Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ændring af våbenbekendtgørelsen (luftvåben)
#12
I Sverige er processen den samme uanset om man vil købe maskinpistol, pistol, riffel, haglgevær, armbrøst, lyddæmper eller luftriffel over 4,5 mm. Man ansøger og venter.

Hvornår registrering af luftvåben startede ved jeg faktisk ikke. Knive og andre blankvåben er ikke omfattet af svensk våbenlov.

Der er ingen tvivl om, at det medfører praktiske problemer at forlange titusinder af luftbøsser registreret - processen er bare kørt for langt til at politikerne kan bakke. Den eneste tilbageværende mulighed for at mildne effekten er at sætte kalibergrænsen så højt som muligt - og her mener jeg så desværre at NVF på godt dansk skider i nælderne med deres høringssvar - det er simpelthen useriøst at fifle med data på den måde. Det er luftbøsseejerne uden jagttegn, der får egentlige problemer - alle jægerne kan blot stille luftbøssen ind i våbenskabet....

Hvis man nu i stedet havde forfattet et kortfattet sagligt høringssvar, der alene fokuserede på problematikken omkring luftvåben og fremkom med konstruktive forslag baseret på virkelige fakta, så tror jeg, det ville være mindre umuligt at formå politikerne til at hæve kalibergrænsen en tak. Hvis nogen i Justitsministeriet imod forventning kæmper sig igennem surheden og fornærmelserne i NVF høringssvaret og når til det punkt, hvor man underdriver mundingsenergien for luftvåben og overdriver den for ildvåben med det formål at mele sin egen kage, så tror jeg definitivt ikke, at høringssvaret formår at rokke ministeren en milimeter. Ingen bryder sig om at blive betragtede som idioter.

Der ville ellers være al mulig fornuft i at hæve grænsen til .22 (5,6 mm), fordi man dermed ville fritage langt de fleste af luftvåbnene over kaliber 4,5 mm for registrering uden at tillade våben, der reelt kan betegnes som farlige. Det ville spare samfundet for en mængde ressourcer.

[Image: ajbutton.gif]
[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar


Beskeder i denne tråd
Ændring af våbenbekendtgørelsen (luftvåben) - af Høgh - 13-04-2011, 08:42 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)