Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Stålhagl og råvildt
#1
I år er det blevet til 7 stykker råvildt med hagl, hvoraf 3 stykker er skudt med stål. Fælles for de 3 stykker skudt med stål er at de er løbet mellem 50 og 100 meter inden de er forendt.

Da blyforbuddet i sin tid kom, må jeg ærligt indrømme at de stålhaglspatroner man kunne få, efter min og mange andre jægeres mening, var ret dårlige.

Vi havde heller ingen erfaringer med stål og skød på samme afstande som bly, med det resultat at der kom en masse anskydninger. Det værste var dog råvildtet, de første par år blev der anskudt flere stykker råvildt med hagl end der blev leveret. Dette førte til at mange jægere, inklusiv mig selv, helst ikke skød på råvildt med hagl. Da bismut hagl så kom frem (og senere tungsten), gik det tilbage til at der ”kun” lejlighedsvis blev anskudt et stykke råvildt med hagl.

Nu er de nye stålhagspatroner som findes på markedet heldigvis blevet uendeligt meget bedre end de første ”dan arms” 24g man i sin tid startede med. Faktisk vil jeg i dag sige at de bedste stålhaglspatroner svare til en dårlig blypatron, hvilket er enorme fremskridt. I lyset af at jeg ikke har problemer med at skyde fuglevildt med stål, besluttede jeg derfor at spare de dyre tungsten væk i år, til råvildtet. De første 2 stykker råvildt blev skudt med ”Kent Faststeel” 32 g haglstørrelse 3, begge dyr fik 2 skud på omkring 15 meter, men ingen gik ned ,med det samme. Det første gik 100 meter, hvorefter det forsvandt ind i noget krat. Dyret viste overhovedet ingen skudtegn, og min nabopost kom faktisk hen og hånede mig med mine 2 ”helt sikre forbiere”.

Nu har jeg efterhånden skudt en del råvildt med hagl, og ville mene at dyret skulle have ligget det ved begge skud. Jeg gik derfor op og fulgte vekslen som dyret var løbet ind i krattet på, og fandt dyret stendødt Ca. 25 inde. Ved op brækning var hele forparten, inklusiv halsen fuld af hagl, lunger havde fået over 5 hagl, dette chokerede mig noget da dyret jo så skulle have ”rullet”.

Nogle dage efter var vi på jagt i ”engen”, og et stykke råvildt kom perfekt forbi mig på 12 meter (afstand blev skridtet af efter skuddene). Jeg skød på det og denne gang kunne jeg tydeligt se den fik godt med hagl, men fortsatte med at løbe. Andet skud var ude på omkring 25 meter, og denne gang fik dyret tydeligvis igen hagl. Nu kunne både jeg selv, og naboen følge dyret Ca. 75 meter, hvor det pludseligt faldt som ramt af lynet. Her kunne ved brækningen, ligeledes konstatere at mange hagl var gået lige igennem dyret, og lunger samt hjerte var ”hullet”.

Efter disse 2 oplevelser kunne jeg så konstatere at virkningen af stålhagl på råvildt ikke er blevet bedre, og de efter min mening er uegnede til beskydning af råvildt. En pakke ”Tungsten Impax” blev indkøbt og de næste 4 stykker råvildt ”rullede” som de plejer.

Andre jægere her i Sønderjylland som skyder meget råvildt med hagl, bruger normalt heller ikke stålhagl, da de har ry for ikke at kunne slå råvildt ihjel, men nu ville jeg afprøve det i praksis.

Så lige inden nytår var jeg igen med på jagt, hvor vi skulle skyde nogle fasankokke. Imidlertid skulle der også skydes råvildt hvis chancen bød sig. Jeg var ikke meget for det da jeg ”kun” havde mine Kent faststeel 3ere med. Jeg blev dog forsikret om at ”jaguar” 1 ere stålpatroner, var den helt rigtige medicin til råvildt, så jeg lånte nogle stykker.

I første drev kom en rå perfekt forbi mig på 14-15 meters afstand, og jeg skød. Råen tegnede overhovedet ikke, men jeg vidste den måtte have fået hagl. Heldigvis var det åbent mark den løb over og vi kunne se den falde ude på 100 meters afstand. Nu var min mening igen lagt fast, stål duer ikke til råvildt.

I sidste drev den dag kom 3 stykker råvildt ud ved min nabo, som skød 2 skud på det bagerste lam. Han skød med de samme Jaguar 1ere stålpatroner, så jeg regnede med at lammet fik hagl selv om den ikke tegnede.

Drevet sluttede, og naboen erklærede at det måtte have været forbiere da der ikke kunne findes sweiss, og dyret ikke tegnede. Da jeg har rimeligt med erfaring i at skyde råvildt med hagl blev jeg spurgt om min mening. Jeg mente vi skulle gå over og se i den lille skov som dyrene var løbet ind i, hvilket vi så gjorde. Det døde lam lå lige inde i skoven, og ved brækningen kunne konstateres at det havde fået adskillige hagl igennem ”bladdet”. Afstanden blev skridtet af og der var 246 gode lange skridt fra skudsteddet til det døde dyr!!!. Jeg vil her bemærke at jeg selv fulgte dyret hele vejen op til det løb ind i skoven, og der var absolut intet tegn på at det var anskudt.

Tungsten og bismut virker fint til råvildt efter min erfaring, så dem bruger jeg igen fremadrettet.

Så kommer mit spørgsmål:
Er stålhagl virkeligt så dårlige til råvildt.
Svar
#2
Godt indlæg! Jeg skød også en del råvildt med hagl for år tilbage... Mine oplevelser med bly, bismuth, tungsten kontra stål er 100% på linje med dine!!!

I dag skyder jeg stort set kun råvildt med riffel...

J.
Svar
#3
Men alle døde indenfor 100 meter? Så længe man ikke skyder dem lige i skel lyder det da ok. Jeg har samme oplevelse med fuglevildt - især de meget hurtige patroner - der går lidt inden de udånder, da blodtabet lige skal kunne mærkes hvis der ikke er træf i centralnervesystemet.

Haglene deformerer jo ikke så døden kommer gennem forblødning.

Jeg skød et et stort bukkelam med en 308win på 30 meter. Den løb også 75-100 meter på trods af perfekt kugle..

Stort knald = stort smil :-D
Stort knald = stort smil :-D
Svar
#4
Jeg har skudt +10 rådyr over de sidste 3 år med hagl indenfor de jagtetiske afstande. Alle dyr er forendt maks 15 meter fra skudstedet. Jeg har set 2 rådyr blive skudt skråt bagfra på for lang afstand. Begge dyr forendte ca 400 meter fra påskudsstedet. Efter endt brækning kunne man iagttage at hagl var gået ind under ribbene og derved ramt de vitale dele og dyrene var derved afblødt til bla lungerne. Det var ikke umiddelbart muligt at se anskydning på råvildtet. Jeg var sidepost og benyttede lejligheden til at følge dyrene i flugten. Der er overordentlig vigtigt at følge vildtet med øjnene så længe som muligt hvis der er skudt efter det.
Jeg har ikke skudt råvildt med bismuth, tungsten eller andre metaller, kun stål.
Svar
#5
Tungsten bør ikke være lovligt - specielt når anskydninger ikke er nemme at konstatere i farten. Tungsten er noget rigtig skidt at have i kroppen = stensikker aggressiv cancer.. emnet har været debatteret herinde tidligere efter en rapport fra amerikanske forskere. Så hvis tråden har til formål at stoppe et evt. forbud af tungsten "fordi stålhagl ikke virker" - så jeg dybt uenig. Stålhagl har virket fint på alle de jagter jeg har været med til de sidste 10 år - under forudsætning af, at der er skudt på forsvarlig hold og skudplaceringen har været i orden.

Glem gamle skrøner om "shock-effekt" og andet ammestuesnak. Det er sår-kanal, der slår dyret ihjel. Og hvis stålhagl gennemskyder hjerte/lunger, så forender dyret. Ved anskydninger er det en anden sag. Længere hetz på et stykke vildt inden skudafgivelse kan muligvis medføre forøget adrenalin - og dermed øget selvopholdelsesdrift - især hvis det kun er et begrænset antal hagl, der rammer rigtigt. Om det er relevant i denne sammenhæng ved jeg ikke - bare et gæt....

.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar
#6
Nu har jeg ikke lige fået med at tungsten skulle være farligt, og jeg har da arbejdet med det på daglig basis siden 1987. Hvis det virkeligt skulle være kræftfremkaldene mon ikke arbejdstilsynet ville udsende et eller andet om det. Ved diverse lejligheder har jeg da naturligvis også fået det i kroppen, som de fleste andre maskinarbejdere og værktøjsmagere rundt omkring i verden, mig bekendt har jeg ikke fået kræft af det, heller ikke hørt om nogen der har.
Jeg har heller ikke lige fået med at der skulle være et forbud på vej mod tungstenhagl.

Hvis der kommer et forbud mod tungstenshagl, er de naturligvis ude af billedet, men så er der stadig bismut.
Med hensyn til den chokeffekt du taler om, er jeg uenig med dig. Jeg mener helt klart at lammelse af nervesystemet spiller en stor rolle i om dyret falder på stedet, se blot på forskellen ved riffelskud på hjertekugle og høj bladkugle. Selv om den høje bladkugle kan gå igennem uden at lave noget særligt synligt skade, falder dyret død om på stedet.

Om hvorvidt der er forskel på chokeffekt af det ene og det andet haglmateriale tager jeg ikke stilling til. Faktisk er det eneste jeg tager stilling til at råvildtet ikke falder lige så villigt for stålhagl som de andre haglmaterialer.

Jeg skal så ærligt indrømme at jeg kun har skudt omkring 10 stykker råvildt med stål, de fleste af disse dyr er fra tiden lige efter blyforbuddet kom. dog har jeg ikke kunne konstatere an tilfredsstillende virkning, og det er der ingen i min omgangskreds der har. Nu består hovedparten af min omgangskreds af jægere over 60, og jeg vil tro at 95% af dem har gået på jagt siden de blev 16, så man kan måske beskylde dem for at være traditions bundende når de ikke bryder sig om stål. (det er netop derfor jeg stiller spørgsmålet om andres erfaringer her)

Når vi derimod kommer til bismut og tungsten har jeg ikke noget at udsætte. Det der bringer lidt undren op i mig er at folk skyder på et stykke råvildt med stål og efter en kort eftersøgning, nogle gange med hund, siger man at det var en forbier. Set fra mit synspunkt er det lige meget om dyret løber rundt med et tungsten eller stålhagl i kroppen, da levende dyr slet ikke bør løbe rundt med hagl i koppen overhovedet.

Der er nu kommet 4 svar, først har Jamo gjort de samme erfaringer som mig selv. Derefter Chrstn olsen, som egentligt også har samme erfaringer men ikke ser det som et problem, til slut 2 som er godt tilfreds med stålhagl på råvildt.

chrstn olsen, Nej jeg er ikke tilfreds med at dyret løber 100 meter efter et haglskud. Hvis det er på mark er der ingen problemer, men langt de fleste rådyr jeg skyder med hagl er fællesjagter, som foregår i skov, hvor man ganske simpelt ikke kan følge dyret visuelt 100 meter.
Et bukkelam der løber 75-100m i rimeligt lige linje med en riffelkugle er normalt ramt i lungeregionen, når den rammes i hjertet plejer de at løbe i en halvcirkel, ved et skud lige imellem lunger/hjerteregion og ryg, falder den på stedet. Dyret skal lige stå stille og man skal kunne holde riflen stille da den "høje bladkugle" ellers let kan gå hen og lave hakkekød ud af ryggen.
Fælles for alle kugleplaceringer er at der ligger sweiss på skudstedet og det kan man følge til man finder dyret, det har jeg indtil nu altid kunnet ved de dyr jeg har skudt med riffel og det er da blevet til nogle stykker med årene.

Jamo jeg mener du er inde på det rigtige når du bruger riffel. Der hvor jeg selv skyder råvildt med hagl er de fællesjagter man bliver inviteret med på. Mange af disse jagter er jo specifikt med råvildt som hovedvildt, og hvis man indførte forbud mod at jage råvildt med hagl, ville disse selskabsjagter og traditionerne ved dem dø ud, hvilket da helt sikkert ville være en skam. Alligevel vil jeg, som ofte indbudt gæst på selskabsjagter, være dobbeltmoralsk nok til at sige at jeg personligt ikke ville modarbejde at forbud mod beskydning af råvildt med hagl.

Sonny
Svar
#7
Igen igen Gode stål hagl patroner er fuldt på højde med bly tungsten bismut osv.
Gå 3 hagl nr. ned ved stål hagl, vær opmærksom på om det er engelsk eller danske hagl nr.
En engelsk mærket patron nr. 3 er =en dansk 5 hagl, og det er altså for småt til råvildt.
Prøveskyd dine patroner kan dit gevær styre pågældende patron.
Kun 5 hagl i lungerne når der er skudt og truffet 2 gange antyder vel enten manglende energi eller at patron og gevær ikke passer sammen. Da der er 500 til 600 hagl sendt af sted efter dyret.
Samt halsen fulde af hagl, så er det manglende energi.
Jeg havde også nogle jaguar 1 hagl og havde samme oplevelse på konografen viste de en hastihed på 265ms. selv om det er ved at være noget siden, så er kvaliteten på jaguar patroner noget svingene.
Min favorit er hagl nr. 1 med 450- 500 ms. så virker de lige så godt som noget andet, og knald fald effekt.
Og det er testede på en del råvildt og rigtig mange edderfugle.
Svar
#8
Hvis man går lidt op i hvilke patroner man bruger og sørger for du overholder forsvarlig skudafstand, så finder jeg stålhagl ganske fortrinlige. Se på mm-angivelsen så du ikke bliver snydt af de engelske haglstørrelser. 3,5 mm og opefter med lidt fart på, så skal de nok vælte. Jeg har INGEN erfaringer med alternative hagltyper hverken tin, bismuth eller tungsten. De gamle blysmuttere kender jeg og jeg medgiver de var gode, men om de er så forfærdeligt meget bedre end moderne stål, sætter jeg faktisk spørgsmålstegn ved

Alt kød under 400 gram betegnes som pålæg
Svar
#9
Prøv lige at se forslag til ny bekendtgørelse om våben og ammunition af 11.12.2013.
Som det ser ud til, er det slut med tungstenpatroner.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)