Sverige 2010

[Walnut]

Jeg er lige vendt tilbage efter en dejlig tur i det svenske. Vi har jaget i Västervik området i perioden 16-20.10.
En af aftnerne skulle jeg forsøge mig på gris på en nyetableret foderplads. Jeg var mentalt godt på plads efter utallige visualiseringer af en eventuel skudchance. Når man ikke tidligere har oplevet gris på foderplads, er det temmeligt abstrakt. Jeg ankom til pladsen i god tid med udsigt til halvmåne og klart stille vejr.
Der er på pladsen anbragt et nyt og bekvemt tårn i en afstand af 15-20 m. fra fodertønden, der flere gange i døgnet spreder majs. Desuden bliver der jævnligt fodret med brød. I toppen af stativet sidder der to arme med små pærer, der spreder et behageligt rød lys.
Ca. 20.15 hørte jeg en tydelig aktivitet i mørket bag pladsen. Jævnligt knækkede mindre grene, og jeg fornemmede at noget nærmede sig foderpladsen. På et tidspunkt anede jeg en mørk stribe, der bevægede sig i udkanten af det oplyste område. Langsomt fik jeg det hele stykket sammen til at være et aflangt grisehovede, der forsigtigt granskede foderpladsen. Der var gang i både tryne, ører og øjne.På et tidspunkt stivnede det hele, og hovedet trak sig forsigtigt tilbage i mørket. Jeg kunne igen høre knækkende smågrene, og denne gang beskrev de en bue i mørket, der måske ville servere grisen ind fra den samme side, som jeg sad i.På et tidspunkt blev der stille så længe, at jeg troede, at grisen havde trukket sig helt. Pludselig kom den forsigtigt helt ind under lyset og gav sig til at æde.Der blev sikret flittigt, og jeg valgte at forholde mig passivt, indtil jeg fornemmede, at den blev så optaget af godterne, at den slappede mere af. Jeg skulle også være sikker på, at der ikke var tale om en so, som havde smågrise ude i mørket. Det, at grisen tilsyneladende var alene, gav mig yderligere mod på at være afventende.Riflen lå allerede klar i karmen, og den røde prik var tændt. Jeg var ret hurtigt, efter ankomsten, blevet klar over, at den mindste lyd fra tårnet kunne slukke håbet om en nedlagt gris.Stolen, jeg sad i, havde udvist kedelige tendenser til at frembringe lyde, når jeg bøjede mig frem. Jeg havde afmonteret riffelremmen for at slippe af med rembøjlerne, der også kunne afsløre min tilstedeværelse.
Langsomt fik jeg mig kørt i stilling. Da grisen stod sideverts og i god ro, satte jeg den røde prik lidt over midten på bladet og klemte langsomt. Da megaen traf grisen, tog den en kraftfuld spurt lige frem i mørket, hvor den var kommet fra første gang. I løbet af de næste sekunder molestrerede den trufne gris et større område af den tynde skov. Masser af knækkede grene og lyde fra skovbund, der blev revet op. Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke havde skudt en mindre madgris! Det var tunge lyde, der blev afleveret fra mørket! Pludselig hørte lydene op , og stilheden indfandt sig igen. Jeg havde svært ved at afgøre, om grisen stadig befandt sig i nærheden, eller om den havde løbet sig ud af min hørevidde.
Jeg havde ikke lyst til at eftersøge den alene[:o)] Jeg gav den en time, hvorefter jeg lod en sms gå efter back up. Kort efter ankom 3 af mine jagtvenner, og vi begyndte sammen en eftersøgning.Der var ikke en dråbe blod at finde på selve skudstedet, hvilket fik stemmerne af "skudt forbi" dæmonerne til at vokse i styrke i hovedet på undertegnede i takt med, at eftersøgningen trak ud - uden gevinst. Det blev en svensk knægt på 17, der gav den store forløsning [], da han pludselig fandt en stribe blod på en gren på skovbunden. Kort efter fandt han mere blod, og retningen pegede nu ind i den tættere del af skoven. Vi fulgte den skarpøjede ungersvend, og kort efter fik han sig en slem forskrækkelse, da han nærmest faldt over den forendte gris, der lå i en fordybning.Han havde ikke forventet at finde en større orne.
Vi fik, ved fælles hjælp, ornen bakset op på ladet af en bil og kørte glade tilbage til basen.
De rutinerede grisejægere vurderede vægten til at være omkring 120kg.
Den Grå Ulv tippede ham rundt med en Mega 10,1 grams kugle. Der var gennemskud over hjertet med et udgangshul på størrelse med en femmer. 2 ribben var klippet over. Tænderne er ikke store i forhold til grisens størrelse. 11cm i underkæben og 5,5cm i overkæben. Til gengæld er grisens banemands glæde stor [] Jeg googlede på håndtering af disse tænder og blev sendt ind i VTF [8D]
På turen nedlagde 5 mand sammenlagt : 2 kronhinder, 2 elgkalve, 1 buk, 1 ræv og så grisen.Den dygtige knægt som fandt min orne, blev senere belønnet af Diana med en elg []
Walnut