Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Registrering af gammel haglbøsse????
#20
Hej alle

Jeg sendte spørgsmålet til Jægerforbundets jurister i starten af 2010:

Vi sad et par stykker over jagtfrokosten i dag og diskuterede anmeldelsespligten af haglgeværer og reglerne herom - og der hersker i den forbindelse en del tvivl/ueninghed om, hvor vidt man stadig kan besidde et haglgevær lovligt, der ikke anmeldt/registreret ved politiet.

Derfor har jeg gravet lidt i love og bekendtgørelser på retsinfo.dk

Bekendtgørelse af Våbenlov
Herved bekendtgøres våbenloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 16 af 20. januar 1965, med de ændringer, der følger af § 116 i lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 322 af 13. juni 1973 og lov nr. 297 af 6. juni 1984.
§§ 3 og 4 i lov nr. 297 af 6. juni 1984 om ændring af våbenloven og om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Kontrolordning for glatløbede haglgeværer m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med landbrugsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er i besiddelse af glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, piber eller baskyler til sådanne glatløbede haglgeværer, har ret til fortsat at besidde disse genstande, hvis besiddelsen anmeldes til politimesteren eller politidirektøren senest 1 år efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om anmeldelsesordningen efter stk. 1, herunder om anmeldelsens form og indhold, og kan fastsætte regler om gebyr for behandlingen af anmeldelsen.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 11. december 1985 om ikrafttræden af lov om ændring af våbenloven og om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Kontrolordning for glatløbede haglgeværer m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
I henhold til § 3 i lov om ændring af våbenloven og om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Kontrolordning for glatløbede haglgeværer m.v.) og efter forhandling med landbrugsministeren fastsættes:
Loven træder i kraft den 1. januar 1986.
(Deraf må gælde, at at personer, der d. 1. januar 1986 er i besiddelse af haglgevær skal anmelde besiddelsen inden d. 1. januar 1987)

I en senere bekendtgørelse om våben og ammunition m.v af 26 feb. 2000:

§40: Personer, der efter d. 10 februar erhverver glatløbede haglgeværer......skal inden 8 dage fra erhvervelsen anmelde overdragelse til politimesteren...

Begge regler er rimelig klare - men det åbner op for et interessant spørgsmål:

Kan det passe, at haglvåben, der er erhvervet i den mellemliggende periode ikke skal være anmeldt?
...og at det dermed er muligt lovlig at besidde haglvåben,´uden at disse er anmeldt til politiet, hvis bare de er erhvervet i perioden mellem de to bekendtgørelser i slutningen af firserne?

Det virker lidt ulogisk, hvis det er tilfældet. Hvis det ikke er tilfældet, har I så mulighed for at henvise til de regler, der viser, at ALLE haglgeværer skal være anmeldt til politiet, for at de lovligt kan besiddes (også dem, der er erhvervet i perioden mellem de to bekendtgørelser?

Med venlig hilsen
(mig)

Her er hvad jægerforbundets konsulent skrev tilbage:

Jeg vælger at dele dine spørgsmål op i før 26 feb. 2000 og efter.

Efter ovenstående dato, henvises til bekendtgørelsen om våben og ammunition nr. 997 af 19/10 2009
§ 41. Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politidirektøren.
Stk. 2. Anmeldelsen skal ske på en særlig blanket udformet af politiet. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 43, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.
Stk. 3. Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet.

Hvilket vil sige at erhverver har anmeldelses pligt.

Før 26 feb. 2000, har anmeldelses pligten aldrig blevet håndhævet, men dette vil jeg lige have lov til at grave lidt mere i, hos de relevante myndigheder, og vender tilbage senere med nærmere information.

Det gravede han så mere i og vendte tilbage med denne uddybning:

Har nu talt med en del våbenkontorer, og alle er enige om at glatløbede våben først skal registres fra år 2000. Våben købt/erhvervet før denne dato, kan selvfølgelig også registreres.

Håber det belyser Jeres undren... :-)

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar


Beskeder i denne tråd
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 28-11-2009, 07:27 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 28-11-2009, 07:46 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 29-11-2009, 12:27 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af Kima - 29-11-2009, 10:38 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 29-11-2009, 11:00 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 29-11-2009, 11:25 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 30-11-2009, 08:34 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 30-11-2009, 09:46 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 30-11-2009, 09:59 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 01-12-2009, 08:37 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 01-12-2009, 11:11 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 01-12-2009, 11:14 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 01-12-2009, 11:19 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 02-12-2009, 12:00 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 06-12-2009, 09:53 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af Andrik - 13-10-2010, 06:26 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ran - 13-10-2010, 07:10 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ran - 13-10-2010, 07:12 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af Andrik - 14-10-2010, 01:57 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af farT4 - 14-10-2010, 02:52 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af JMA - 28-10-2010, 06:46 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 14-01-2011, 01:21 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 14-01-2011, 11:50 PM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af ULG - 15-01-2011, 08:14 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af mm100 - 05-05-2011, 11:07 AM
Registrering af gammel haglbøsse???? - af mm100 - 05-05-2011, 11:09 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)