22-04-2017, 06:01 PM
Selv om jeg er glad for riffelskydning og ditto jagt, så har mine fiskestænger også en stor plads i mit hjerte.
Jeg har fanget "en del" laks i Norge gennem tiderne, men aldrig en dansk. Jeg har forsøgt, mere eller mindre helhjertet, de sidste 10-15 år, Skjern Å, Varde Å og andre, uden det store held.
Men i dag skulle det så være.
Jeg drog vestpå til Skjern Å tidligt i morges, langt oppe i systemet, ved Arnborg, og tog bestik af vejr og vind. Fluestangen var blevet valgt fra pga. vinden (ja, ja, jeg ved det godt, det kan sagens lade sig gøre, men jeg har det nu en gang sådan, at det skal være en fornøjelse at fiske, og ikke en kamp for overlevelse...), så det blev spinnestangen der blev rigget til. Jeg vandrede ud gennem skoven til øverste grænse og startede fiskeriet. Vandet var fint, solen skinnede og der var læ for vinden bag skoven. Efter 30 minutters fiskeri huggede den. Startede ud med lidt rusken og tog så en 50 meters tur nedstrøms. Vendte og gik optrøms i mod mig med fuld fart, jeg kunne dårligt følge med på hjulet, tænkte på, at det var rart med den gamle Cardinal 54 og ikke fluehjulet... Den passerede mig og fortsatte 50 meter opstrøms for mig. Så gik der lidt stillingskrig i det, lidt frem og lidt tilbage. Efter 20 minutter uden at jeg havde set hvad der var i den anden ende, stak den halefinnen op og sagde hej. Den var stor.
Yderligere 5 minutter gik der, inden den kæntrede første gang og kom ind forbi mig. Jeg ville lige stikke det ene ben ned i åen, så jeg kunne få fat om haleroden og kane den ind i sivene. Der var så ikke nogen bund, så med nød og næppe holdt jeg balancen og fisken tog en tur mere. Næste gang den kom forbi, måtte jeg ned på knæ, men kunne ikke få tag på haleroden. Så måtte der andre midler til, min lille lommegaf blev fumlet frem fra inderste lomme og gjort klar. Tredje gang blev så lykkens gang (ja, ikke for laksen), den fik et lille prik bag hovedet og jeg kastede mig og laksen baglæns op på bredden.
Min første danske vildlaks var en realitet. Jeg sad længe og beundrede den flotte fisk, med en blanding af vemod og glæde, lidt ligesom når jeg har fældet et stykke vildt.
Jeg har som sagt fanget andre, og større, laks i min tid, men denne her vil altid stå for mig, som noget særligt. Den vejede 9 kg og målte 100 cm.
Knæk og bræk, Torben