Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
DN vil frede Agerhøns
#1
DN vil frede Agerhøns

[Image: dralflogoKim1.jpg]
Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.
Svar
#2
Jeg kan godt se pointen i, at det ikke nødvendigvis hjælper en i forvejen trængt bestand at plaffe løs på den. Men bare fordi en bestand ligger langt under sit tidligere niveau, er jo slet ikke det samme som at den skulle være truet og dermed at sige at den ikke kan jages. En bestand på 10-15.000 par er ikke en lille bestand.

At agerhønen tidligere har været langt mere talrig, var jo resultatet af at landbruget på det pågældende tidspunkt blev afviklet på en måde som var særdeles gunstig for lige netop agerhønen. Så man kan vel tillade sig at påstå at bestanden tidligere blot har været pustet kunstigt op.

De forhold har ænderet sig og agerhønebestanden er nu ved at finde et nyt leje. Et leje som, også i fremtiden, kommer til at ændre sig løbende, både op og ned, som forholdenene i landbruget kommer til at ændre sig.

Ville det ikke give mest mening evt at afprøve en frivillig fredning i et område, for at se om det overhovedet har nogen effekt. Det er jo helt oplagt ikke er jagten der udgør selve grundlaget i truslen mod agerhønen, men derimod landbruget...

Man kunne evt starte med de områder hvor man, trods alt ved at der skydes over evne.
Svar
#3
Tika.. Prøver du at bruge saglige argumenter og logik overfor DN ?? Jeg tror det svare lidt til at sømme budding op på en væg
Det hele ender med at falde til jorden.

Men nu er det jo faktisk DB Dyrenes beskyttelse og ikke DN der er fremkommet med forslaget. Samt en måde at få brændt lidt flere jagttegns penge af. Sjovt som nogle organisationer der intet yder ser sig beretiget til at forvalte de penge
Svar
#4
Tja... vi har typisk en enkelt familieflok med agerhøns på vores revir hvert år.
Vi skyder ikke på dem....
Men med alt det brakland, man nu går i gang med at opdyrke, går bestanden nok endnu mere ned ad bakke.
De store monokulturer med afgrøder levner ikke plads til de mange forskellige insekter, som er det eneste agerhønsekyllingerne vil spise.... De "åndehuller" vi har med brak er med tl at holde liv i den sidste rest af agerhønsene.

En fredning nytter næppe noget. Men en braklægningsordning der indebærer etablering af insektvolde - f.eks. i skel mellem jagtrevirerne ville måske virke...

.....nu også ejer af en 9,3x62 :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar
#5
Jeg tror ikke på den med brak alene kan gøre en forskel. Hvis man bare tager et stykke jord og udlægger til brak vil det i løbet af 3-4 år være en næsten renbestand af græs.
Agerhøns bestanden er gået ned af bakke samtidig med at der blev indført tvungen braklægning. Alt det etårige ukrudt som bære store mængder frø kan ikke klare sig i særlig lang tid før græsserne kvæler dem
Beskidte roemarker og andre lave vækster hvor der ikke bliver bekæmpet ukrudt tror jeg vil give en øget bestand. men det er nok næppe muligt at få majsen til at vige for roer...
Svar
#6
Jeg vil tro at en fredning vil være dødsstødet for agerhønen. En fredning vil medføre, at der ikke længere vil være noget incitament for jægere til at presse på og/eller investere i biotopforbedring og der vil ikke være nye udsætninger til at supplere bestanden. Det vil være historien med urfuglen om igen.
Hjemmeladeren

Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs
Svar
#7
Citat:quote:

Originally posted by hjemmeladeren

Jeg vil tro at en fredning vil være dødsstødet for agerhønen. En fredning vil medføre, at der ikke længere vil være noget incitament for jægere til at presse på og/eller investere i biotopforbedring og der vil ikke være nye udsætninger til at supplere bestanden. Det vil være historien med urfuglen om igen.



Bestanden skal da helst kunne bære sig selv [Wink]

Her i det vestjyske er hovedafgrøden majs, og det bryder de små vævre fugle sig ikke om. Jeg har på det ene naboareal majs, og de andre stykker er korn, og så er der et større eng og moseareal, og det er rent guf for 'mine' 14 agerbasser. alene på mit areal er der knap 500 meter levende hegn, og her ynder de at pile ind i ly og gemme sig, ligeledes er mine mange meter bøgehæk et hit, og så ledes de helt ind på gårdspladsen...Det er squ rart at se at de trives, og jeg håber på flere flokke i området. Engarealet strækker sig som en lang bræmme på begge sider af Søvig Bæk, og hvis man laver afstikkere langs grusvejene vil man ofte se hønsene. Om vi lige i dette område har specielt mange skal jeg lade være usagt, men jeg ved at lignende forhold er på mine forældres ejendom i nordsjælland, og der trives agerbasserne også.

Jeg tror ikke på en fredning ville hjælpe et klap, for jeg opfatter ikke jagten som den store trussel. Min teori ligger i driften af de moderne landbrug, hvor der idag er lavet voldsomme ændringer og små marker er samlet til store enheder uden levende hegn/græsskel og andet der kunne fremme biotoperne for agerhøns. Ligeledes er de store roemarker jo også væk de fleste steder.

Er der nogen steder man kan se afskydningstallene for feks. de sidste 100 år? Og i hvor mange af disse år optræder udsatte fugle?

Mvh.
Lars/Great Dane
Great Dane

Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 4 gæst(er)