Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Husk vildtudbytte før 31 marts
#1
Husk at indberette vildtudbytte før den 31. marts

Den 31. marts er sidste chance for indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2005-2006.

Tidligere har det været muligt at indberette udbytte helt frem til den 1. november det efterfølgende jagtår, men den praksis er lavet om, som en konsekvens af at alt for få jægere indberetter deres udbytte.

Niels Kanstrup, der er leder af Danmarks Jægerforbund Kalø, har siddet med i den arbejdsgruppe som har anbefalet ændringerne til Vildtforvaltningsrådet, og han er ikke i tvivl om, at der skal ske noget drastisk med jægernes indberetningsprocent, hvis ikke det skal få uheldige konsekvenser.

- Udbyttestatistikken er en hovedhjørnesten i dansk vildtforvaltning, og vores muligheder for at følge jagten og dens bæredygtighed begrænses uden statistikken. Hvis ikke vi får indberetningsprocenten i vejret, vil det det være med til at svække jagten og jagtmulighederne i form af kortere jagttider og øgede begrænsninger, så jægerne er helt klart dem, der har størst interesse i at bevare og udbygge vildtudbyttesystemet, siger Niels Kanstrup.

Han fortæller i øvrigt, at de senere års tendens med et faldende antal indberetninger er blevet standset. Sidste år var der således 58,4 procent af jægerne, der indberettede deres udbytte, hvilket er en stigning på godt 1 procent i forhold til året før.

- Der er imidlertid langt op til målsætningen om, at mindst 80 procent af jægerne indberetter udbyttet i sæsonen 2009-2010, så jeg vil på det kraftigste opfordre til, at ALLE får indberettet inden den 31. marts 2006.

Indberetningsskemaet blev for nylig sendt ud til samtlige jagttegnsløsere med ”Vildtinformation 2006”, men der er også mulighed for at indberette via internettet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
-HUS

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)