Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - Printviselig Version: +- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com) +-- Forum: Jagt- og våbennyheder (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=3) +--- Forum: Danske nyheder (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=41) +--- Tråd: Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring (/showthread.php?tid=20161) |
Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - Kima - 30-08-2012 UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009 med senere ændringer, samt § 30, stk. 1, og § 45, stk. 1, i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 med senere ændringer, fastsættes: Kapitel 1 Skydevåben § 1. Følgende skydevåben må anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader, når de er i forsvarlig stand: 1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner. 2) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 2 patroner. Stk. 2. Haglgeværer og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at de højst kan indeholde 2 patroner. Stk. 3. Haglgeværer må kun anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 - 5. Jagt på råbuk med haglgevær må dog ikke finde sted i perioden 16. maj - 15. juli. Stk. 4. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5. Stk. 5. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter. Stk. 6. Skydevåben, der anvendes til jagt og regulering, må ikke være forsynet med lyddæmper. Stk. 7. Revolvere og pistoler må ikke anvendes til jagt og regulering. Kapitel 2 Ammunition § 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt: 1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover. 2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek. 3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek. Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm. Stk. 3. Kuglepatroner (Brenneke-kugler og lignende) i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering. Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke: 1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller 2 2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner. § 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt: 1) Til kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 2 - 5, enten kuglevægt mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J. 2) Til råvildt samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 3 - 5, kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E100 mindst 800 J. 3) Til ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs, fiskehejre og skarv samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 4 - 5, anslagsenergi E100 mindst 175 J. 4) Til husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, agerhøne, fasan, blishøne, ænder og måger samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 5, anslagsenergi E0 mindst 150 J. 5) Til ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær mundingshastighed V0 mindst 200 m/sek. Stk. 2. Jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon, vildsvin eller spættet sæl skal være ekspanderende. Stk. 3. De anvendte måleenheder er følgende: E0 = anslagsenergi ved munding E100 = anslagsenergi ved 100 m fra munding V0 = hastighed ved munding V1,5 = hastighed 1,5 m fra munding g = gram gr = grain ( 1 g = 15,432 gr) J = Joule (9,81 J = 1 kgm) m/sek = meter pr. sekund. Kapitel 3 Jagt med bue og pil § 4. Den, der har bestået buejagtprøven eller tilsvarende prøve, jf. bekendtgørelse om jagttegn § 19, har ret til at anvende den buetype, der er aflagt prøve med. Stk. 2. Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin må jages med bue. Stk. 3. Under buejagt må der kun anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der er angivet i § 5. Stk. 4. Gyldigt jagttegn med påtegning ”buejagt tilladt” skal medbringes under buejagt tillige med fotolegitimation. Stk. 5. Bevis for bestået buejagtprøve er i den resterende del af det jagtår, hvor prøven er bestået, sidestillet med den påtegning, der er nævnt i stk. 3, såfremt det medbringes sammen med jagttegnet i forbindelse med udøvelse af buejagt. § 5. Krav til buen og pilen a) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g, - dog skal anslagsenergien ved brug af pil med mekanisk spids være mindst 70 Joule, b) ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g, - dog skal anslagsenergien ved brug af pil med blunt være mindst 70 Joule, 3 c) en evt. stabilisator må højst være 35 cm, d) pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes, e) anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes, f) ved jagt på flyvende vildt med skarp od, skal der anvendes flu-flu pile. Stk. 2. Krav til jagtodden (pilespidsen) a) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm, b) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås må der ikke anvendes blunt, c) ved jagt på andre vildtarter end råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 2-bladet og have en skærende diameter på mindst 20 mm eller en blunt med mindst 16 mm på anslagsfladen, d) jagtodden skal være fremstillet af stål og må ikke være forsynet med modhager, e) jagtodden må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift. Kapitel 4 Dispensation, straf og ikrafttræden § 6. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 1, stk. 5, § 2, stk. 2, § 3, stk. 1 og § 5. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 2, stk. 4, nr. 2. Stk. 2. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 7. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 1, stk. 3-6, § 2, stk. 3 og 4, § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 1 og 3. 2) til jagt eller regulering anvender andre skydevåben eller anden ammunition end tilladt efter § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-2, og § 3, stk. 1, 3) til buejagt anvender anden type af bue eller pil end tilladt efter § 4, stk. 4, eller 4) udøver buejagt på andre vildtarter, end tilladt efter § 4, stk. 2 Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012. Stk. 2. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 9. august 2007 om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. ophæves. Miljøministeriet, den xx 2012 Ida Auken /Agnete Thomsen 4 Bilag 1 Eksempler på, hvilke riffelkalibre der må anvendes til jagt på og regulering af de enkelte vildtarter: § 3, stk. 1, nr. 1 (+ nr. 2, 3, 4 og 5) (F.eks. kaliber 6,5 x 55, 308, 30-06 og større/kraftigere) Kronvildt Dåvildt Sikavildt Muflon Vildsvin Spættet sæl § 3, stk. 1, nr. 2 (+ nr. 3, 4 og 5) (F.eks. kaliber 222, 243 og større/kraftigere) Råvildt § 3, stk. 1, nr. 3 (+ nr.4 og 5) (F.eks. kaliber .17 Rem, .22 Hornet, .221 Rem og større/kraftigere - anslagsenergi E100 mindst 200J) Ræv Vaskebjørn Mårhund Hare Sumpbæver Fiskehejre Skarv Gæs Sort svane § 3, stk. 1, nr. 4 (+ nr. 5) (F.eks. kaliber .17 HMR og større/kraftigere - anslagsenergi E0 mindst 150 J) Husmår Ilder Mink Vildkanin Bisamrotte 5 Agerhøne Fasan Blishøne Ænder Sølvmåge Svartbag Sildemåge § 3, stk. 1, nr. 5 (Hvis drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter - mundingshastighed V0 mindst 200 m/sek) Ringdue Tyrkerdue Kragefugle Vadefugle Stære Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - LasseScout - 30-08-2012 Hmmm. Jeg håber da Jægerforbundet protesterer vildt og inderligt over §1 stk. 6. Den er helt unødvendig, og i strid med både dansk og EU- arbejdsmiljøret. M.v.h. Lasse. ...Regulering er jagt ! Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - McQuolle - 30-08-2012 Læser jeg noget forkert eller har de sat anslagsenergien på ræv mfl ned til 175 joule? Det står der øverst, men i den nederste "tabel" står der 200 joule..... !? MvH Morten [IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/Santo/Asgrdlogo.gif [/IMG] .22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62 Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - Claxel - 30-08-2012 De 175 Joule vil være et godt skridt i den rigtige retning, men det ser ud som om de radikale har været "inde over" her[] K&B Claxel [] Beware of a man with customised rifles ... Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - yeti - 30-08-2012 Vil set gøre 17hmr lovlig til ræv? Mvh. Yeti Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - chrstn_olsen - 30-08-2012 Er de eneste ændringer den med lyddæmper og så måske 17HMR til ræv? Det var da noget spinkelt at ændre loven for :-) Kan det tolkes at de udtrykkeligt skriver om dæmpere i jagtloven fordi der så kan åbnes for tilladelse til sportsskytter? Det er da tosset, det er jo i forbindelse med jagten der er mest at hente ved en dæmper. Nuvel, idag skal man vel være glad efter en lovjustering, hvis man stadig må beholde sine våben... Stort knald = stort smil :-D Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - dravis - 30-08-2012 Den paragraf med lyddæmperne tror jeg er endnu et forsøg fra "den gamle garde" på at modarbejde at både jægere og sportsskytter får lov til at bruge lyddæmpere.. De personer i "Embedsværket" der er imod lyddæmpere er så forbenede i deres holdning, at jeg tilskriver dem allehånde skjulte (og åbne) dagsordner i den forbindelse...[V][xx(] Hilsner Dravis aka:FMJ "Sapere Aude: Dare to KNOW!" "Do not adjust your mind, there's a fault in reality" Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - halvautomat - 30-08-2012 Ang. lyddæmper så åbner den vel op for at sportskytter kan få en tilladelse...og jægere kan ikke... Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - HappyNanoq - 30-08-2012 Eller forhåbentlig første skridt mod at lyddæmpere kun må bruges til JAGT ?!? Men det er netop ved regulering at lyddæmpere kan være gode, da det er mange skud i et relativt isoleret område - men det falder åbenbart til jorden. Måske man direkte ønsker at folk der regulerer, også til dels skal være "synlige"/"lade sig bemærke". ?!? Men det er måske snarere en barriere mod spørgsmålet omkring lyddæmpere, og at det kan være folk der er hyret ind til opgaven - som dermed kan ansøge om lyddæmper til arbejdsmæssig brug, med opbakning i at lyden børskal dæmpes ved KILDEN. Men det kan godt virke som om at spørgsmålet omkring lyddæmpere bliver modvirket ret kraftigt - for jo flere individuelle love der skal fjernes, jo mere trægt bliver sagsbehandlingen. Lovændringen på dét område bør i hvert fald ikke foretages, det er helt sikkert. Polarbears walk a lonely path.. But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o) Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - TheDarkside - 31-08-2012 Håber sgu 17 hmr bliver lovlig til ræv, for jeg lige købt en[^] Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - LasseScout - 31-08-2012 Den passus om forbud mod brug af lyddæmper ved jagt og regulering er ikke en ændring. Den står på præcist samme måde i den nugældende bekendtgørelse af 9. august 2007, men forbudet er langt ældre. Og det er det fortsatte forbud der falder mig i øjnene, for Beskæftigelsesministeriet har for mere end tre år siden informeret Justitsministeriet om, at det forbud er i strid med arbejdsmiljøreglerne, fordi det forhindrer at støj kan dæmpes ved kilden. Jeg videresendte for en sikkerheds skyld brevet til Miljøministeriet da det kom, så Miljøministeriet har i mere end tre år vidst, at bestemmelsen er ulovlig. Alligevel fastholder de den også i den nye bekendtgørelse. Det er det der undrer mig. Derfor har jeg lige vedhæftet brevet ved nedenstående mail, som nu er sendt til jægerforbundet: Citat:quote: P.S. Der står lidt om, hvorfor bekendtgørelserne ændres i høringsportalen: Citat:quote: M.v.h. Lasse. Ikke mærket, modellen eller materialet, men præcisionen er religionen! Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - Kima - 22-09-2012 DJ høringssvar Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - LasseScout - 22-09-2012 Nej hvor godt. De har da virkelig lagt sig i selen denne gang. Fedt at blive hørt når man henvender sig! M.v.h. Lasse. Ikke mærket, modellen eller materialet. Men præcisionen er ambitionen! Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - Zeb - 22-09-2012 Ja lad os endelig krydse fingre for at der nu er nogen på borgen (og deres "konsulentgruppe") som nu får et reelt forklaringsproblem og bliver sat til vægs så vi kan bringes ud af den mørke middelalder Zeb Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - h.s.jensen - 22-09-2012 ja det bliver spændende at følge med i [] hilsen H.S.Jensen Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - Marion Morrison - 22-09-2012 Og hvorfor skal det så lige våre ulovligt at jage med pistoler og revolver hvis bare energi/joule er der??[:p][!] Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - rkn - 22-09-2012 Det bliver sku spændende og se hvad der sker omkring lydpotter[] " Lange tunge kugler " [IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/Santo/Asgrdlogo.gif [/IMG] Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - TheDarkside - 23-09-2012 Citat:quote: Det vil jo kræve en ny skydeprøve.. Jeg ville nødig have at mine jagtnaboer render rundt og leger dirty harry med en revolver, de ikke kan ramme en ladeport med. Jeg kan se de har rigeligt i at håndtere haglgeværer på et ike-livsfarligt niveau. Vi skal selvfølgelig ikke bedømme ud fra laveste fællesnævner, men tage et vist hensyn til denne. Pistoler og revolvere er desuden nemmere at skjule= mere velegnede til kriminalitet. Selvom man bare er jæger, så er der jo nogen der pludselig får gode ideer. Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - CFR - 23-09-2012 Citat:quote: Det er da godt, at du forholder dig fordomsfrit til pistol/revolver jagt og ikke mindst dine jagtnaboers skydefærdigheder. Jeg har ingen personlig erfaring med denne type skydning, og det er heller ikke noget der interesserer mig nævneværdigt. Men det er mit klare indtryk, at i hænderne på en veltrænet skytte, så er pistol/revolver mindst lige så effektivt og sikker på omkring 25 meter afstand, som min riffelskydning er på 100 meter. Så fint nok at indføre en selvstændig skydeprøve, men der er altså ikke noget rent skydeteknisk ,hverken i forhold til præcision eller terminal ballistik der taler imod denne form for jagt. Med hensyn til at lovgive mod ting der kan bruges til kriminelle handlinger, så har jeg lige fundet er par andre ting som ligeledes burde forbydes: Nylonstrømper, elefanthuer, hættetrøjer, solbriller, styrthjælme, køkkenknive etc. Listen kan faktisk gå hen og blive rigtig lang, men jeg syntes faktisk ikke, at det er det rette grundlag at lovgive på. Christian Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring - TheDarkside - 24-09-2012 Citat:quote: Hvad mener du med at jeg skal forholde mig fordomsfrit over for mine jagtnaboer? De er en flok tumper, der skyder alt med en puls og ikke har en skid begreb om jagt. Jeg ser bare ikke behovet for at lovliggøre brug af håndvåben til jagt. Hvad kan man skyde med dem som man ikke kan skyde med en riffel eller haglbøsse? Hvad så med buejagt, tænker du vel? Tja, nu har man jo gode skydeprøver og en bue er heller ikke egnet til at begå kriminalitet med. Angående ting der kan anvendes i forbindelse med kriminalitet: Kan de umiddelbart erstattes med noget andet? Køkkenknive er jo nødvendige for at få mad... Jeg kan helt ærligt ikke komme mig over at nogle gerne vil gå på jagt med revolver. En o/u er lige på grænsen[}][] |