Våbenteknisk Forum - VTF
Rævejagt og -regulering 2015/16 - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Jagt & friluftsliv (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=14)
+--- Forum: Jagt i Danmark (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=64)
+--- Tråd: Rævejagt og -regulering 2015/16 (/showthread.php?tid=24213)

Sider: 1 2 3 4


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Lars M. L. - 04-08-2015

For nogle dage siden var jeg på besøg hos svigerfar, som lige havde slået et stykke græs. En oplagt mulighed for lidt rævejagt regulering af rævehvalpe. Svigerfar er også jæger, så vi fandt hver en passende post i nærheden af hinanden. Lige omkring solnedgang kom en rævehvalp til syne på passende afstand, så jeg skød - forbi. Ræven satte i løb og forsvandt ind i en pileremisse. Efter ca 2 minutter kom den dog frem igen. Denne gang endnu nærmere. Igen skød jeg forbi. Svigerfar havde været vidne til hele optrinnet og kluklo, så han fik mavepine.
Kontrolskydning af riflen viste, at riflen spredte skuddene over det meste af et A4-ark [xx(]. Et nærmere eftersyn af rifel, kikkert og montage afslørede, at en skue i montagen var gået løs [B)].
Lidt Locktite og en indskydning senere var riflen klar igen.

En lokal landmand høstede vinterbyg i går, så jeg havde mulighed for revanche til morgen. Jeg var på plads en halv time før solopgang. Efter ca 1 time kom en ræv frem i det fjerneste hjørne af marken. Jeg fandt min musepibe frem og blæste et par gange. Ræven reagerede ikke på mine pib og forsvandt kort efter.
Jeg kunne høre nogle krager skælde ud ca 250 meter fra mig og forsøgte at lokke med min "lyder som en syg fugl"-pibe. Jeg havde opgivet at få skud til ræven, da jeg pludseligt opdagede ræven ca 90 meter fra mig, hvor den stod i kiggede i min retning.
Forsigtigt fik jeg vendt riflen i den rigtige retning og afgivet et skud.

[Image: 50b45c3b-3ab8-4a68-babe-7e9fae7427da.jpg]

Alt i alt en super oplevelse med overbevisende effekt af mit lokkekald [:p]

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Swift - 10-09-2015

I aftes kunne jeg ikke dy mig for at snuppe en af hvalpene..![8D]

[Image: IMG_0402_zps3dygrlgz.jpg]

[Image: logo1mini.jpg]


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Swift - 24-09-2015

Efter en lokal nedgang i rævebestanden de sidste par år, har det været lidt deprimerende når den jagtform man brænder mest for er rævejagt med riffel.

Tidligere var mit årsudbytte imellem 10 – 20 ræve, men de sidste to år har jeg været nede på et par stykker.

Jeg har imidlertid netop fået adgang til et nyt rævejagtsområde. Området ligger i en tilpas afstand fra min bopæl, og der er tilsyneladende mange ræve i området. Indtil i går har jeg kun været ude en enkelt gang siden den 1. september, men forleden ringede ejeren og sagde at ”nu måtte jeg til at gøre noget”..!!! Han havde set tre ræve derude på en gang.

I aftes var vejret perfekt, så jeg drog afsted. Jeg valgte et sted ved en nyslået brakmark, hvor jeg havde en udsigt der strakte sig 600 – 800 meter ud.

En times tid før solnedgang så jeg en ræv på en stubmark 5- 600 meter til venstre for mig. Den var på vej væk skråt fra mig, så jeg prøvede om jeg kunne friste den med Hareskriget. Den stoppede op, men fortsatte lidt senere i samme retning. Jeg fulgte ræven i kikkerten indtil den forsvandt ind i en skov til venstre for mig.

Ca. en halv time senere opdagede jeg pludselig en ræv som skrånede hen oven den ny tilsåede mark – også til venstre for mig.
Afstanden var ca. 150 meter, men ræven kom i luntetrav så jeg ville lige vente og se om der skulle byde sig en bedre skudchance. Da den nåede sporet der løb langs skovkanten hvor jeg sad, drejede den af og kom nu ret ned imod mig. Jeg havde fanget ræven i sigtekikkerten da jeg lavede en muselyd med munden. Ræven stoppede op ca. 100 meter ude med front imod mig – kuglen traf den i brystet og den døde i knaldet.

[Image: Jagtbilleder%202015-%2016_zpsmvgan5im.jpg]

Hvor er det herligt igen at opleve den spænding som Rævejagt med riffel byder på.[Smile]

mvh. Swift

[Image: logo1mini.jpg]


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Poulsen - 24-09-2015

tillykke!

Det er skønt at der er gang i rævene og rævetråden igen[Smile]


Rævejagt og -regulering 2015/16 - SA - 24-09-2015

Halløjsa Swift......, og tillykke med ræven!!

Det lugter sg* lidt af ræveøl imorgen!![Big Grin]


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Swift - 27-09-2015

Jeg så jo en ræv mere – ud over den jeg skød – onsdag aften.

Det var med den i tankerne jeg prøvede igen samme sted i aftes.
Efter kun ½ times venten kom denne lille tæveræv ud i brakmarken…!

[Image: Raev%203_zpstfoha6ui.jpg]

Swift

[Image: logo1mini.jpg]


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Swift - 15-12-2015

Jeg var nu egentlig ude i et andet ærinde, men kort efter solopgang opdagede jeg ræven, som havde travlt med musejagt på en nærliggende stubmark. Den krydsede frem og tilbage på ”stubben”, og havde tilsyneladende ikke planer om at komme over hvor jeg kunne ”nå” den.

Jeg fandt C3 kaldet frem og blæste et par gange. Ræven stoppede straks med musene, og med udsigt til en haresteg, satte den kursen over imod mig.
Den stoppede op i et markskel ca. 200 meter fra mig. Den havde front imod mig, og hvis jeg havde haft ”Swift’en” med havde jeg ikke været betænkelig, men med .264’eren syntes jeg det var et lille mål på en afstand af 200 meter.

Jeg prøvede hareskriget igen…!

Det resulterede i at ræven løb ca. 50 meter langs markskellet, for så igen at ”sikre” over i retning af mig. Nå, det kunne åbenbart ikke være anderledes. Jeg havde et roligt anlæg fra skydestigen jeg sad i, og ræven gik ned i skuddet, med en kugle i brystet.

Det var en stor flot han…![Smile]

[Image: Raeligv%204_zpsygolc60j.jpg]

mvh. Swift

[Image: logo1mini.jpg]


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Lars M. L. - 24-01-2016

Rævejagt med lokkehund!
Jeg var ude med riflen til morgen. Jeg håbede på en ræv, men et dyr til fryseren ville også være dejligt. På vej ned til min plads, så jeg en ræv i læhegnet foran mig. Desværre stod den på en lille bakketop uden mulighed for kuglefang. Jeg må have gået i mine egne tanker, for pludselig sprang to dyr ud over marken og væk. Hvor kom de fra?
Noget ærgelig satte jeg mig i kanten af et læhegn i passende afstand fra et par gode veksler. Efter ca 50 minutter kom en ræv ud fra mosen på ca 50 meters afstand. Den fik straks øje på min lille gule "Formel 1" labrador. Ræven var tydeligvis interesseret i hunden og begyndte at snuse i græsse og markere territoriet. Det var en fin chance for mig og ræven fik et skud på bladet.
Kærligheden var ikke gengældt og Oskar virkede meget tilfreds med resultatet.
På vej tilbage fandt jeg en kastestang fra en gaffelbuk.

[Image: raeligv.jpg]

Life is good[Big Grin]

Mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Lars M. L. - 25-01-2016

Dagens ræv er blevet strejfet og skindet ligger nu i fryseren. Er der nogen, som kan anbefale et gaveri?
Mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Rolin - 25-01-2016

@Lars M. L.

Damsholte. http://www.garveri.dk

/Rolin

PS: Ellers er der en mulighed for du selv kan prøve, [^]lad os andre vide hvordan det gik[Big Grin]

[Image: image_zps40cd4b03.jpg]

"Non timeo mori, nec vivere Vereor"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Boryx - 25-01-2016

@Lars skal vi ikke også se et billede af kastestangen?

Godt arbejde med ræven, skudt med 223?

//Boryx

"I started out with nothing and i´ve still got most of it left"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - pete1234 - 25-01-2016

Tillykke med ræven og den effektive hund [Big Grin]

Mvh Pete


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Lars M. L. - 25-01-2016

@Rolin: tak for linket. Jeg har tidligere forsøgt at garve et par dådyrskind med beskeden succes...

@Boryx: ja, det var med 223'eren. Jeg har ikke noget foto af kastestangen, men forestil dig en opsats fra en gaffelbuk monteret på en plade, hvor der mangler plade, et kranie og een stang.... ;-)

@Pete1234: tak.

Mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Pingvinen - 26-01-2016

Hej Lars

Ejvind savner dig[Big Grin]
Der er en del ræve som vi gerne vil have hjælp til

Michael


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Hesselager - 26-01-2016

Citat:quote:

Originally posted by Lars M. L.

Dagens ræv er blevet strejfet og skindet ligger nu i fryseren. Er der nogen, som kan anbefale et gaveri?
Mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"



Der ligger et garveri på Langeland, Roald et eller andet han laver et fint arbejde og til en fornuftig pris.
Jeg skal finde hans nr i morgen. Har selv et bæverskind jeg skal have ned til ham.

[Image: asgaard.gif]
Fordi jeg kan.
[Image: Fuchs.gif]
243Win, 260 AI, 30.06


Rævejagt og -regulering 2015/16 - M@X 2.1 - 26-01-2016

Ronald Pelsbereder har 25852528

--
mvh M@X 2.0
Lykkelig pessimist
[Image: patch7.gif][Image: rav.gif]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Lars M. L. - 26-01-2016

Citat:quote:

Originally posted by Pingvinen

Hej Lars

Ejvind savner dig[Big Grin]
Der er en del ræve som vi gerne vil have hjælp til

Michael



Du og Ejvind er min kronisk dårlige samvittighed [:I]

Mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Pingvinen - 26-01-2016

Altid noget at du har en[Big Grin]

Knæk og bræk

Michael


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Pingvinen - 26-01-2016

Altid noget at du har en[Big Grin]

Knæk og bræk

Michael


Rævejagt og -regulering 2015/16 - Swift - 08-02-2016

Jeg var lige ude med Reguleringskæppen i går eftermiddags. [Smile]

[Image: 5.Raeligv_zpslfqzqyil.jpg]

[Image: logo1mini.jpg]