10-06-2010, 12:01 AM
Jeg er overrasket over tråden levede så længe inden der kom bemærkninger til de mindre bukke !
Jeg har kun skudt et begrænset antal bukke - dog er der en enkelt eller to jeg ''godt kan være bekendt''
Men en af de største oplevelser er en spinkel gaffelbuk jeg skød i Polen sidste år. Vi var en gruppe på 6 mand på et område i det nord vestlige Polen - et område der ikke glimrer med kæmpe bukke - men mange.
En tidlig morgen - med småregn der efterhånden tog af, pürschede den udleverede polak og jeg igennem et større landbrugs/engområde. Da regnen tog af vågnede naturen og vi kunne på flere hundrede meters afstand betragte 2 mindre bukke der skulle have et regnskab gjort op. Vi stod på en markvej med et læhegn som baggrund og kunne ikke nærme os de 2 kombattanter, da vi skulle krydse et stor høstet mark.
Pludselig fik den ene af de to bukke overtaget. Om det var fordi han var stået sent op eller hvad kan gætte om - men resultatet var en utrolig energi der sendte begge bukkene henover marken og de passerede os på ca. 100 meters afstand med ''180 km/t'' og forsvandt ud til højre for os. Polakken (Jan) mente vi skulle opgive at se mere til dem, da de returnede med samme hastighed. (Vi havde aftalt jeg kunne skyde hvis jeg selv ville acceptere trofæet). Pludselig slår vinderen bremserne i - ca. 50 meter fra hvor vi stod. Den ænser os overhovedet ikke, trods det vi står totalt åbent, men har stadig hele sin opmærksomhed rettet mod den anden. Da kuglen træffer den falder den ikke prompte men løber i den retning hvor vi står; den falder nærmere end 5 meter fra os os.
Som tidligere nævnt var vi en gruppe på 6, hvoraf jeg kun kendte de 2 i forvejen.
Nå - snakken gik om bukkene - om svinene vi ikke så meget til på grund af det høje korn - dog forlød det fra en af de jeg kendte at en tredje jæger vedvarende gik og spurgte om pris på det han havde skudt. Det virkede som ''de store'' han gik efter havde gjort et vist indtryk når de lå der på granlejet. Nu er det jo som bekendt først når protokollen skrives der kommer endelige tal på [
]
Jeg havde skudt 4 bukke - og ''den lille'' fyldte meget i min verden - en spændende og anderledes jagt, der blev belønnet bla.a. fordi vi var 2 mand der kunne stå bomstille på en ellers umulig posiition.
Under vejningen af ''den lille'' lyder det pludseligt højlydt fre den bekymrede: SÅ'EN NOGET PINDEBRÆNDE KUNNE JEG IKKE FINDE PÅ AT SKYDE !
Nej - men han var sgu bange for hans ambitioner ville ramme ham på pungen :-)
Jeg har et stykke jagt på 40/50 ha hvor der traditionelt går en gaffelbuk; det er ikke den samme år efter år. Tilsyneladende er stedet ikke attraktivt nok for en stærkere buk. Men jeg skyder ikke denne gaffelbuk. Ikke fordi jeg har fået et specielt forhold til ham (igennem årene: de) men fordi naboerne ikke gør det - og fordi jeg ikke ønsker omgivelserne får ondt i røven hvis jeg gør det.
Han var ellers en jeg ''godt kunne være bekendt''
TSX - formerly known as JSS
Jeg har kun skudt et begrænset antal bukke - dog er der en enkelt eller to jeg ''godt kan være bekendt''
Men en af de største oplevelser er en spinkel gaffelbuk jeg skød i Polen sidste år. Vi var en gruppe på 6 mand på et område i det nord vestlige Polen - et område der ikke glimrer med kæmpe bukke - men mange.
En tidlig morgen - med småregn der efterhånden tog af, pürschede den udleverede polak og jeg igennem et større landbrugs/engområde. Da regnen tog af vågnede naturen og vi kunne på flere hundrede meters afstand betragte 2 mindre bukke der skulle have et regnskab gjort op. Vi stod på en markvej med et læhegn som baggrund og kunne ikke nærme os de 2 kombattanter, da vi skulle krydse et stor høstet mark.
Pludselig fik den ene af de to bukke overtaget. Om det var fordi han var stået sent op eller hvad kan gætte om - men resultatet var en utrolig energi der sendte begge bukkene henover marken og de passerede os på ca. 100 meters afstand med ''180 km/t'' og forsvandt ud til højre for os. Polakken (Jan) mente vi skulle opgive at se mere til dem, da de returnede med samme hastighed. (Vi havde aftalt jeg kunne skyde hvis jeg selv ville acceptere trofæet). Pludselig slår vinderen bremserne i - ca. 50 meter fra hvor vi stod. Den ænser os overhovedet ikke, trods det vi står totalt åbent, men har stadig hele sin opmærksomhed rettet mod den anden. Da kuglen træffer den falder den ikke prompte men løber i den retning hvor vi står; den falder nærmere end 5 meter fra os os.
Som tidligere nævnt var vi en gruppe på 6, hvoraf jeg kun kendte de 2 i forvejen.
Nå - snakken gik om bukkene - om svinene vi ikke så meget til på grund af det høje korn - dog forlød det fra en af de jeg kendte at en tredje jæger vedvarende gik og spurgte om pris på det han havde skudt. Det virkede som ''de store'' han gik efter havde gjort et vist indtryk når de lå der på granlejet. Nu er det jo som bekendt først når protokollen skrives der kommer endelige tal på [
]Jeg havde skudt 4 bukke - og ''den lille'' fyldte meget i min verden - en spændende og anderledes jagt, der blev belønnet bla.a. fordi vi var 2 mand der kunne stå bomstille på en ellers umulig posiition.
Under vejningen af ''den lille'' lyder det pludseligt højlydt fre den bekymrede: SÅ'EN NOGET PINDEBRÆNDE KUNNE JEG IKKE FINDE PÅ AT SKYDE !
Nej - men han var sgu bange for hans ambitioner ville ramme ham på pungen :-)
Jeg har et stykke jagt på 40/50 ha hvor der traditionelt går en gaffelbuk; det er ikke den samme år efter år. Tilsyneladende er stedet ikke attraktivt nok for en stærkere buk. Men jeg skyder ikke denne gaffelbuk. Ikke fordi jeg har fået et specielt forhold til ham (igennem årene: de) men fordi naboerne ikke gør det - og fordi jeg ikke ønsker omgivelserne får ondt i røven hvis jeg gør det.
Han var ellers en jeg ''godt kunne være bekendt''
TSX - formerly known as JSS
mvh