Formaninger og bedrevidenhed!

[Swift]

Formaninger og bedrevidenhed!
(Den nedenstående historie ligger 6 år tilbage)

Den lokale jagtforening havde lejet sig ind på et militært skydebaneanlæg, og inviteret alle medlemmerne i kredsen til riffelskydning. Jeg havde tidligere deltaget i skydninger på banen, som havde den fordel at man kunne afprøve sin riffel på forskellige afstande fra 100 – 300 meter.
Vi startede på 100 m. Skiverne var de traditionelle ”Bukkeskiver”. Jeg var ikke i tvivl om at min riffel var indskudt, selv om jeg godt var klar over at overslag på 6 cm. på 100 m. er lige i overkanten. Min riffel er i cal. .264 win. mag. og konstrueret specielt til skud på lange afstande. Derfor havde jeg indgået dette kompromis med de 6 cm. på 100 m. jeg kunne jo altid kompensere for dette ved at sigte lidt lavt. Da vi skulle markere den første skudserie, havde skydeinstruktøren (vi kan kalde ham Ole) følgende bemærkning: ”Dine skud sidder for højt, du skal klikke din kikkert 4 klik ned”. Jeg fortalte ”Ole” at riflen var indskudt til lange afstande, så det var grunden til at skuddene sad lidt højt på 100 m. ”Det er aldeles uansvarligt at skyde på længere afstand end 150 m., hvis alle ville overholde det, var der ikke alle de anskydninger”! ”Nej her skal du se” fortsatte ”Ole” ”Sådan skal de sidde”. Han viste mig min naboskyttes skive, 3 skud midt i tieren. ”Det er flot”. Hvad Ole ikke vidste var at min naboskytte tidligere samme år havde brugt 12 skud for at nedlægge 2 bukke, men der er jo selvfølgelig også en forskel på en papskive og den rigtige ”vare”. Min naboskytte var klar over mit kendskab til de 12 skud, så han holdt lav profil. Vi trak senere tilbage til 200 m. standpladsen, trods protester fra ”Ole”. Nu begyndte min .264er at være på hjemmebane. Det passede ”Ole” dårligt, og gjorde hans formaning om 150 m. som max. afstand til skamme, da han over radioen måtte notere mig for 3 tiere ud af 3 skud. Enkelte skytter ønskede også, når der nu var mulighed for det at prøve på 300 meters afstand, om ikke andet så for at kunne konstatere at 300 m. er for langt. Jeg er på denne afstand nødt til at kompensere for et drop på ca. 12 cm. 3 skud og markering - alle skud inden for ringene på bukkeskiven, og absolut dræbende. Skytterne med cal. 308 – 6,5x55 osv. havde et drop på 35 – 40 cm., og ”Ole” triumferede i bedrevidenhed. ”Der kan i selv se, det er alt - alt for langt”. Han undlod helt at kommentere mine 3 skud.
Langdistanceskydning stiller specielle betingelser til skytten, og ikke mindst til det udstyr han bruger. Inden jeg overhovedet kunne drømme om at skyde til vildt på længere afstande har jeg nøje afprøvet ammunitionen og indskudt riflen således at nøjagtig kender kuglens drop for hver 50 m. Jeg tager selvfølgelig hensyn til en række forhold inden jeg skyder til vildt på længere afstande, men er disse opfyldt, og jeg kan holde trådkorset roligt inden for tierfeltet på bukken, anser jeg det for fuldt forsvarligt at skyde.
Vi er som jægere og mennesker forskellige. Nogle bukkejægere finder at sporten og det spændende ved bukkejagt er at komme så tæt på dyret som muligt. Andre finder det udfordrende at kunne placere en perfekt kugle, på trods af at bukken måske er ude på 250 m.
Hvornår er man tæt nok på til at det er forsvarligt at skyde? Dette må jo være individuelt fra den ene jæger til den anden, samt i hvilken situation man befinder sig i. Har man kontrol over situationen ? ( ingen bukkefeber) - Hvilken skydestilling ? liggende – knælende – stående - med eller uden anlæg? Der er så utrolig mange aspekter der spiller ind, så når ”Ole” siger maks. 150 m. til en buk, så er det måske den erkendelse han er kommet til når det gælder ham selv.
Jeg har i min tid som riffelinstruktør mødt adskillige jægere hvor 100 – ja endog 50 m. har været for langt.

Derfor har jeg et råd til andre ”Oler”! Lad være med at komme med formaninger. Giv råd og vejledning hvis i kan se der er behov for det. Lad jægerne selv sætte grænser for deres formåen, ud fra deres evner, eller mangel på samme.

Swift

[ID]

Er pointen i det her indlæg, at man kun skal ramme på den afstand riflen tilfældigvis er indskudt på?

---

Amateurs practice till they get it right. Professionals practice till they can't get it wrong.

[Swift]

Nej, pointen er at man skal kunne ramme på den afstand man vælger at skyde på.

Og at man som instruktør skal råde og vejlede, og ikke skal gøre ens egne personlige meninger og holdninger til det eneste acceptable.

Swift

[halvautomat]

Der hvor riffelinstruktøren træder til er vel typisk hvis man er lidt eller meget uerfaren, og der er et god råd jo ikke at skyde på lang afstand...
Hvis man kender sin riffel/kikkert så kan den vel være skudt ind på næsten alle de afstande som nu kaliberet - kvaliteten af pipen dækker []- og jo længere jo sjovere kan det være - men et er pap noget andet levende dyr...[]

[fisker]

Halvautomat; Det kunne ikke formuleres bedre [] []
God jul alle sammen Mvh. Steen

[ckn]

Formaninger kommer man ikke langt med, nærmere tværtimod, men man kan jo altid spørge om ikke skytten syntes at det evt. måtte være lidt rigeligt med sådant et overslag, jeg har endnu aldrig sagt til nogle skytter, at det de gjorde var forkert, medmindre at der var sikkerhedsrisiko ved det de lavede, nej så hellere spørge om de sidder eller står godt, hvis nu man kan se at skydestillingen ikke er særlig god, og hvis nu skytten er lidt usikker, så foreslå at man viser hvordan man selv ville gøre det, og det har jeg haft mange gode oplevelser med og kan se at nogle har taget hjem med gode erfaringer fra banen.

Mvh.
Carsten

[-]

ja det jo meget forskelligt hvad folk kan skyde på. men oftest har de fleste problemmer med 100m. skydning forgår frit stående. alle kan jo ligge ned og skyde på 200-300m en skydestillng der sjældnet ses på jagt.
øver mig altid kun fritstående eller siddende på hug.
det er jagtrelevant og giver god øvelse.
Har da lavet et par pæne sereier på 200m stående men det kræver seriøs god træning og en heldig dag. 100-150m er rigligt til mig.
Men jagt handler jo også om at komme tæt på.
så til dem der syntes riffeljagt er for nemt..ja så pild kikkerten af og skyd korn kræv. men så skal man ind under 75m før det er sikkert de sidste 25 m ud til de 100 gør meget.

[The Shootist]

Man kan vel roligt sige uden at fornærme nogen at meninger er som rø..uller alle har en (et).

Glædelig jul
Leif R.

The Shootist

[GT]

Your´e "darn" right Shootist[][]

quote:

---

skydning forgår frit stående. alle kan jo ligge ned og skyde på 200-300m en skydestillng der sjældnet ses på jagt.

---

Det kommer sku´ an på hvem du jager sammen med, Sommerinvest[]

Må nok sige at det for mit eget vedkommende er de absolut færreste skud jeg skyder frit stående på jagt.

@Shootist

Selv overværede jeg her før jul på den "lokale" hjortebane en mand sidde og øse ud af sin umådelige viden og han kunne (citat: tale en buk død). Føj for f.... jeg måtte helt enkelt forlade lokalet og lade denne ypperlige overjæger øse ud af sin viden overfor en flok intenst lyttende "nybegyndere".

Han sluttede senere på dagen med at fortælle dem hvordan deres kalibre kun kunne bruges inden for nogen af ham fastlagte afstande hvorimod hans fantastiske kaliber (257wby) kunne nedlægge alt indtil 5-600m bare med en smule højdekorrektion. Jeg ved ikke om det er noget specielt for folk med wby kalibre eller om jeg generelt bare har været uheldig[B)].

Da manden så skulle brilliere selv på 100m, ramte han kun a4 arket med indskydningsskiven, med noget der ligner 2 ud af 10 skud.....

For satan, som LANI siger, "det er sku til at blive lang i spyttet af".....
Uanset hvor man kommer er der altid nogle kloge åger der skal genere folk med deres formaninger og pis. Lige indtil de får deres egen kanon i hånden og skal bevise deres bedrevid [xx(][xx(][xx(] så falmer solen heldigvis i de fleste tilfælde[][][]

Nå men nok om det herfra

/Gammeltoft

Shoot low, they might be crawling !!!!

[Swift]

@ Gammeltoft - hed instruktøren ”Ole”? []

Swift

[GT]

Jeg har lykkeligvis glemt hans navn.......
Men jeg husker med frygt i stemmen hans plæderen for vigtigheden af en laserstråle ballistik uagtet at manden ikke kunne skyde[xx(][xx(][xx(]

Men du har sku´ ret og de findes strøet ud over det meste af landet.....[B)]

/Gammeltoft

Shoot low, they might be crawling !!!!

[STROM]

lige mine 5 cent:
halløj Swift, også på "min" lokale skydebane tordner jeg mod lange skud på jagt. så skulle du komme forbi vil du også blive sur på mig[^]

at alle skulle kunde ramme på 2-300 meter afstand fra liggende skydestilling gælder ihvertifaldikke på Djursland ( og nok heller ikke i resten af landet).
at man kan træne sig op til at kunne ramme på længere afstande er da rigtigt, men vi taler om under 1 % af de danske jægere der kan gøre det.
jeg skyder selv med flade calibre, men vil absolut ikke nævne lange hold for den alm jæger da han/hun ikke magter dette.

skydning på lange hold er hamrende sjovt men som Halvauto så rigtigt siger: et er pap, noget andet er levende dyr.
mvh

Strom

[Trotyl]

Riffelskydning er et spørgsmål om ballistisk indsigt og færdigheder.

En riffelinstruktør opnår langt bedre målet, ved at lade skytten erfare sin begrænsning, istedet for at prædike for ham. Man kan jo så efterfølgende spørge ind til, hvilken maxafstand han vil sætte i de forskellige situationer (afstand kontra skydestilling,vind,lys og målbevægelse) med det valgte våben og så måske trække en fællesnævner.
Jeg tror det kaldes coaching []

JPL

[GT]

quote:

---

ved at lade skytten erfare sin begrænsning

---

Præcis!!

Netop det har jeg haft enorm glæde af ved nogle af de "scenarier" eller baner om man vil jeg har oplevet på diverse skydninger (specielt dem i Ulfborg lavet af NSK og private).
Det er lærerigt OG der står ikke en kloge Åge bagved og kommer med en gang ævl om afstande og personlige fordomme!!

Personligt skriver jeg aldrig herinde om de scenarier jeg oplever på jagt da folk under normale omstændigheder ikke kan tåle at høre om det og vigtigst af alt, de var ikke med i situationen og kan deraf ikke danne sig et fornuftigt billede af situationen.

En anden typisk melding jeg ofte hører fra ret urutinerede skytter/jægere, efter de har hørt på en kloge åge en stund, er "Nu er min riffel (typisk 30.06 med en 13g kugle) skudt ind med 3-4 cm overslag, så nu kan jeg holde lige på indtil ihvertfald 300m".

Så er det jeg spørger, Hvad er det for noget forbandet vrøvl at fylde folk med??

Tilsyneladende skal folk selv opleve når det går galt før de finder ud af at kloge Åge ikke havde ret....[xx(]

Mangler folk ikke nogen gange evnen til at forholde sig kritisk til den information de får?? Eller er det bare "os andre" der er for "indviede"??[B)]

/Gammeltoft

Shoot low, they might be crawling !!!!

[Swift]

Endnu et skræmmende eksempel var jeg vidne til i foråret, hvor et selskab havde lejet den lokale riffelbane, med henblik på træning forud for den tvungne riffelprøve.

Vi har de sidste to år forud for Riffelprøven, arrangeret en frivillig prøve som foregår nøjagtig som den obligatoriske blot med den forskel at ingen dumper, og hvis begås en fejl bliver skytten gjort opmærksom på hvordan denne fejl undgås, og - prøv igen!

Vi er de samme fire instruktører og den samme prøvesagkyndige, som aspiranterne møder til prøven.

Vores erfaringer er over en halvering af dumpeprocenten hvis aspirantensom har ulejliget sig til denne frivillige prøve forud for den tvungne.

Nå men tilbage til eksemplet:
Selskabet bestod hovedsageligt af ganske uerfarne riffelskytter, som i deres lokalområde havde gennemgået et riffelkursus.
Instruktøren på dette kursus, (som vistnok hed ”Ole” og havde en militær uddannelse) var med sit hold på skydebanen.

I starten af skydningen forholdt han sig nogenlunde passivt bag ved skytterne, men efterhånden som skydningen begyndte blev han mere aktiv. Han kom uafbrudt med formaninger. Det udviklede sig efterhånden til noget jeg mindes fra min soldatertid med en sergent der altid stod og galede op. [xx(]

Vi fik ham til at falde lidt ned, og han lovede at forholde sig i ro. Men ak! - snart var det galt igen.

Nu begyndte han at trække skytterne i benene for at få dem til at ligge ordentligt i den (for ham) korrekte skydestilling. Så blev det for meget for den prøvesagkyndige, som gjorde det ret tydeligt for instruktøren at hvis han ikke stoppede øjeblikkeligt, ville banen blive lukket.

De næste par aftener hvor vi havde træningsskydning dukkede flere af kursusdeltagerne op, og vi fandt den skydestilling som passede bedst til dem, uden forstyrrelser fra ”Sergentens” side. []

Swift

[Swift]

Mit oplæg i denne tråd har givet anledning til kommentarer på to områder.

Nogle bliver forarget hvis der nævnes skudafstande ud over 150 meter med en riffel.

Det er ikke altid fornuftigt at være ”kloge Åge” og komme med for mange formaninger.

Jeg ved det er en ”varm kartoffel” den med skudafstande, og var heller ikke for at starte en længere diskussion jeg skrev det. Nu var det imidlertid sådan historien var, den dag jeg første gang mødte ”Ole”

Men det er i øvrigt mærkeligt med de holdninger om hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

Hvem laver disse regler, og sætter disse grænser ?

Eller, - er det måske et levn fra svundne tider, der på nogle områder trænger til lidt justeringer, så de tilpasses den tid vi lever i nu.

Stammer ”bestemmelsen” med skudafstanden fra en tid hvor gammel udslidt kaliber 8x57 og en 4x32 Jaguar kikkert var standartudstyret herhjemme, og ikke er at sammenligne med det udstyr som danske jægere råder over i dag?

Et par historier:

Sneppen passerede et spor, hvor en af sideposterne kun nåede et enkelt kasteskud til den. Det blev selvfølgelig en ”forbier”, det havde skytten nu også selv regnet med. Der blev ”joket” og grinet meget af det under frokosten, - men var der mon nogen som bemærkede at det ene ben hang på sneppen efter skuddet?

Den lokale jagtforening var på deres årlige Havjagtstur med en Kutter. Det var godt vejr, men fuglene lettede lidt langt ude, hvilket betød at der kun blev skudt 10 Edderfugle. Men da dagen var omme havde de alle fået masser af frisk luft, og haft en herlig dag. Der blev brugt 256 patroner.

For mange er høje fasaner det eneste saliggørende, og det ser også flot ud når en høj fasankok med vinden i r***n stoppes af et velplaceret skud, og styrter dødskudt til jorden. Selv om haglskuddet, med det rette foranhold er dræbende på høje fasaner, kræver det mere rutine, og man ser oftere forbiere og anskydninger på høje fugle, end på fugle i en mere moderat afstand.

Under en trykjagt på Vildsvin havde flere af skytterne mulighed for at skyde når svinene passerede neden for Hochstanden. Det gav mange spændende skud, men man skulle være ”oppe på mærkerne” når vildsvinene kom i fuld fart. Det kræver er del træning at kunne sætte en perfekt kugle i dyr i bevægelse. Hvor stor en risikoen for en forbier eller en anskydning i sådan en situation, sammenlignet med et stillestående dyr, under optimale forhold og skydestilling på f.eks. 200 meters afstand?

Der kunne nævnes mange eksempler, som på nogle ville virke anstødene, og for andre ikke!

Hvorfor skydes ænderne ikke på vandet, fasanen ikke på jorden, og haren ikke i sædet. Det ville da give mindre risiko for anskydninger?

Er det ikke således at så ville det være for nemt. - At vildtet skal have en chance, men hvad nu hvis denne ”Chance” er årsag til flere anskydninger?

Man føler vel også en særlig tilfredsstillende, når et vanskeligt skud lykkes!

Swift

[GT]

quote:

---

Man føler vel også en særlig tilfredsstillende, når et vanskeligt skud lykkes!

---

I den grad[]

Personligt har jeg som sagt bare valgt ikke at skrive om disse situationer da ikke ret mange kan tåle at høre om dem[B)]
Folk kan for min skyld tordne og regere præcis som de har lyst til bare jeg stadig har muligheden for at slippe for at høre på det på skydebanen.
Jeg fylder nu heller ikke folk med prædiken om hvorledes jeg nu lige driver jagt[]

Langt hen af vejen burde den "smarte" jæger teste sig selv på papskiver og herigennem finde sine egne begrænsninger med de våben han/hun nu ynder at bruge.
Kommer der imidlertid et direkte, konkret spørgsmål ja så svarer jeg naturligvis under hensyntagen til at vedkommende så vidt det er muligt ikke præges af mine holdninger.

/Gammeltoft

Shoot low, they might be crawling !!!!

[Claxel]

En historie fra det virkelige liv:

En af Fruens veninder har fødeselsdag d. første oktober, det var det år en onsdag. (Vi kan jo kalde hende Laila)

Hun fik af manden en ny sauerriffel, S&B kikkert og en masse patroner. Med i kufferten lå også et girokort til riffelprøve d. førstkommende søndag. (Den sidste det år)

Hun ringede til Fruen og spurgte om hun ville hjælpe hende med at indskyde den om lørdagen, så hun kunne komme til prøve om søndagen.

Nu havde fruen barsel og skulle amme den lille, så det blev mig der skulle hjælpe Laila med prøvetræningen.

Det foregik i en grusgrav, så det sikkerhedsmæssige var helt OK. Indskydning var at klikke 10 klik ned, så sad skuddene midt i bukkeskivens centrumskive. Hun prøvede nogle flere skud, i både siddende og liggende skydestilling. Vi satte en "paptallerken" på og lavede 2 "prøver" fra liggende stilling, hvor jeg gik og knasede i gruset, samtidig med at jeg tog tid.

Første gang var der masser af tid, anden gang fik hun ikke repeteret ordentligt og fik derefter 2 kugler med op i kammeret. (Næsten)

Ud med magasinet og genladning. Altsammen indenfor tidsrammen.

Da vi var færdige, kunne vi se på bukkeskiven, hvad der var sket gennem dagens skydning.

De tre første skud sad oppe i 8-9'erfeltet, resten sad i tieren. I alt 36 skud!

Nu var hun klar til prøven.

Ved prøven stod en af de andre aspiranter og "galede op". Han havde trænet en hel masse, det var bare så nemt at skyde med riffel og han var ikke spor nervøs.

Så fik han pludselig øje på Lailas skyder. -Det er en flot skyder, hvor gammel er den? -Jeg fik den i onsdags, var Lailas stille svar. -Nå sagde han hvornår har du skudt den ind? -Det gjorde jeg i går ... -Nå, hvad havde du da før, spurgte han så? -Ingenting svarede hun, der er min første riffel.

Han nåede dog ikke at undre sig, da de blev kaldt frem i det samme.

Resultatet er vel til at gætte. Laila fik under nervøsiteten ikke trukket bundstykket helt tilbage og fik igen en "dobbeltklemmer". Men hun var forberedt og fik skudt færdig inden for tiden. Det første skud sad i den ene side af pappet, de andre sad pænt samlet omkring centrum.

Og ham med Stalinorglet, han dumpede med bravour ...

DET ER IKKE KUN "BEDREVIDENDE INSTRUKTØRER" DER PRÆGER DERES OMGIVELSER ...

K&B Clax []
Tidligere nordisk mester i kombineret træskodans
The first dane ever ...


Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est

[dravis]

Jaaamen!

Det her er jo netop et af mine yndlingsemner... Alle de bedrevidende sp*d*r der strutter rundt på skydebanerne og øser liberalt af deres enorme viden om riffelskydning! Kombiner det med at komme til at nævne at: 1. Man personligt kunne finde på at skyde på dyr på lang afstand (med "lang" mener jeg over 150m som åbenbart er en slags "uofficiel" grænse, vedtaget af gud ved hvem[?])og : 2. At indrømme at man har lavet en anskydning med sin riffel.. Så er man sikker på at få en alenlang tirade om hvor "uforsvarligt" det er at skyde på lange hold og hvordan "Danske forhold" alligevel ikke tillader skud på "langt hold"

Det forekommer LIDT underligt at de samme folk med brask og bram taler om de skud de skyder på drivjagter og trykjagter, "jow og så måtte jeg jo liiiige stikke den en kugle mere, men det blev nok også en forbier, der var ingen skudtegn at se overhovedet!"
Jeg var personligt på en trykjagt her i efteråret hvor der kom både råvildt, ræv og kronvildt for (desværre kun ræv og råvildt på min post) Men jeg kunne da sidde og høre naboposten skyde forbi med 2 skud, for derefter endelig at høre et tydeligt kugleslag ved det 3. skud!!! På paraden lå en pæn buk, med ryggen skudt over lige foran køllerne!
Bagefter fortælles der vidt og bredt om hvordan en anden jæger havde sendt 2 skud efter en stor flot ræv, som dog IKKE var på paraden!

Faktum ER at vi alle er mennesker, og derfor underlagt en for nogle næsten ukontrollerbar strøm at indtryk og følelser, som sammen med viden, erfaring og "blind luck" i sidste ende bestemmer hvordan den kugle vi sender afsted ender med at gøre sin virkning!

Al erfaring viser også at med Træning, træning og atter træning, bliver man i stand til at minimere alle de faktorer der modvirker et godt og velkontrolleret skud, med deraf følgende MEGET større chance for at kuglen træffer indenfor det område hvor den virker efter hensigten!
Deltagelse i konkurrencer forbedrer evnen til at koncentrere sig og udelukke forstyrrende elementer (både følelser og sanseindtryk)
Har man skudt tilstrækkeligt meget som træning og konkurrence er "bukkefeber" ofte bare et af disse forstyrrende elementer som man kan "udelukke" Hvad kalder man den fornemmelse man har når man står og SKAL levere 10'ere i de næste 3 skud for at vinde? "skivefeber" -"medaljefeber"??

Er der nogen af alle de autister der er herinde på dette forum der har en HELT klar erindring om hvordan i "trak vejret dybt, og med et velkontrolleret klem på aftrækkeren lod kuglen gå" og derude, 102 m væk faldt sølvmedalje-6-enderen med den perfekte bladkugle?

Sandheden ER at det faktisk IKKE er særlig svært at ramme med en moderne jagtriffel!!! (forudsat en moderat skudafstand, god skydestilling og et passende stort mål f.eks en hvid paptallerken 20 cm i diameter, på 75-100 m's afstand, dertil en ordentligt indskudt riffel og en helt basal instruktion)
Jeg har efterhånden udsat en del helt uskyldige mennesker for den oplysende oplevelse at prøve dette med en salonriffel indskudt til 50 m og en metal-skive på 10 cm i diameter. Siddende skydestilling ved et bord, med en sandsæk som støtte under forskæftet.
ud af mere end 40- 50 personer var det kun nogle ganske få der ikke kunne finde ud af at ramme med et af de første 3 skud!
Min ældste datter (nu små 6 år)ramte med sit første skud som 5 årig!
(hun havde prøvet før, i en alder af 3½, men dengang kunne hun ikke helt forstå det med trådkorset i kikkerten)

Flere af mine bekendte har prøvet at skyde med min 6,5x55 som deres første våben! De ramte ALLE paptallerkenen med det første skud!
(at de så ikke ramte med 2. og 3. skud det er der jo en forklaring på[])Selvom rekylen i min 6,5x55 er yderst moderat, så påvirker det ALTID nybegyndere meget negativt[]

Langt de fleste riffelskud på vildt i Danmark afgives fra stående eller siddende stilling med god støtte .feks skydestok, træer, hegn, hochsitz eller lignende. og afgives til vildt der står stille!
Det bør IKKE være problematisk overhovedet på skudhold under 150 m!
Langt de fleste jagtrifler i Danmark er "fladtskydende" kalibre (.308, 30-06, 6,5x55) set indenfor "150m grænsen"
De fleste riffeljægere i Danmark skyder 20 -40 eller flere "indskydnings og træningsskud" på bane om året, så de fleste rifler i danmark er rimeligt fornuftigt indskudt, og kendt af brugeren, og de fleste er udstyret med kikkerter af god kvalitet.

Alt dette kombineret betyder at det stort set kun er jægerens evne til at "kontrollere sig selv" der er en reel faktor i evnen til at træffe!

Det man skal bestræbe sig på er så at lære SIN EGEN BEGRÆNSNING at kende... Det skulle alle de bedrevidende brovtere på skydebanen hellere bruge deres tid på end at formane andre om hvad der er "for langt hold" eller "uetisk" "umuligt" eller "uforsvarligt"

Jeg kan sagtens "forsvare" MINE lange skudhold!!!

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!" Nu med .376Steyr

[Hog]

quote:

---

Originally posted by dravis

Jaaamen!

Det her er jo netop et af mine yndlingsemner... Alle de bedrevidende sp*d*r der strutter rundt på skydebanerne og øser liberalt af deres enorme viden om riffelskydning! Kombiner det med at komme til at nævne at: 1. Man personligt kunne finde på at skyde på dyr på lang afstand (med "lang" mener jeg over 150m som åbenbart er en slags "uofficiel" grænse, vedtaget af gud ved hvem[?])og : 2. At indrømme at man har lavet en anskydning med sin riffel.. Så er man sikker på at få en alenlang tirade om hvor "uforsvarligt" det er at skyde på lange hold og hvordan "Danske forhold" alligevel ikke tillader skud på "langt hold"

Det forekommer LIDT underligt at de samme folk med brask og bram taler om de skud de skyder på drivjagter og trykjagter, "jow og så måtte jeg jo liiiige stikke den en kugle mere, men det blev nok også en forbier, der var ingen skudtegn at se overhovedet!"
Jeg var personligt på en trykjagt her i efteråret hvor der kom både råvildt, ræv og kronvildt for (desværre kun ræv og råvildt på min post) Men jeg kunne da sidde og høre naboposten skyde forbi med 2 skud, for derefter endelig at høre et tydeligt kugleslag ved det 3. skud!!! På paraden lå en pæn buk, med ryggen skudt over lige foran køllerne!
Bagefter fortælles der vidt og bredt om hvordan en anden jæger havde sendt 2 skud efter en stor flot ræv, som dog IKKE var på paraden!

Faktum ER at vi alle er mennesker, og derfor underlagt en for nogle næsten ukontrollerbar strøm at indtryk og følelser, som sammen med viden, erfaring og "blind luck" i sidste ende bestemmer hvordan den kugle vi sender afsted ender med at gøre sin virkning!

Al erfaring viser også at med Træning, træning og atter træning, bliver man i stand til at minimere alle de faktorer der modvirker et godt og velkontrolleret skud, med deraf følgende MEGET større chance for at kuglen træffer indenfor det område hvor den virker efter hensigten!
Deltagelse i konkurrencer forbedrer evnen til at koncentrere sig og udelukke forstyrrende elementer (både følelser og sanseindtryk)
Har man skudt tilstrækkeligt meget som træning og konkurrence er "bukkefeber" ofte bare et af disse forstyrrende elementer som man kan "udelukke" Hvad kalder man den fornemmelse man har når man står og SKAL levere 10'ere i de næste 3 skud for at vinde? "skivefeber" -"medaljefeber"??

Er der nogen af alle de autister der er herinde på dette forum der har en HELT klar erindring om hvordan i "trak vejret dybt, og med et velkontrolleret klem på aftrækkeren lod kuglen gå" og derude, 102 m væk faldt sølvmedalje-6-enderen med den perfekte bladkugle?

Sandheden ER at det faktisk IKKE er særlig svært at ramme med en moderne jagtriffel!!! (forudsat en moderat skudafstand, god skydestilling og et passende stort mål f.eks en hvid paptallerken 20 cm i diameter, på 75-100 m's afstand, dertil en ordentligt indskudt riffel og en helt basal instruktion)
Jeg har efterhånden udsat en del helt uskyldige mennesker for den oplysende oplevelse at prøve dette med en salonriffel indskudt til 50 m og en metal-skive på 10 cm i diameter. Siddende skydestilling ved et bord, med en sandsæk som støtte under forskæftet.
ud af mere end 40- 50 personer var det kun nogle ganske få der ikke kunne finde ud af at ramme med et af de første 3 skud!
Min ældste datter (nu små 6 år)ramte med sit første skud som 5 årig!
(hun havde prøvet før, i en alder af 3½, men dengang kunne hun ikke helt forstå det med trådkorset i kikkerten)

Flere af mine bekendte har prøvet at skyde med min 6,5x55 som deres første våben! De ramte ALLE paptallerkenen med det første skud!
(at de så ikke ramte med 2. og 3. skud det er der jo en forklaring på[])Selvom rekylen i min 6,5x55 er yderst moderat, så påvirker det ALTID nybegyndere meget negativt[]

Langt de fleste riffelskud på vildt i Danmark afgives fra stående eller siddende stilling med god støtte .feks skydestok, træer, hegn, hochsitz eller lignende. og afgives til vildt der står stille!
Det bør IKKE være problematisk overhovedet på skudhold under 150 m!
Langt de fleste jagtrifler i Danmark er "fladtskydende" kalibre (.308, 30-06, 6,5x55) set indenfor "150m grænsen"
De fleste riffeljægere i Danmark skyder 20 -40 eller flere "indskydnings og træningsskud" på bane om året, så de fleste rifler i danmark er rimeligt fornuftigt indskudt, og kendt af brugeren, og de fleste er udstyret med kikkerter af god kvalitet.

Alt dette kombineret betyder at det stort set kun er jægerens evne til at "kontrollere sig selv" der er en reel faktor i evnen til at træffe!

Det man skal bestræbe sig på er så at lære SIN EGEN BEGRÆNSNING at kende... Det skulle alle de bedrevidende brovtere på skydebanen hellere bruge deres tid på end at formane andre om hvad der er "for langt hold" eller "uetisk" "umuligt" eller "uforsvarligt"

Jeg kan sagtens "forsvare" MINE lange skudhold!!!

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!" Nu med .376Steyr

---

Så kan det vist ikke formuleres bedre

Penge er ikke noget værd før de bliver brugt!!