Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Guldmedalje for ræv
#1
Guldmedalje for ræv

Dato: 05/12-2005 Egentlig var Mogens Sixtus Rasmussen på sneppejagt i Sønderjylland, men det eneste, han skød den novemberlørdag, var en ræv.

Til gengæld var det en kæmperæv, og han fik en opfordring til at lade ræven opmåle med henblik på muligvis at få en medalje, lige som man kan med for eksempel råbukke eller kronhjorte.

Noget undrende tog Sixtus imod opfordringen, og i tirsdags stod han så hos Danmarks Jægerforbunds opmålere hos Korsholm i Skjern, og så på, at Frits Heje Hansen opmålte henholdsvis tvær- og længdemål på kraniet, hvilket gav et samlet tal på 26,10 centimeter.

Hver centimeter svarer til ét point, og ræven scorede altså 26,10 point, som viste sig at udløse en sjælden guldmedalje.

Det er blot den anden guldmedalje, der er udleveret fra Danmarks Jægerforbund siden overgangen til nyt edb-system i 2000, og den næststørste opmålte ræv hos Danmarks Jægerforbund siden 2000.

- Jeg anede ikke, at det var muligt at få opmålt ræven, lød det fra en noget overrasket og lidt stolt Mogens Sixtus Rasmussen.

Ej heller det store flertal af jægerne er sandsynligvis klar over denne mulighed, idet der kun er opmålt 20 ræve siden 2000, i øvrigt alle sammen i 2004 og 2005.

Ønsker man at få en ræv målt op, skal man blot koge kraniet af og møde op, når Danmarks Jægerforbunds opmålere – Claus Sætter-Lassen, Leif Thomassen og Fritz Heje Hansen – er på deres ”turne” til næste efterår eller på udstillingen i Odense Kongres Center til foråret.
Steinar

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)