15-12-2014, 09:13 PM
Test af Barnes 165 gr TSX Poly Tip.
Sidste år prøvede jeg at bruge 250gr Barnes TSX uden plastspids i min 9,3er nu da vi skulle skifte til blyfri i Tyskland.
På 2 jagter skød jeg 1 svin, 1 råvildt og 4 stykker dåvildt. Jeg kunne konstatere at kuglerne virkede fint, og virkningen i vildtet var nøjagtig den samme som de ”gamle” blyholdige kugler.
Nu var tiden kommet til at prøve cal. 30 kugler, og denne gang ville jeg prøve med plastspids, for at undgå at hullet bliver fyldt med mudder. Det betyder sikkert ikke noget at det der lille hul bliver fyldt med mudder, men jeg bryder mig bare ikke om det.
50 stk. Barnes TSX 165gr med blå plastspids blev ladet, og taget med på 2 dages drivjagt i Tyskland.
På dag et, kom der først en kronkalv forbi mit tårn i god trav. Afstanden var 40-50 meter og da den var vinkleret for, sendte jeg en bladkugle i den. Dyret reagerede overhovedet ikke, men løb nu ind i noget ret tæt krat. Jeg fulgte den i riffelkikkerten, da det jo er ret normalt at kronvildt ikke reagere på, selv gode kugler. Da kalven havde løbet Ca. 100-120 meter standsede den, og jeg ville lige give den et skud i nakken, for at afslutte sagen. Det blev dog ikke nødvendigt da den lige dinglede et par sekunder, hvorefter den faldt om.
Næste stykke vildt var en rå der kom springene med fuld fart. Den standsede dog lige 30 meter fra mit tårn for lige at orienter sig, hvilket bevirkede at jeg kunne sætte en kugle lige midt på bladet af den. Dyret blev tydeligt ramt som den skulle, men jeg skal love for at den kunne løbe, og den væltede først efter 80-100 meters flugt.
Jeg var på dette tidspunkt ikke påvirket på hverken den ene eller anden måde, da det jo også jævnligt sker at dyr har lange flugtstrækninger med ”gammeldags” kugler.
Næste chance var en gammel kronhind der kom listende og konstant stoppede for at orientere sig. Da den stoppede omkring 100 meters penge fra tårnet fik jeg kikkerten på den. Jeg havde ikke lyst til at den skulle løbe, så jeg besluttede mig for at give den skuddet på halsen. Her fungerede det som normalt, og dyret gik ned i knaldet.
Således sluttede drevet, og jeg gik ned for at brække mine dyr. Den gamle hind var først for, og jeg skal lige love for at der kom blod ud da jeg skar halsen op. Det viste sig at hele kødet på halsen var blevet smadret totalt, og der var meget voldsomme blodudtrædninger. Heldigvis var der ikke skader længere nede på dyret.
Kalven blev derefter brækket, og en tysk skovmand var nu kommet og hjalp med at holde benene. Det første vi bemærkede, allerede inden brækningen begyndte, var at der var et knytnæve stort hul i maven, samt et meget mindre hul med kraftig blødning fra hals/krop. Da brækningen begyndte kunne vi hurtigt konstatere at kuglen havde ramt midt på bladet, hvor den tydeligvis var begyndt at tumble. En flig var gået af kuglen og gået ud igennem halsen, hvor den havde lavet et lille hul som man knapt kunne på en lillefinger igennem. Hoveddelen af kuglen så ud til at have tumblet skråt igennem dyret og gået ud mellem maven og ryggen. Heldigvis var selve ryggen ikke ødelagt, men det siger sig selv at det var en forfærdelig gang svineri med maveindhold over alt i bughulen.
Så blev det råens tur, og da den lå med udgangshullet op kunne det jo ikke undgås at lægge mærke til det 10-12 Cm, store udgangshul midt på bladet. Man lagde også med det samme mærke til den ”boble” af grønt maveindhold som befandt sig midt på vommen.
Da jeg tog fat i dyrets forben føltes det som benene sad på en sæk grød. Hele frontpartiet på råen var smadret, så den tyske skovmand godt selv ville brække det. Igen kunne vi konstatere at en lille flig var gået af kuglen og perforeret mavesækken, imens hoveddelen af kuglen var gået fint lige igennem, bare med massive ødelæggelser til følge.
Der måtte virkeligt skæres meget af dyret for at få lavet det til en ordentlig fødevare, og skovmanden mente at jeg kunne blive præsenteret for er regning på det ødelagte kød. Da vi kom tilbage og skovfogeden så det, skulle jeg ikke betale, men han ville råde mig til at finde en anden kugle, da jeg ikke var den første der havde problemer med den der 165gr.
Dag 2 fik jeg en god post i en lille ”dal” med tæt krat på skrænterne, og sumpet område i dalen. En sådan post give naturligvis et meget lille skudfelt, da der kun er få rimeligt smalle steder man kan skyde for krattet, men det er jo gerne sådanne steder svinene kommer.
Riflen har 4 skud i magasinet og naturligvis en i kammeret, så men en 5 skuds salve en man jo rimeligt klar til at tage fra, hvis der skulle komme en rotte svin.
Der kom da også en rotte da jeg havde sat lidt. De kom ned igennem krattet med en gevaldig fart, og jeg gjorde klar til at skyde da de ville passere bunden af dalen, hvor der ikke var krat. Jeg fik sving i riflen, men da svinene kom til åbningen standsede de, med det resultat at mit første skud gik i jorden lige foran en uberlaufer.
Svinene blev totalt forvirrede, og satte turbo til i alle retninger. Sådan en rotte der bliver spredt er naturligvis et ønskemål. Det havde regnet og da svinene var drivvåde, kunne kugleslagene fint ses på dem. Det undrede mig derfor at det første svin ikke faldt for den bladkugle som den fik. Da jeg holdt til den igen og skulle til at give den en til, klappede den dog sammen inden mit skud gik. De næste 2 svin faldt i knaldene, hvorimod det sidste løb uanfægtet videre op ad skrænten den var kommet fra, på trods af en god kugle. Jeg fægtede med at få en frisk patron op af lommen, men nåede det ikke. Heldigvis hørte jeg noget knasen i krattet, og jeg kunne skimte svinet som kom rullende ned ad skrænten, og så hvor det blev liggende.
Efter et stykke tid kom der igen en rotte løbene med stor fart ned ad skrænten. Igen var jeg klar og blev forbavset over at første svin ikke faldt med den kugle den fik. Jeg regnede dog med at den var dødeligt ramt, så jeg holdt til neste svin i rækken. Til min tilfredshed kunne jeg konstatere at det nye mål slog en kolbøtte ved træfferen den fik. Ud af øjenkrogen havde jeg fulgt den første svin jeg havde beskudt, og viste derfor at det stadig ikke var faldet. Jeg lod de sidste svin i rotten passere, og koncentrerede mig om den der stadig løb med en kugle i sig. Jeg så den i glimt imellem krattet, og da der var en lille åbning lykkedes det at sætte en ny kugle i den, hvilket da også fik den til at rulle.
Da der var en times til tilbage af drevet, kom der igen svin. Jeg kunne ikke se dem, men hørte dem igennem regn og blæst i krattet, så jeg var klar over at noget kom. Efter soen kom første uberlaufer, som jeg skød på. Denne gang var jeg usikker på om jeg havde ramt, den fortsatte da også upåvirket så jeg fulgte den, og da chancen bød sig skød jeg igen, hvilket fik den til at kollapse. Jeg kunne lige nå at skyde et 3. skud på det sidste svin i rækken. Jeg var sikker på at den fik en god træffer så jeg var egentlig ikke bekymret da den forsvandt ind i krattet.
Helt i slutningen af drevet kom en rudel kronvildt og stillede sig på det åbne sumpområde midt i dalen, 35-40 meter fra mig. Rudlen stod stille, og selv om jeg havde krydset oppe på halsen af en kalv, besluttede jeg at stoppe. Der var jo allerede 8 svin som skulle brækkes, og jeg var egentlig også mættet for i dag med jagtoplevelser.
Ved opbrækningen kunne jeg konstatere at der var mere ødelæggelser i svinene end jeg ville have forventet, hvis jeg havde brugt mine ”gamle” blyholdige kugler. Samtlige 8 svin var ramt på bladet, og i 2 af dem var der dobbelte bladkugler. Det var ved et par af svinene tydeligt at kuglen var tumblet og havde ændret retning, hvilket jo heller ikke er godt for kødet.
Min konklusion er således at disse Barnes TSX plastspids, ved flere lejligheder har ”forsinket” reaktion, hvilket jeg ikke er vandt til fra mine ”gamle” kugler. Denne forsinkede reaktion kostede mig i dette tilfælde, flere gange, nogle kostbare sekunder, og dermed chancen for at skyde flere svin af rotte 2. og 3. rotte som kom forbi. Dette bevirkede jo at ud af mine 11 skud, var 2 skud placeret i allerede dødeligt ramte svin, hvor de naturligvis skulle have været brugt på ”friske” mål, den forbier jag startede med kan kuglerne naturligvis ikke gøre for.
De 11 stykker vildt fra denne jagt, er i dette tilfælde nok til at jeg kan sige disse kugler ikke længere bliver brugt af mig til jagt. Kombinationen af forsinket virkning sammen med lige rigelig kødødelæggelse er ikke noget jeg bryder mig om. Jeg vil nu se efter et nyt blyfri projektil i Kal. 30, og overvejer i den forbindelse at prøve 150gr TSX uden plastspids, da Tyskerne siger den er betydelig bedre, og jeg jo ikke har haft bøvl med dem i 9,3ern.
Sonny
Sidste år prøvede jeg at bruge 250gr Barnes TSX uden plastspids i min 9,3er nu da vi skulle skifte til blyfri i Tyskland.
På 2 jagter skød jeg 1 svin, 1 råvildt og 4 stykker dåvildt. Jeg kunne konstatere at kuglerne virkede fint, og virkningen i vildtet var nøjagtig den samme som de ”gamle” blyholdige kugler.
Nu var tiden kommet til at prøve cal. 30 kugler, og denne gang ville jeg prøve med plastspids, for at undgå at hullet bliver fyldt med mudder. Det betyder sikkert ikke noget at det der lille hul bliver fyldt med mudder, men jeg bryder mig bare ikke om det.
50 stk. Barnes TSX 165gr med blå plastspids blev ladet, og taget med på 2 dages drivjagt i Tyskland.
På dag et, kom der først en kronkalv forbi mit tårn i god trav. Afstanden var 40-50 meter og da den var vinkleret for, sendte jeg en bladkugle i den. Dyret reagerede overhovedet ikke, men løb nu ind i noget ret tæt krat. Jeg fulgte den i riffelkikkerten, da det jo er ret normalt at kronvildt ikke reagere på, selv gode kugler. Da kalven havde løbet Ca. 100-120 meter standsede den, og jeg ville lige give den et skud i nakken, for at afslutte sagen. Det blev dog ikke nødvendigt da den lige dinglede et par sekunder, hvorefter den faldt om.
Næste stykke vildt var en rå der kom springene med fuld fart. Den standsede dog lige 30 meter fra mit tårn for lige at orienter sig, hvilket bevirkede at jeg kunne sætte en kugle lige midt på bladet af den. Dyret blev tydeligt ramt som den skulle, men jeg skal love for at den kunne løbe, og den væltede først efter 80-100 meters flugt.
Jeg var på dette tidspunkt ikke påvirket på hverken den ene eller anden måde, da det jo også jævnligt sker at dyr har lange flugtstrækninger med ”gammeldags” kugler.
Næste chance var en gammel kronhind der kom listende og konstant stoppede for at orientere sig. Da den stoppede omkring 100 meters penge fra tårnet fik jeg kikkerten på den. Jeg havde ikke lyst til at den skulle løbe, så jeg besluttede mig for at give den skuddet på halsen. Her fungerede det som normalt, og dyret gik ned i knaldet.
Således sluttede drevet, og jeg gik ned for at brække mine dyr. Den gamle hind var først for, og jeg skal lige love for at der kom blod ud da jeg skar halsen op. Det viste sig at hele kødet på halsen var blevet smadret totalt, og der var meget voldsomme blodudtrædninger. Heldigvis var der ikke skader længere nede på dyret.
Kalven blev derefter brækket, og en tysk skovmand var nu kommet og hjalp med at holde benene. Det første vi bemærkede, allerede inden brækningen begyndte, var at der var et knytnæve stort hul i maven, samt et meget mindre hul med kraftig blødning fra hals/krop. Da brækningen begyndte kunne vi hurtigt konstatere at kuglen havde ramt midt på bladet, hvor den tydeligvis var begyndt at tumble. En flig var gået af kuglen og gået ud igennem halsen, hvor den havde lavet et lille hul som man knapt kunne på en lillefinger igennem. Hoveddelen af kuglen så ud til at have tumblet skråt igennem dyret og gået ud mellem maven og ryggen. Heldigvis var selve ryggen ikke ødelagt, men det siger sig selv at det var en forfærdelig gang svineri med maveindhold over alt i bughulen.
Så blev det råens tur, og da den lå med udgangshullet op kunne det jo ikke undgås at lægge mærke til det 10-12 Cm, store udgangshul midt på bladet. Man lagde også med det samme mærke til den ”boble” af grønt maveindhold som befandt sig midt på vommen.
Da jeg tog fat i dyrets forben føltes det som benene sad på en sæk grød. Hele frontpartiet på råen var smadret, så den tyske skovmand godt selv ville brække det. Igen kunne vi konstatere at en lille flig var gået af kuglen og perforeret mavesækken, imens hoveddelen af kuglen var gået fint lige igennem, bare med massive ødelæggelser til følge.
Der måtte virkeligt skæres meget af dyret for at få lavet det til en ordentlig fødevare, og skovmanden mente at jeg kunne blive præsenteret for er regning på det ødelagte kød. Da vi kom tilbage og skovfogeden så det, skulle jeg ikke betale, men han ville råde mig til at finde en anden kugle, da jeg ikke var den første der havde problemer med den der 165gr.
Dag 2 fik jeg en god post i en lille ”dal” med tæt krat på skrænterne, og sumpet område i dalen. En sådan post give naturligvis et meget lille skudfelt, da der kun er få rimeligt smalle steder man kan skyde for krattet, men det er jo gerne sådanne steder svinene kommer.
Riflen har 4 skud i magasinet og naturligvis en i kammeret, så men en 5 skuds salve en man jo rimeligt klar til at tage fra, hvis der skulle komme en rotte svin.
Der kom da også en rotte da jeg havde sat lidt. De kom ned igennem krattet med en gevaldig fart, og jeg gjorde klar til at skyde da de ville passere bunden af dalen, hvor der ikke var krat. Jeg fik sving i riflen, men da svinene kom til åbningen standsede de, med det resultat at mit første skud gik i jorden lige foran en uberlaufer.
Svinene blev totalt forvirrede, og satte turbo til i alle retninger. Sådan en rotte der bliver spredt er naturligvis et ønskemål. Det havde regnet og da svinene var drivvåde, kunne kugleslagene fint ses på dem. Det undrede mig derfor at det første svin ikke faldt for den bladkugle som den fik. Da jeg holdt til den igen og skulle til at give den en til, klappede den dog sammen inden mit skud gik. De næste 2 svin faldt i knaldene, hvorimod det sidste løb uanfægtet videre op ad skrænten den var kommet fra, på trods af en god kugle. Jeg fægtede med at få en frisk patron op af lommen, men nåede det ikke. Heldigvis hørte jeg noget knasen i krattet, og jeg kunne skimte svinet som kom rullende ned ad skrænten, og så hvor det blev liggende.
Efter et stykke tid kom der igen en rotte løbene med stor fart ned ad skrænten. Igen var jeg klar og blev forbavset over at første svin ikke faldt med den kugle den fik. Jeg regnede dog med at den var dødeligt ramt, så jeg holdt til neste svin i rækken. Til min tilfredshed kunne jeg konstatere at det nye mål slog en kolbøtte ved træfferen den fik. Ud af øjenkrogen havde jeg fulgt den første svin jeg havde beskudt, og viste derfor at det stadig ikke var faldet. Jeg lod de sidste svin i rotten passere, og koncentrerede mig om den der stadig løb med en kugle i sig. Jeg så den i glimt imellem krattet, og da der var en lille åbning lykkedes det at sætte en ny kugle i den, hvilket da også fik den til at rulle.
Da der var en times til tilbage af drevet, kom der igen svin. Jeg kunne ikke se dem, men hørte dem igennem regn og blæst i krattet, så jeg var klar over at noget kom. Efter soen kom første uberlaufer, som jeg skød på. Denne gang var jeg usikker på om jeg havde ramt, den fortsatte da også upåvirket så jeg fulgte den, og da chancen bød sig skød jeg igen, hvilket fik den til at kollapse. Jeg kunne lige nå at skyde et 3. skud på det sidste svin i rækken. Jeg var sikker på at den fik en god træffer så jeg var egentlig ikke bekymret da den forsvandt ind i krattet.
Helt i slutningen af drevet kom en rudel kronvildt og stillede sig på det åbne sumpområde midt i dalen, 35-40 meter fra mig. Rudlen stod stille, og selv om jeg havde krydset oppe på halsen af en kalv, besluttede jeg at stoppe. Der var jo allerede 8 svin som skulle brækkes, og jeg var egentlig også mættet for i dag med jagtoplevelser.
Ved opbrækningen kunne jeg konstatere at der var mere ødelæggelser i svinene end jeg ville have forventet, hvis jeg havde brugt mine ”gamle” blyholdige kugler. Samtlige 8 svin var ramt på bladet, og i 2 af dem var der dobbelte bladkugler. Det var ved et par af svinene tydeligt at kuglen var tumblet og havde ændret retning, hvilket jo heller ikke er godt for kødet.
Min konklusion er således at disse Barnes TSX plastspids, ved flere lejligheder har ”forsinket” reaktion, hvilket jeg ikke er vandt til fra mine ”gamle” kugler. Denne forsinkede reaktion kostede mig i dette tilfælde, flere gange, nogle kostbare sekunder, og dermed chancen for at skyde flere svin af rotte 2. og 3. rotte som kom forbi. Dette bevirkede jo at ud af mine 11 skud, var 2 skud placeret i allerede dødeligt ramte svin, hvor de naturligvis skulle have været brugt på ”friske” mål, den forbier jag startede med kan kuglerne naturligvis ikke gøre for.
De 11 stykker vildt fra denne jagt, er i dette tilfælde nok til at jeg kan sige disse kugler ikke længere bliver brugt af mig til jagt. Kombinationen af forsinket virkning sammen med lige rigelig kødødelæggelse er ikke noget jeg bryder mig om. Jeg vil nu se efter et nyt blyfri projektil i Kal. 30, og overvejer i den forbindelse at prøve 150gr TSX uden plastspids, da Tyskerne siger den er betydelig bedre, og jeg jo ikke har haft bøvl med dem i 9,3ern.
Sonny