Svar: 62
Tråde: 0
Tilmeldt: Jul 2008
Respekt:
0
Jeg kan godt se pointen i, at det ikke nødvendigvis hjælper en i forvejen trængt bestand at plaffe løs på den. Men bare fordi en bestand ligger langt under sit tidligere niveau, er jo slet ikke det samme som at den skulle være truet og dermed at sige at den ikke kan jages. En bestand på 10-15.000 par er ikke en lille bestand.
At agerhønen tidligere har været langt mere talrig, var jo resultatet af at landbruget på det pågældende tidspunkt blev afviklet på en måde som var særdeles gunstig for lige netop agerhønen. Så man kan vel tillade sig at påstå at bestanden tidligere blot har været pustet kunstigt op.
De forhold har ænderet sig og agerhønebestanden er nu ved at finde et nyt leje. Et leje som, også i fremtiden, kommer til at ændre sig løbende, både op og ned, som forholdenene i landbruget kommer til at ændre sig.
Ville det ikke give mest mening evt at afprøve en frivillig fredning i et område, for at se om det overhovedet har nogen effekt. Det er jo helt oplagt ikke er jagten der udgør selve grundlaget i truslen mod agerhønen, men derimod landbruget...
Man kunne evt starte med de områder hvor man, trods alt ved at der skydes over evne.
Svar: 391
Tråde: 0
Tilmeldt: Dec 2004
Respekt:
0
Tika.. Prøver du at bruge saglige argumenter og logik overfor DN ?? Jeg tror det svare lidt til at sømme budding op på en væg
Det hele ender med at falde til jorden.
Men nu er det jo faktisk DB Dyrenes beskyttelse og ikke DN der er fremkommet med forslaget. Samt en måde at få brændt lidt flere jagttegns penge af. Sjovt som nogle organisationer der intet yder ser sig beretiget til at forvalte de penge
Svar: 5.822
Tråde: 0
Tilmeldt: Jan 2005
Respekt:
0
Tja... vi har typisk en enkelt familieflok med agerhøns på vores revir hvert år.
Vi skyder ikke på dem....
Men med alt det brakland, man nu går i gang med at opdyrke, går bestanden nok endnu mere ned ad bakke.
De store monokulturer med afgrøder levner ikke plads til de mange forskellige insekter, som er det eneste agerhønsekyllingerne vil spise.... De "åndehuller" vi har med brak er med tl at holde liv i den sidste rest af agerhønsene.
En fredning nytter næppe noget. Men en braklægningsordning der indebærer etablering af insektvolde - f.eks. i skel mellem jagtrevirerne ville måske virke...
.....nu også ejer af en 9,3x62 :-)
Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)
Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar: 391
Tråde: 0
Tilmeldt: Dec 2004
Respekt:
0
Jeg tror ikke på den med brak alene kan gøre en forskel. Hvis man bare tager et stykke jord og udlægger til brak vil det i løbet af 3-4 år være en næsten renbestand af græs.
Agerhøns bestanden er gået ned af bakke samtidig med at der blev indført tvungen braklægning. Alt det etårige ukrudt som bære store mængder frø kan ikke klare sig i særlig lang tid før græsserne kvæler dem
Beskidte roemarker og andre lave vækster hvor der ikke bliver bekæmpet ukrudt tror jeg vil give en øget bestand. men det er nok næppe muligt at få majsen til at vige for roer...
Svar: 824
Tråde: 0
Tilmeldt: May 2006
Respekt:
1
Jeg vil tro at en fredning vil være dødsstødet for agerhønen. En fredning vil medføre, at der ikke længere vil være noget incitament for jægere til at presse på og/eller investere i biotopforbedring og der vil ikke være nye udsætninger til at supplere bestanden. Det vil være historien med urfuglen om igen.
Hjemmeladeren
Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs