Mange Tak ULG & ran
Normalt får man kun trofæet. Jeg kender ikke arbejdsgangen med hensyn til kød, men kan levende forestille mig en vis hurdle med de veterinære myndigheder i Danmark.
Jeg bruger ikke andet prisliste– det er mig der trykker på aftrækkeren og jeg betaler, yderligere minimere det eventuelle fusk fra revirets side, da man må forvendte at blive præsenteret for det største trofæ muligt (indtjening) eller den maksimum størrelse du har ønsket at skyde. Dette kræver ganske vist et kendskab til vildtet. Gris og hjort er jeg på herrens mark, men tror alligevel på prisliste i længden.
Du betaler for jagt, ophold, ævlehoved (tolk) og trofæ behandling ca. 3500 til 4500 for 4 jagt dage alt efter udbyder. Dertil kommer et administration gebyr og forsikring.
Dertil er der så drikkepenge og kørsel. Efter Polen er kommet ind i EU er der kommet 20 % moms på alt og benzin er blevet dyr. Yderligere har Polakkerne fornyet deres bil park betydelig f.eks. skovfogdens frue kørte Mercedes stationcar, så de officielle kørepenge og orange dito er steget!
Derfor:
Aftal så tidligt som muligt afregningen på kørsel.
Fortæl at du er kommet for at gå på jagt, ikke køre på jagt
Hvis du kun vil skyde gris lejlighedsvis, når og hvis de kommer for, så fortæl at der ikke skal køres efter gris og slet ikke i primetime.(De vil generelt meget gerne havde skudt gris).
Dertil kommer trofæafgifter efter prisliste alt efter hvad du skyder.
Vi (rødderne) har til buk brugt den samme lokale jagtagent i Polen i en del år. Han er ikke billigere end en dansk ”køkkenbords” arrangør, men vi ved hvad vi får og hvad vi kan forvente!
Denne tur efter dåhjort var arrangeret af Buhls’ og min første ”et skuds tur” til Polen.
Løgnehistorien:
Bær over med mig. Jeg er hverken Karen B. eller Ernest H.
Problemet med turen var mangel på brunst! Dyrene var i en overgangs fase, ikke i normal adfærd mønster og ikke på brunst pladserne. Nogle af de Polske jægere var meget modvillige til egentlig pyrsh på brunst pladserne pga. medfølgende uro. Hjortene trak fra brunstplads til brunstplads på alle tider af døgnet, dog mest efter mørkets frembrud, for at holde sig informeret om damernes tilstand (her bestemmer de også). Der blev fra polakkerne side dømt skydetårn fra start til slut.
Den første hjort: Ankomst tidligt (ca. 17) til skydetårn. Absolut ingen bevægelse før efter mørkets frem brud. Ved 20 tiden (måneskin) ankommer en rigtig pæn hjort til brunstpladsen, tydeligt nervøs, riffelen er oppe – men en klar meldingen udebliver – og pist er han væk. Der må ryges!!!!!!!! Ny hjort ankommer, også meget nervøs. Han går kun i skyggen på grænsen til pladsen –meget smart herre og det var derfor ikke til at vurdere trofæet. Nu er riffelen oppe og afsikret – han bliver fulgt – efterhånden fik han de informationer han var kommet efter og var på vej væk. Da hele hans højre side pludseligt blev oplyst af månen, men ikke trofæet, hvisker jeg ”shissen” – tak……tak….groser hirsh – Han står nu spidst - stolpen hviler på lysken i højre side med venstre forløb over et – bang – jeg bliver totalt blændet af mundings glimtet, men når at se hjorten snuble – en kort spurgt i en halv bue og alt bliver stille, meget stille. Jeg ryger og han henter bilen – så går vi efter hjorten. Kuglen sad perfekt efter omstændighederne indgang i lysken og modsat forløb skudt over. Hvad der havde været der imellem – ja finker.
Næste aften et nyt tårn – samme procedure. Her der to keiler oppe at slås. De hyler og skriger så det er en lyst. Det er bestemt ikke smågrise. Hele brakmarken gynger, men vi kan kun se ryggen af den ene. Riffelen er oppe! Pludselig ser jeg en hjort over jægerens skulder – han rejser sig pludseligt op i tårnet! Så jeg må rund om ham for at komme til at skyde. Det bliver hjorten for meget og han stryger til skovs. Godt efterfulgt af jægeren hånd projektør!!!!!!!!!!!!!!!!!!Ja det var en stor hjort. Vi beslutter at tage en pyrsh langs skoven og pludselig står vi praktisk talt midt i en rudel. Vi står bom stille en halv times tid, men kan ikke få frit skud til hjorten pga. hinder og kalve. Et legebarn af en kalv afgøre sagen da den kommer for tæt på – og rudelen går! Bukkefeber? Ja mon ikke. Det lille dikkeværk hamrede så jeg troede at dyrene kunne høre det.
Absolut sidste aften – samme procedure, nu helt uden månelys. Belært af forrige aften, så blev geværremmen taget af, jægeren sat i fjerneste hjørne med besked om at blive siddende uanset hvad der skete og holde den projektør slukket ”at all times”. Det er sidste aften og min private parole var: Hjort eller keiler er for så vidt fløjtende ligegyldigt – der bliver skudt hvad der kommer for. Det er nu absolut mørkt – på et tidspunkt hører jeg noget gå i stubben – ikke megen støj og uregelmæssigt – det var dog nok til at få hjertet op i omdrejninger. Et kig over kanten af tårnet afslører en mørk skygge på stuppen - en hjort ca. 80 meter væk. Jeg læner mig uendeligt langsomt til hjortens side med riffelen i anslag og finder det magiske punkt en 1/3 oppe ved forbenet - nu er jægeren også vågnet – han ryger op som trold af en æske mens han brøler ”hirsh” og samtidig går skuddet. Han tænder nu projektøren direkte i hovedet på mig hvorefter den slukkedes. Sol, måner og stjerner danser for mine øjne! Der lyder et herligt bump fra stubben. Hjorten er nede!!!!!!!!!
Gyset: Udgangen sider langt tilbage og i samme side som jeg sigtede på? Alle vitale dele i maskinrummet var bare fars og indgangs hullet fandt jeg ikke (hjorten blev ikke flået mens vi var der). Jeg fik min hjort og det var hvad jeg kom for!
Lygtemanden og undertegnede
Resten fortåger sig lykkeligt i pivo, wodka og fed Polsk mad (jeg ved stadig ikke hvad det var for en suppe).
Mvh Thorlak
NB: jeg er ved at ærgre mig til døde over at havde tabt det ene bruge hylser ud over siden på skydetårnet!