Selvfølgelig er det altid kedeligt hvis en hund ved et grimt uheld/ for stor iver, bliver ramt af et skud hagl, eller en medjæger for den sags skyld.
Men ligefrem at dreje et sådant uheld over på at skulle forbyde at skyde råvildt med hagl?? NO WAY!!
Og hvorfor nu det, vil i jo nok spørge.
Jo, fordi man kan for det første indprente jægerne på morgenparolen, ikke "kun" at passe på hinanden, men også være helt sikre på at det er et stykke råvildt man skyder på, og ikke en hund/mand.(Skyder man med hagl på råvildt, sørger man vel som ansvarlig jæger også for at dyret er tilstrækkeligt frit for bevoksning, til at et optimalt skud er muligt?!)
For det andet kan man som hundeejer få/købe nogle gode brede og meget synlige halsbånd i skrappe orange og signalgule farver. Det må da være en uendeligt lille udgift i forhold til at risikere at ens bedste jagtkammerat(hunden) bliver an/dødskudt.
For det tredje ville en bøde til evt hundeejere for ikke at sørge for at hunden er lige så sikret som dem selv, i forhold til de øvrige jægere, sikkert være medvirkende til at et sådant halsbånd var at forefinde på deres hunde ved næste jagt. Er jeg selv fiskal på jagterne, er det altid det første der bliver noteret ned på bødelisten; hvis hunde har IKKE et dertil foreskrevet halsbånd på. Det hjælper, skal jeg hilse og sige. Og bøden bliver fordoblet, hvis ejermanden selv har orange bånd på[}
]
Så ikke noget med at forbyde jagt med hagl på råvildt, men hellere opfordre til fornuftig adfærd. Vi har forbud nok som det er allerede[V]
Som dyrlæge og jæger må det selvfølgelig altid være en kedelig oplevelse at få en hund på bordet, fordi den har fået et skud hagl, og det har jeg fuld forståelse for. Og endnu værre hvis i så er nødt til at aflive den, fordi den ikke står til at redde.
Selv holder jeg altid vejret og mit hjerte springer et par slag over, hvis der bliver skudt og der umiddelbart efter lyder et jammerhyl fra en hund (min mand og div labber, har i al min tid som jæger været med i drevet). 7-9-13, har det endnu ikke betydet at en hund er blevet ramt, hvilket jeg er meget glad for. Men jeg kender også risikoen, når hundene er med.
Tro mig, jeg føler med både hund og ejer i et hvert tilfælde, for det er da stygt at sådan noget sker.
Mvh Annelise