverede fint i dag. Men vil jo gerne have det til at være perfekt hver gang så jeg ikke på jagt skal tivle på om min hun nu kommer med vildtet eller ej!

[Lasse N]

Hej Gundlach,

jeg har en FT Springer på 9 år, og han havde det samme problem som helt ung.

Jeg gjorde det at når han kom hen mod mig med den (og så ud til at ville smide den) roste jeg ham meget mens han holdte den i munden og gik hurtigt baglæns, for pludseligt at stoppe hvorved at han så stod med den i munden ved min side ... Inden jeg sagde "tak" og tog den fra ham klappede jeg ham og roste ham igen, og fik den derefter.

Dette hjalp mig, men ved naturligvis ikke om det har samme effekt på din dejlige hund.

Mvh
Lasse

[Gundlach]

Hej Lasse!

Tak for svaret, det vil jeg prøve næste gang jeg træner apport med hende. Det lyder som en god ide, og iandre situationer hvor hun har været ved at "bomme" har ros fået hende til at fuldføre opgaven, så med lidt held virker det også her.[]

[Panthera]

Jeg har en Chesapeake på 1½, som kun med opbydelsen af al min snilde førte den gennem brugsprøven i foråret mht. apportering[:0]
Den har simpelthen ikke rigtig fattet det med apportering og da slet ikke med apport bukke.
For et par dage siden nappede jeg en af de utallige tamduer, som insisterer på at svine vores høloft til. Nå ja, man kunne jo prøve med en varm, frisk due og hundens apporteringsevner. I første omgang snuste den bare. I anden omgang tog den duen og smed den en meter væk. 3 og 4 gange apporterede den helt fint[]
En af trænerne har tidligere fortalt mig, at man skal lade være med at rose hunden, indtil den er kommet helt på plads. Hvis man roser den inden, bliver den nogle gange så fixeret på det, at den glemmer alt om apporteringsemnet. Det virkede fint med min. Altså: kast duen, vent, apport-kommando, vent til hunden har fundet duen evt. med endu en apportkommando, vent til hunden er kommet helt hjem og afleverer, og så kan der skamroses. Jeg tror tricket er, at det først er når hele seancen er kørt igennem, at hunden så skal forvente ros. Og jo, der er uendelig stor forskel på en kedelig hjemmelavet pølse af kapok, sokker og andet mundgodt, og så the "real thing".

Panthera

Sic bisquitus disintegratum
______________________
Tikka RH 590 308 Win m. Leupold VXII 3-9x40
SKB 500 Special Edition
Toz 78-4 22LR m. Nikko 3-9x40

[korthår]

Med stor risiko for at blive betegnet som oldnordisk, gammeldags og vel nærmest lidt af en dyreplager[}], vover jeg alligevel det ene øje og kan ikke lade være at kommentere Gundlach's problem.

Gundlach du skriver at du har lært din hund apportering efter "tvangsapportmetoden". NEJ det har du ikke - for så havde du ikke haft disse problemer.
Som jeg læser dit indlæg, har du FORSØGT at lære din hund apportering ved hjælp af tvangsapporteringsmetoden, men som du videre selv skriver, "var det svært" "men det kom efterhånden".

Har man problemer i dressuren, er det en gl. gylden regel, at så må man gå tilbage i dressuren, for der er helt sikkert noget man ikke har lært hunden korrekt. Går man videre før den enkelte disciplin sidder helt fat og er i orden altså; "springer over hvor gærdet er lavest" får man med næsten 100 % sikerhed problemer senere.
Uden at jeg kan vide det, tror jeg du er gået for hurtigt videre.

Med en ruhår vil du naturligt stille krav om, at den senere også skal apportere ræv. Har du problemer nu, er det mit gæt, at du aldrig får en stabil ræveapportør som du 100% kan stole på, med mindre du går noget tilbage i din dressur, får løst problemet og hurtigt kommer videre.
Så længe hunden ikke udfører opgaven til din fulde tilfredshed, vil du altid mere eller mindre irettesætte hunden med; sæt dig, hold fast, kom nu, på plads o.s.v. - altså det er svært for dig at komme til at rose hunden, fordi der altid er nogle småting som ikke er i orden.

Med din beskrivelse af at hun "kommer for fuld musik retur til mig" tyder på, at hun på ingen måde er trykket af dressuren og derfor nemt kan "tåle" at du går lidt tilbage i træningen og konsekvent "minder hende om" grunddressuren - altså at hun skal holde fast på apportemnet I SNOR.
Når dette så igen er på plads, kan du igen gå videre.[]

Alt det med at bruge varme eller halvtoptøede duer m.v. er kun en dårlig undskyldning.Dressuren skal sidde fast med apportbuk, dummy eller hvad man nu bruger som apportemne.

At dressere en hund er tidskrævende, men hvis du lader være med at snyde dig selv med halvdårlige undskyldninger og får løst problemerene, hvor de reelt er, vil du få en fantastisk jagtkammerat og belønningen vil komme i form af en hund som du altid kan stole på i de krævende apportsituationer som man kommer på ved praktisk jagt.

God held med det videre arbejde[]

mvh
Korthår

[STROM]

halløj KORTHÅR
jeg var lige ved at tro at alle andre end mig havde solgt "bogen" af Carl Tabel for at købe klikkere/meditationsbånd istedet.

tror også at en fornuftig tvangsapport er vejen frem. jeg bruger ofte de ting der er i nærheden til stuedressuren: nøgler, foldekniv, deoderant o.lign. og hunden er faktisk meget glad for at sidde med "fars" ting og holde fast

mvh
Strom

[korthår]

Hej STROM

Nej sælge "Jagthundebogen" af Carl Tabel[:0] - det ville nærmest være blasfemisk.[]
Også for mig er det BOGEN (ja nærmest min bibel) - synd den ikke længere kan købes.[xx(]

I dag vil den nok blive betragtet som umoderne, men følger man anvisningerne, har jeg kun opnået prima resultater både på prøver men så sandelig også på praktisk jagt.
Det er jo her vi skal ha' fundet den anskudte ræv som andre hunde ikke kunne finde, eller den and som gik ned med knækket vingespids hundrede meter ude.

mvh
Korthår

[Lars M. L.]

@ Gundlach

Jeg har en JAGTlabrador og mine erfaringer er baseret på arbejdet med retrievere. Der KAN derfor være mindre forskelle i træningen.
Som de fleste jagtlabradorer har min hund et stærkt naturligt anlæg for at apportere. Derimod havde den ikke udpræget talent for at holde fast i apportemnet inden aflevering. Ved hjælp af udelukkelsesmetoden kunne problemet indkredses - hunden var ikke kuet af mig og spyttede ikke dummien ud for at være underdanig; hunden kom direkte hjem med dummien og jeg havde iøvrigt ingen anden grund til at tvivle på lydigheden. Min konklusion blev usikkerhed. For ikke at ødelægge hundens arbejdsglæde ved apportering, udskildte jeg selve afleveringen fra de øvrige momenter i apporteringen. Rent praktisk gav jeg kommandoen "hold fast" og tvang hunden til at holde en dummy i munden i cirka 15 sekunder mens jeg i roligt tonefald roste hunden. Efter få gange (cirka 5) forstod hunden mit budskab. Herefter blev træningen gentaget med alle forhåndenværende ting både hjemme og på gåture. Efter et par uger kunne øvelsen koples sammen med selve apporteringen, hvorefter det har fungeret upåklageligt.

Jeg mener ligesom Korthår, at en varm eller kold due IKKE er løsningen på dit problem. Hvis apporteringen et indlært korrekt, har vildtart/apportemne ingen betydning.

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

[Gundlach]

Hej alle sammen

Tak for jeres svar, det er dejligt at se at i er nogen der har prøvet det før, og sikkert også har stået med jeres problemer i dressuren.

Tvangsapporten er indlært efter anvisninger til hunde træning, og det tempo vi gik frem i var det jeg fik at vide til træningen.
Men nu har jeg lige siddet og læst om apport i "jagthunde biblen" af Carl Tabell og er nået frem til samme resultat, noget af det er gået for hurtigt.

Korthår: Tak for indspillet, Min hun Suzi er bestemt ikke trykket af dressuren, hun er glad og kommer frejdigt til mig for fuld tryk, problemet er ganske enkelt afleveringen, hun enten smider den lidt fra mig, eller også render hun lidt rundt og fjoller om mig, hvilket jeg med det samme har stoppet med et SKARPT på plads. Så kommer hun fint på plads og enten smider hun dummyen lidt før mig eller i det øjeblik hun sætter sig på plads.
Så nu starter jeg med at lade hende gå med den i munden, hvor meget skal jeg kræve at hun kan før end jeg lader hende prøve at hente apporten igen?

Men Suzi er ikke så lidt af en stædig tæve, og bare det at lære hende at åbne munden og holde apporten tog lidt over 3 uger da hun bare ikke ville. Så er det jeg tænker skal jeg i stedet for gå helt tilbage fra starten eller tror du det stadig er nok at lade hende lære bedre at gå med apporten?

[korthår]

Hej Gundlach

Det er meget svært at sidde her og "spille klog på", hvad du helt konkret skal gøre.
Det er og bliver en fingerspidsfornemmelse og kræver du nøje "læser" Suzi's reaktioner løbende, MEN jeg fornemmer nok at Suzi ikke helt tager sin opgave alvorlig - at hun tager lidt p.. på dig[].

Det er i bund og grund dejligt at have en frisk og glad hund, men som jeg tidligere har skrevet, tror jeg sagtens at hun kan tåle at du strammer grebet lidt.

Hvor langt du skal gå tilbage i dressuren véd jeg ikke, men du kan da prøve at starte med at GIVE HENDE DRESSURLINE PÅ og lægge hende dæk ca. 2 m foran dig, placere apportbukken (eller dummien) mellem hende og dig. Herefter kommanderer du "apport" og hun skal nu gå frem mod dig, tage apportgenstanden og fortsætte højrerundt om bag dig og sætte sig ved din venstre fod.Lad hende sidde lidt før du lader hende aflevere.
Sørg for at det sker 100% korrekt og ved mindste tegn på, at hun vil smide apportemnet kan du nemt irettesætte hende enten med kommando eller med dressurlinen.
"Afstanden" som hun skal tilbagelægge med apportemnet i munden forøger du ved at du, når hun går frem for at tage apportemnet i hunden, selv går nogle skridt baglæns.
Bliv ved med denne øvelse til den sidder 100% fast og forøg derefter afstanden med en evt. længere dressurline eller snor.
Når du er helt sikker på at hun magter denne disciplin, kan du lade hende apportere igen.
For at lave lidt variation i øvelsen, kan du også lade hende sidde (stadig i dressurline) ved din venstre side, smide apportemnet ca. 3-4 meter frem, sige apport og lade hende gå frem og apportere, mens du følger med ved siden af hende. Dette må gerne foregå med appel og når hun udfører det korrekt må du gerne løbe nogle meter før hun skal stoppe, sidde og aflevere. Evt. stop nogle gange, hvor hun sættter sig og du igen går/løber nogle meter frem stopper, hun sætter sig osv. før hun skal aflevere.
Vær opmærksom på, at når man løber øger man hundens glæde enormt, og hvis hun fortsat er lidt pjattet, skal du måske ikke overdrive dette.

Lidt mere generel respekt for dig kune nok også være gavnlig. Træn derfor også andre discipliner (i dressurline) eks. dæk, gå i line, sit m.v. (følg "biblen") Specielt dækdressuren kan efter min mening ikke sidde for godt fast. En dæklydig hund = en lydig hund som du altid kan styre. Anvisningerne i "biblen" er igen 100% anbefalelsesværdige.

Det du skriver med at Suzi er stædig og det tog 3 uger før hun ville åbne munden og holde apporten, lyder ikke godt. Kunne måske tyde på at din træner ikke var helt kompetent.
Det er alt for lang tid at være "uvenner" med sin hund og efterhånden bliver det jo til en mentalt styrkeprøve dig og hunden imellem[xx(]

En ordentlig "smøre", men jeg håber du kan få noget ud af det og god held med det videre arbejde[]

mvh
Korthår

[Gundlach]

Hej Korthår

Tusind tak for et dejligt udførligt og forståeligt svar. Jeg prøver at træne det ind som du foreslår. Jeg tror faktisk at det er lige på den måde jeg får det til at sidde helt på plads med apporteringen.

De andre dicipliner træner vi faktisk meget, og det går ganske godt, dog har Suzi i haft en rigtig oprøsk periode, den hvor hunden hele tiden prøver til med at undgå og udføre en given kommando, men det ser ud til at være ved at være ovre nu, hun gør faktisk næsten hver gang hvad hun skal. Dæk lydigheden er dog ikke 100% endnu, men det arbejder vi på.

Jeg vender tilbage hvis det på en eller anden måde går i hårdknude.

[Poulsen]

JJUUUUUUHHUUUUU!!!!!!

[ca.]

Hej Gundlach.
Korthår har ret i hans træning metode jeg har kun et par få ting at tilføje, prøv at øge tiden hunden skal side med apport bukken, gå med hunden hinter forbi en apport lad den apportere og gå tilbage til hinter gå fra nogle få meter i starten til 100m. Lad hunden side med bukken et stykke tid, klap hunden, tap bukken med hånden, før hånden frem foran hoved af hunden, klsp hunden. På din command må den lægge apporten i din hånd.

Ps. Jeg har selv to rigtige jagthunde importered fra Danmark.

Bo

[Gundlach]

Hej Ca

Tak for dit råd. Jeg har ved at følge de anvisninger som korthår gav mig i sin tid fået løst problemet, og nu er dæk lydighed og gernerel lydighed også super. Så nu er hun 2 år og klar til mange jagt oplevelser sammen med mig, vi har er i sensommeren og efteråret trænet en masse på mark, og det har givet adskillige gode situationer med stand, rejsning, og dæk i opfløj. Det har været dejligt at opleve at hunden har fået det lært, og at have en lydig hund med når man er ude er jo en stor fornøjelse uanset om det er på jagt eller ikke.