Bukkepral 2010

[Slawter]

Jagten på denne buk startede faktisk, uden jeg vidste det, allerede den 17 Maj om aftenen, hvor jeg var taget ud med riflen, i håbet om at kunne skyde min første sommerbuk. I løbet af aftenen fik jeg en rigtig stor buk for riflen 2 gange, uden dog at kunne afgive et forsvarligt skud. Ærgelig over de forspildte chancer, satte jeg mig op i en skydestige, for at nyde resten af aftenen. Da denne gik på hæld, så jeg igen bukken komme ud fra naboens rapsmark, et godt stykke ude. Jeg skyndte mig ned af stigen, og pürschede mig forsigtigt ned mod stedet. Da jeg kom derned var bukken dog som sunket i jorden. Efter endnu en forspildt chance stoppede jeg op, og nød synet af solen, der så småt var ved at nærme sig horisonten. Pludseligt kom bukken spankulerende ud fra rapsen igen, ca. 100 meter ude. Han stoppede op og sikrede, og satte til min store forbavselse i løb direkte ned mod mig. Da han til sidst var meget tæt på, stoppede han op og fortsatte langsomt mod rapsmarken igen. Jeg fik nogenlunde styr på mit åndedræt, fandt bladet på bukken, standsede ham med en lille råb, og trykkede på aftrækkeren ... braget udeblev, bukken forsvandt ud over marken, og da jeg bandende og svovlende kiggede på riflen så jeg til min store skuffelse, at den stadig var sikret. Af skade bliver man klog, så jeg lovede mig selv, at dette ikke måtte ske en anden gang!

Den 18. Maj om morgenen skød naboen en buk tæt på stedet hvor jeg aftenen inden havde jaget. Øv øv øv, det var så det, tænkte jeg.

Efterfølgende har jeg vel brugt små 60-70 timer ude på jagten. Har nydt både solskin, regn, lyn og torden, samt ikke mindst synet af agerhøns, ræve, harer, fasaner, ænder, råer og en enkelt grævling. Bukken udeblev bare. Den 13 sent på eftermiddagen havde jeg så småt vinket farvel til drømmen om sommerbukken, men tog alligevel ud på jagten. Jeg pürschede mig langs en å, og pludseligt fik jeg et glimt af et dyr, der forsvandt i nogle siv. Vinden var helt rigtig og jeg listede mig ned mod sivene. Dyret var dog forsvundet, så uden at kunne konstantere om det havde været bukken, begav jeg mig ned mod en skydestige. Efter at have siddet i stigen en lille times tid, kom et smaldyr ud på engstykket foran stigen. For at fordrive tiden brugte jeg det meste af strømmen på min mobil, på at tage billeder af hende gennem riffelkikkerten. Mens jeg var godt igang vendte hun pludseligt hovedet bagud, og satte så i fuld firspring væk fra engen. Grunden hertil viste sig 5 sekunder senere at være en lidt ældre rå der kom farende fra nabostykket. Hun stoppede ligeledes ca. 70-80 meter fra stigen, og kiggede bagud. Der kom han endeligt, majestætisk gående, den store flotte buk jeg forgæves havde jaget den 17. maj om aftenen. Nu bare endnu flottere end sidst, helt og aldeles udfarvet, og knaldrød! Jeg havde lige tid til at betragte ham i kikkerten, før han stod helt rigtigt. Jeg huskede denne gang at afsikre, råbte "Hey" og sendte en kugle afsted. Det næste jeg så, var bukken der kiggede op som om intet var hændt, og tog derfter spurten i høj fart væk fra stedet. "Åh nej" tænkte jeg og ventede de obligatoriske 10 minutter, før jeg gik ned til anskudsstedet. Selv om jeg havde en god fornemmelse med kuglens placering, nåede tvivlen dog at dukke op. Der var heldigvis masser af schweiss, men ingen buk i nærheden. Da gik det op for mig, at jeg jo havde brugt al strømmen på min mobil på at tage billeder. Samt at det nu kunne blive et problem, at forklare en schweissfører hvor jeg befandt mig, før telefonen gik helt død, valgte jeg at bruge det sidste strøm på at ringe til et af konsortiemedlemmerne som bor i nærheden. Et kvarters tid gik der, så ankom han med sine to dygtige labradorhunde; Hugo og Molly. Da der jo var masser af schweiss at gå på fik de hurtigt færten, og trak os gennem noget tæt bevoksning. Der lå bukken på den anden side, forendt med en helt perfekt hjertekugle.

Bukken var rigtig flot, stor af krop (20,1 kg brækket vægt), i god foderstand og havde en temmelig stor opsats. Måske den største buk jeg nogensinde kommer til at skyde? En ting har jeg dog lært; at dem der siger at tålmodighed og ihærdighed ikke betaler sig, har aldrig været på bukkejagt!





"At ramme ved siden af er også at ramme!"