23-12-2006, 11:31 PM
Formaninger og bedrevidenhed!
(Den nedenstående historie ligger 6 år tilbage)
Den lokale jagtforening havde lejet sig ind på et militært skydebaneanlæg, og inviteret alle medlemmerne i kredsen til riffelskydning. Jeg havde tidligere deltaget i skydninger på banen, som havde den fordel at man kunne afprøve sin riffel på forskellige afstande fra 100 – 300 meter.
Vi startede på 100 m. Skiverne var de traditionelle ”Bukkeskiver”. Jeg var ikke i tvivl om at min riffel var indskudt, selv om jeg godt var klar over at overslag på 6 cm. på 100 m. er lige i overkanten. Min riffel er i cal. .264 win. mag. og konstrueret specielt til skud på lange afstande. Derfor havde jeg indgået dette kompromis med de 6 cm. på 100 m. jeg kunne jo altid kompensere for dette ved at sigte lidt lavt. Da vi skulle markere den første skudserie, havde skydeinstruktøren (vi kan kalde ham Ole) følgende bemærkning: ”Dine skud sidder for højt, du skal klikke din kikkert 4 klik ned”. Jeg fortalte ”Ole” at riflen var indskudt til lange afstande, så det var grunden til at skuddene sad lidt højt på 100 m. ”Det er aldeles uansvarligt at skyde på længere afstand end 150 m., hvis alle ville overholde det, var der ikke alle de anskydninger”! ”Nej her skal du se” fortsatte ”Ole” ”Sådan skal de sidde”. Han viste mig min naboskyttes skive, 3 skud midt i tieren. ”Det er flot”. Hvad Ole ikke vidste var at min naboskytte tidligere samme år havde brugt 12 skud for at nedlægge 2 bukke, men der er jo selvfølgelig også en forskel på en papskive og den rigtige ”vare”. Min naboskytte var klar over mit kendskab til de 12 skud, så han holdt lav profil. Vi trak senere tilbage til 200 m. standpladsen, trods protester fra ”Ole”. Nu begyndte min .264er at være på hjemmebane. Det passede ”Ole” dårligt, og gjorde hans formaning om 150 m. som max. afstand til skamme, da han over radioen måtte notere mig for 3 tiere ud af 3 skud. Enkelte skytter ønskede også, når der nu var mulighed for det at prøve på 300 meters afstand, om ikke andet så for at kunne konstatere at 300 m. er for langt. Jeg er på denne afstand nødt til at kompensere for et drop på ca. 12 cm. 3 skud og markering - alle skud inden for ringene på bukkeskiven, og absolut dræbende. Skytterne med cal. 308 – 6,5x55 osv. havde et drop på 35 – 40 cm., og ”Ole” triumferede i bedrevidenhed. ”Der kan i selv se, det er alt - alt for langt”. Han undlod helt at kommentere mine 3 skud.
Langdistanceskydning stiller specielle betingelser til skytten, og ikke mindst til det udstyr han bruger. Inden jeg overhovedet kunne drømme om at skyde til vildt på længere afstande har jeg nøje afprøvet ammunitionen og indskudt riflen således at nøjagtig kender kuglens drop for hver 50 m. Jeg tager selvfølgelig hensyn til en række forhold inden jeg skyder til vildt på længere afstande, men er disse opfyldt, og jeg kan holde trådkorset roligt inden for tierfeltet på bukken, anser jeg det for fuldt forsvarligt at skyde.
Vi er som jægere og mennesker forskellige. Nogle bukkejægere finder at sporten og det spændende ved bukkejagt er at komme så tæt på dyret som muligt. Andre finder det udfordrende at kunne placere en perfekt kugle, på trods af at bukken måske er ude på 250 m.
Hvornår er man tæt nok på til at det er forsvarligt at skyde? Dette må jo være individuelt fra den ene jæger til den anden, samt i hvilken situation man befinder sig i. Har man kontrol over situationen ? ( ingen bukkefeber) - Hvilken skydestilling ? liggende – knælende – stående - med eller uden anlæg? Der er så utrolig mange aspekter der spiller ind, så når ”Ole” siger maks. 150 m. til en buk, så er det måske den erkendelse han er kommet til når det gælder ham selv.
Jeg har i min tid som riffelinstruktør mødt adskillige jægere hvor 100 – ja endog 50 m. har været for langt.
Derfor har jeg et råd til andre ”Oler”! Lad være med at komme med formaninger. Giv råd og vejledning hvis i kan se der er behov for det. Lad jægerne selv sætte grænser for deres formåen, ud fra deres evner, eller mangel på samme.
Swift
(Den nedenstående historie ligger 6 år tilbage)
Den lokale jagtforening havde lejet sig ind på et militært skydebaneanlæg, og inviteret alle medlemmerne i kredsen til riffelskydning. Jeg havde tidligere deltaget i skydninger på banen, som havde den fordel at man kunne afprøve sin riffel på forskellige afstande fra 100 – 300 meter.
Vi startede på 100 m. Skiverne var de traditionelle ”Bukkeskiver”. Jeg var ikke i tvivl om at min riffel var indskudt, selv om jeg godt var klar over at overslag på 6 cm. på 100 m. er lige i overkanten. Min riffel er i cal. .264 win. mag. og konstrueret specielt til skud på lange afstande. Derfor havde jeg indgået dette kompromis med de 6 cm. på 100 m. jeg kunne jo altid kompensere for dette ved at sigte lidt lavt. Da vi skulle markere den første skudserie, havde skydeinstruktøren (vi kan kalde ham Ole) følgende bemærkning: ”Dine skud sidder for højt, du skal klikke din kikkert 4 klik ned”. Jeg fortalte ”Ole” at riflen var indskudt til lange afstande, så det var grunden til at skuddene sad lidt højt på 100 m. ”Det er aldeles uansvarligt at skyde på længere afstand end 150 m., hvis alle ville overholde det, var der ikke alle de anskydninger”! ”Nej her skal du se” fortsatte ”Ole” ”Sådan skal de sidde”. Han viste mig min naboskyttes skive, 3 skud midt i tieren. ”Det er flot”. Hvad Ole ikke vidste var at min naboskytte tidligere samme år havde brugt 12 skud for at nedlægge 2 bukke, men der er jo selvfølgelig også en forskel på en papskive og den rigtige ”vare”. Min naboskytte var klar over mit kendskab til de 12 skud, så han holdt lav profil. Vi trak senere tilbage til 200 m. standpladsen, trods protester fra ”Ole”. Nu begyndte min .264er at være på hjemmebane. Det passede ”Ole” dårligt, og gjorde hans formaning om 150 m. som max. afstand til skamme, da han over radioen måtte notere mig for 3 tiere ud af 3 skud. Enkelte skytter ønskede også, når der nu var mulighed for det at prøve på 300 meters afstand, om ikke andet så for at kunne konstatere at 300 m. er for langt. Jeg er på denne afstand nødt til at kompensere for et drop på ca. 12 cm. 3 skud og markering - alle skud inden for ringene på bukkeskiven, og absolut dræbende. Skytterne med cal. 308 – 6,5x55 osv. havde et drop på 35 – 40 cm., og ”Ole” triumferede i bedrevidenhed. ”Der kan i selv se, det er alt - alt for langt”. Han undlod helt at kommentere mine 3 skud.
Langdistanceskydning stiller specielle betingelser til skytten, og ikke mindst til det udstyr han bruger. Inden jeg overhovedet kunne drømme om at skyde til vildt på længere afstande har jeg nøje afprøvet ammunitionen og indskudt riflen således at nøjagtig kender kuglens drop for hver 50 m. Jeg tager selvfølgelig hensyn til en række forhold inden jeg skyder til vildt på længere afstande, men er disse opfyldt, og jeg kan holde trådkorset roligt inden for tierfeltet på bukken, anser jeg det for fuldt forsvarligt at skyde.
Vi er som jægere og mennesker forskellige. Nogle bukkejægere finder at sporten og det spændende ved bukkejagt er at komme så tæt på dyret som muligt. Andre finder det udfordrende at kunne placere en perfekt kugle, på trods af at bukken måske er ude på 250 m.
Hvornår er man tæt nok på til at det er forsvarligt at skyde? Dette må jo være individuelt fra den ene jæger til den anden, samt i hvilken situation man befinder sig i. Har man kontrol over situationen ? ( ingen bukkefeber) - Hvilken skydestilling ? liggende – knælende – stående - med eller uden anlæg? Der er så utrolig mange aspekter der spiller ind, så når ”Ole” siger maks. 150 m. til en buk, så er det måske den erkendelse han er kommet til når det gælder ham selv.
Jeg har i min tid som riffelinstruktør mødt adskillige jægere hvor 100 – ja endog 50 m. har været for langt.
Derfor har jeg et råd til andre ”Oler”! Lad være med at komme med formaninger. Giv råd og vejledning hvis i kan se der er behov for det. Lad jægerne selv sætte grænser for deres formåen, ud fra deres evner, eller mangel på samme.
Swift