Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
BD60/BS60/F60 døre til opbevaringsrum ...
#30
Beviset fra mit genladekursus er vist lige så gammelt som dit M@x, og i mange år var min indstilling den samme som din. Jeg gjorde bare hvad der virkede fornuftigt, og det gav ingen som helst problemer.

Men så flyttede jeg til Odense, og så startede balladen. Problemet var, at politiet her havde indført en hel del regler som ikke fremgik af nogen lovtekst. Bl.a. ville de ikke give mig en genladningstilladelse før de havde godkendt mit laderum, og da de ikke havde tid til det, kunne jeg ikke få nogen genladningstilladelse. Det kan man jo ikke leve med, så jeg gjorde oprør, klagede og fik ret. Men for at vinde over politiet skal man slå dem på hjemmebane, med loven i hånden. (Det er heller ikke så svært når det er selve grundloven de overtræder).

Men så bliver man også nødt til selv at overholde loven punkt for punkt, så man kan holde til en "full home cavity search" uden at politiet finder noget ulovligt. Så jeg har for nylig siddet og genladt 300 patroner til 6,5x55´eren for at komme langt nok ned i krudtbeholdning til at købe krudt til 308´eren. Sådan spiller klaveret desværre her på Fyn.

Jeg kan også se af omtalen af de razziaer politiet foretager, at selv den mindste lille skævhed bliver slået stort op, og videreformidlet til pressen som "massive overtrædelser af våbenloven". Når det så viser sig, at det var politiet selv der var forkert på den, kommer der mærkeligt nok ingen overskrifter noget sted. Men det ændrer ikke på, at vi efterhånden ikke kan tillade os at pisse så meget som en millimeter ved siden af.

For mig er der gået sport i at kende reglerne, og finde måder at overholde dem på, der er til at leve med. F.eks. kunne jeg ikke overholde kravet om afstand til el-installationer i mit forrige laderum. Men jeg kunne afbryde den gruppe ude i el-tavlen som forsynede rummet med strøm, og så tænde en lampe med en lang ledning fra stuen. Voila ! det kostede næsten gratis, og da jeg véd at laboratorier med sprængstoffer kører (næsten) på samme måde, altså med forskellige grupper koblet til og fra når de har sprængstoffer i arbejde, så er jeg sikker på min løsning havde holdt i retten. Også brugen af en gipsplade istedet for en dør til 3500,- er i samme kategori. Gør det til en sport, så er det sjovt.

Jeg har gennem de samme 5 år gjort oprør mod forbuddet mod lyddæmpere, og nu ser det også ud til det begynder at give resultat. Først og fremmest fordi Jægerforbundet er gået ind i sagen, men så har jeg da kunnet bidrage med argumenter de kunne bruge.

Så sig ikke, at der ikke bliver gjort oprør. Det tager bare forbandet lang tid, men det nytter, og det er sjovt.

P.S. @ Hogmeister: Kan du ikke lige skrue lidt ned for størrelsen af dit billede ? Det er det der gør, at man skal scrolle sidelæns i tråden for at læse indlæggene [Wink]

M.v.h. Lasse AKA Legolas(se).

Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar


Beskeder i denne tråd
BD60/BS60/F60 døre til opbevaringsrum ... - af LasseScout - 19-04-2013, 11:43 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)