Bukkepral 2010

[ujensen]

Jeg var inviteret til 18 års fødselsdag hos min kusine i går. I Skørping [B)]. Heldigvis kunne der findes trøst hos min fætter, der har ca. 60 ha i nærheden. Fredag var jeg ude og gå en tur på reviret med kone og to børn. Det ser fint ud og jeg udser mig en plads, som jeg kan komme fint til i vestenvind.
I morges var der bare ikke den ventede vestenvind men direkte fra øst, så planen måtte ændres. Jeg besluttede at sælge den lille skov, som jeg havde udset mig til fordel for at kunne komme ned og sidde på en skrænt. Derfra ville jeg kunne holde øje med et lille buskads, som jeg ikke havde fået set nærmere på dagen inden p.g.a. trætte børn. På vej hen af skrænten fik jeg en hilsen fra et dyr på den anden side af åen. Den havde fået fært af mig og smælede sin utilfredshed ud. Det fik en buk på benene ca. 150 meter fra mig, på min side af åen. Det var stadig lidt diset og der var 10 minutter til skydetid. Jeg stod helt stille og fik efter lidt tid sat mig ned. Jeg løftede hovedet en gang imellem og så at han stadig var agtpågivende. Ned på alle fire, og kravle tættere på, så jeg kunne komme til skud. Da jeg kom hen til bakkekammen, kunne jeg se at han var faldet til ro. Op med riflen og, hov nu gik han op mod buskadset. Jeg kravler frem mod næste bakkekam og får riflen på plads. Der kommer et dyr, op med riflen og hjertet i halsen. Det er en rå. Jeg følger den stille og roligt og der kommer også to lam fra sidste år. Det ene er et bukkelam med et par spidser på ca. 10 cm. Jeg ville egentlig gerne længere frem for at se efter bukken, men enhver bevægelse ville støde råen og lammene. Efter lidt tid kommer bukken ned til åen igen og stiller sig fint med siden til. Jeg klemmer skuddet af og han springer op i luften, lander på kroppen, kkommer på benene og løber mod buskadset og ud af mit synsfelt. Han havde tegnet for en hjertekugle og jeg havde en god fornemmelse af skuddet, så jeg var egentlig ikke nervøs. Det blev jeg efterhånden efter jeg havde ventet 5 minutter, og ikke kunne finde schweiss selvom jeg gik frem og tilbage der hvor jeg mente han havde stået. Jeg gik op til buskadset og kiggede op ad skrænten. Ingenting. Pis, jeg havde ikke fået kodet den lokale schweisshundeførers nummer ind i telefonen. Jeg besluttede mig for at gå en tur rundt om buskadset, og der lå han. Det føltes som en evighed, men jeg havde set ham 10 minutter før skydetid, skudt ti minutter efter solopang og fandt ham et kvarter senere.
Dejlig morgen med min 3. buk. Skudt med 129 grains Hornady SST fra en 6,5x55. Den havde ikke lavet meget hul og der var næsten ikke noget schweiss at finde. Det var ellers det den var udvalgt efter [V].



Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.