Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Dårlige og ukonkrete jagtlovsformuleringer!
#4
Ja det er altid let at kritisere - specielt, hvis man ikke selv kan komme med et mere konstruktivt forslag eller véd nok om emnet.

Ændringerne ang. jagttiderne på kronvildt i det jyske/vestjyske kommer som konsekvens af, at man gennem adskillige år (4-5 år)- ad frivillighedens vej - havde forsøgt at få jægerne til at tilpasse afskydningen efter Vildtforvaltningsrådets anvisninger (spare på hjortene, specielt mellemhjortene og søge at opnå en mere ligelig kønsfordeling).
Dette lykkes IKKE.

Uden at skulle påbegynde en diskussion om det rimelige i Vildtforvaltningsrådets anvisninger/anbefalinger, stod landets hjortevildtsgrupper nu overfor et krav fra "samfundet"(Vildtforvaltningsrådet), om at der senest i 2013 skulle kunne fremvises resultater i overensstemmelse med dette ønske.

Lovgivningen er derfor et kompromis mellem forskellige ønsker fra landbrug, skovejere, naturbrugere og jægere og er et resultat af "det muliges kunst", med hensyntagen til alle grupper sammenholdt med den bundne opgave udstukket af Vildtforvaltningsrådet.

For at der er kommet forskellige lokale jagttider i de enkelte lokalområder er ikke, for at gøre det så besværligt for jægerne som muligt, men en erkendelse af at forskellige veje alle kan føre til målet, så for at finde den mest hensigtsmæssige og måske letteste har man valgt forskellige løsningsmodeller i de forskellige lokalområder.
Det er så hensigten efter 2 år, at lave en evaluering og drage konklusioner og evt. fremtidige konsekvenser med afsæt i de indhøstede erfaringer.

At kritisere og gøre sig lystig over en formulering om "ni sprosser af min. 1,99 cm længde" - uden at komme med en bedre formulering, når kravet nu er at der ikke ønskes skudt gaffel-, seksender og otteenderhjorte, viser blot en vis grad af useriøsitet.

At der samtidig kan være stor usikkerhed om "trykjagt" m.v. er rigtigt, men baggrunden er jo den, at jægerne i området tilsyneladen ikke tidligere har forstået budskabet i de "jagtetiske regler" som er et vink med en vognstang om, hvordan det øvrige samfund forventer at vi som jægere udøver vor jagt.

Jeg skal personligt være den førtse til at beklage, at der er kommet endnu en lovbestemmelse, som vi som jægere skal tage hensyn til - MEN med den negligering af de jagtetiske regler som man ofte ser blandt jægerne (også på dette forum[}Smile]) er det ikke overraskende at dette skridt har været nødvendigt efter princippet: vil man ikke høre - må man føle[:o)]

Det med at tælle sprosser synes jeg, jægerne skal tage positivt imod som en ekstra udfordring - en mere selektiv udvælgelse og jagt skader sjældent den totale jagtoplevelse.
Samtidig kan man håbe at det samtidig stopper den nye trend, som var ved at opstå herude i det vestjyske sidste år; "skyd så længe der er hjorte på benene - eller patroner i kammeret"[xx(]

Så står jeg gerne til "slag"[8D]

mvh
Korthår
Svar


Beskeder i denne tråd
Dårlige og ukonkrete jagtlovsformuleringer! - af Jagtnyt - 05-09-2011, 01:36 AM
Dårlige og ukonkrete jagtlovsformuleringer! - af korthår - 05-09-2011, 05:01 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)