En drøm bliver virkelighed 3 OPDATERET

[Rolin]

Som I nok kan se og læse har jeg været en del på jagt bla. i Spanien i år, dette skyldes ene og alene at da min far på sit dødsleje sidste år fortalte mig at han fortrød at han ikke havde levet sine drømme fuldt ud.
Dette satte gang i hovedet på mig, vi har alle nogle drømme vi gerne vil opfylde, men det er ikke altid lige man får det gjort, men jeg har valgt at nå at prøve på at få opfyldt en del af mine drømme.

Nu til selve turen.

Da jeg forlod Spanien efter min sidste tur, tilbød Antonio (Iber Hunting) mig at jeg kunne få en E-mail når der var afbudsrejser, så jeg havde en mulighed for at spare en del penge, jagt er som vi alle ved ikke gratis.
Jeg modtog en E-mail om en afbudsrejse på en representativ Ronda Ibex til 50% af normalprisen, jeg stod nu som sidst med problemet med at få passet hus og hunde, heldigvis er der en en der kommer på jagt hos mig hvert år i uge 29, jeg ringede Michael Winter og fik ok til at han kom i denne uge og ville hjælpe mig, jeg ordnede med Antonio så det var klart.
Søndag.
Vel ankommet til Malaga bliver jeg modtaget af Antonio, vi køre op langs kysten og stopper i en mindre by for at få lidt aftensmad, her bliver jeg inviteret ind på en mindre seafood restaurant hvor jeg får seafood så det stod ud af begge øre, men kun som det er i Spanien var alt dette bare forretter, vi slutter af med en mindre bøf (300 g) mætte køre vi vidre til hotellet, som altid når jeg har rejst med Iber hunting bliver der ikke sparet på noget, hotellet ligger oppe på en mindre bakke med terassen lige ud til en tyrkisfarvet sø, her slutter vi natten af med lidt gin & tonic.
Mandag.
Efter et overdådigt morgenmåltid mødes vi med vores 2 guider, efter den obligatoriske kop kaffe, går turen nu op i bjergene arealet vi skal jage på er 80.000 Ha så der er noget at gå i gang med, vejene vi køre på en salig blanding små og store huller det føles som om mit hoved er ved at slippe taget i nakken bilen hopper danser og gynger alt imens det går op op op støvet fra guidernes bil gør at vi ikke altid ser de meget store huller, men farten er lav for det er stejle stigninger vi skal op ad der er hårnålesving for hver 50-100 meter med en stigning flere steder på 10-15% kæmper bilerne sig langsomt op, der er støv overalt forstår på guiden at det ikke har regnet i 2 måneder, ind imellem stopper vi op for lige at glasse bjergsiderne af, men dyrene er helt oppe på toppen hvor det lufter lidt, så vi fortsætter op til den sidste vendeplads, vi er nu oppe i 1700 meter og der er 3-400 meter tilbage.
Vi får hurtig kontakt med en mindre gruppe Ibex men de står helt oppe på bjergkammen på bjerget bag det vi er på, nu begynder man at få øjenen op for at der rent faktisk er grupper af dyr næsten overalt, oftes er det mindre grupper at hunner med unger, men ind imellem er der enlig vædder efterhånden som tiden går og man vender sig til hvor dyrene oftes er, se jeg flere og flere men oftes på meget langt hold, vi beslutter os til at vente med at gå op til toppen af dette bejer til i morgen for at spare mine ben, så nu går turen ned og vejene er ikke bleve repareret under tiden vi var oppe på toppen så man bliver endnu mere mørbanket.
vel oppe på næste bjerg får vi kontakt men en gruppe væddere men her er der kun meget store, så vi fortsætter med at glasse skråningerne alt mens vi langtsomt gå op af bjerget, det er nu blevet så varmt at dyrene har lagt sig oftes i skyggen ellers et sted hvor det lufter lidt temp. er nu 30 grader i skyggen, Antnio får øje på en kæmpe vædder der ligger og sover 162 meter under os i en mindre fyrplantering, for satan det klør i min finger for at skyden denne vædder når han rejser sig , men jeg er kun for at regulere bestanden hvilket jeg også mener jeg ville gøre med at skyde denne vædder men lige meget hvor meget jeg snakker for min gode sag er det bare NEJ, satans.


Vi ender aftenen på toppen af bjerget uden at komme på skudhold, men dyr er der da nok af, guiden fortæller mig at grupperne har delt sig for mad og vand er der ikke overflod af nu, vel tilbage på hotellet 22:30 går jeg i seng jeg vågner næste morgen og kan ikke huske hvordan jeg kom i seng ikke pga. alkohol men bare TRÆT.


Tirsdag.
morgenmaden er på vej ned, madpakkerne er ordnet vi er på vej ud af døren, det er besluttet at vi skal prøve bjerget hvor vi var den første morgen, guiden er bange for om mine ben kan klare turen, men jeg insistere på at hvis vi tager det med ro og jeg kan sige stop når jeg syntes det bliver for meget så er jeg klar, jeg er meget glad for at det eneste jeg skal bære er min kikkert, allerede 100 meter fra bilen får vi kontakt med med 5 væddere, der er en der har horn på omkring 50 cm. jeg vælger at skyde kommer hurtig på plads får riflen op en en elendig skydestok skudafstanden er 167 meter men jeg kan ikke holde riflen i ro og blsluuet mig for at lade være med at skyde, turen fortsætter op af stien, allerede efter 500 meter føles det som mine lunger ikke virker, vi tager en hurtig pause så jeg kan få lungerne op at køre igen, det er kun 22 grader og kl. er 0800, guiden er meget forstående og for hver halve time holder vi en lille pause så han lige kan få en smøg (han ryger 2 pk om dagen men det ser man ikke på ham når han går i bjergene) på vejen op ser vi flere mindre grupper men alle er over os og målet er at vi skal op i højden så vi kan skyde på dem der skal ned og æde eller dem der skal op på toppen og sove, jeg har selvfølgelig glemt solcemen på hotellet og solen bager skåningsløst ned på os, føler jeg er ved at koge over og klokken er kun 10:00 vi kommer op til et plateu hvor vi får kontakt med 2 væddere men de har også fået kontakt med os, det er fasinerende at se et dyr i denne størrelse i fuld fart ned af en bjergside uden den mindste tøven.
Vi fortsætter frem til en stor kløft hvor vi sætter os i skyggen og får lidt vand og en enkelt kiks, så nu er det bare at glasse alle skråninger, på den anden side af kløften under et par mindre træer ligger der 3 væddere og hviler afstanden er 401 meter, men syntes ikke jeg er sikker på at skyde hvis de rejser sig op har en smule sidevind og selv om jeg på sms har fået lidt hjælp af M@X med ballistikken og evt. sidevind så vælger jeg at lade være, vi sidder her i 1/2 time inden vi opdager at der er kommet en større gruppe dyr ned af et af de andre bjerge, hurtigt pakker vi sammen og begynder at gå tilbage til det sted hvor der er en overgang til det andet bjerg vi spotter flere grupper af hunner med unger og enkelte væddere, solen er nu så intens at jeg ofre en hent ny skjorte for at lave et tørklæde der dækker nakke og mine øre for at undgå at blive forbrændt.
Målet er den gruppe vi så før, der er nogle gode væddere i den størrelse jeg vil skyde, det tager 1/2 time at komme over på det andet bjerg, dyrene har nu flyttet sig så de er over os, vi finder en klippe afsats vi kan stoppe på og afvente hvad dyrene vil, guiden fortæller mig pga. tørken så er der ikke meget mad, dyrene er tvunget til at rører sig over større arealer i forhold til normale forhold, alt imens vi venter kommer der en rotte med svin op fra kløften hvor de har været nede og drikke, det er so en mindre keiler og 3 unger på 15 kg. de passere os på 15 meter uden at opdage os indtil jeg laver lidt smaskelyde, så tager fanden ved dem hen over bjerget.
klokken er nu 13:00 vi vælger att gå tilbage til bilerne, solen bager og der er bare ingen vind heroppe, turen ned er ikke let men vi er nede kl.1500 efter af have tilbagelagt sammenlagt 13 km.
Efter et hurtigt pitstop på den lokale bar bliver jeg sat af på hotellet for lige at tage en time på ryggen og hvile mine MEGET ømme ben.


18:00 er vi på den igen, guiden har besluttet at vi skal ud til det sted vi var den første morgen for han ved der skal gå nogle fine væddere på dette sted samme sted hvor i så vædderen sove sætter vi os til at vente, der går ikke mere en 10 min. så dukker den første vædder op, den kommer nede fra kløften hvor der er vand, afstanden er 269 meter men kan ikke komme til skud, langsomt arbejder den sig op af bjergsiden afstanden øges langsomt til 400 meter, her beslutter den sig for at lægge sig ned og hvile, vi kan nu kun afvente at den falder i søvn så vi kan liste os rundt om kløften for at komme på skud, guiden og Antonio går om på bagsiden af det bjerg hvor vi sidder for at se om der er andre dyr vi evt. kan komme på skud af, der går hurtigt 1 time vædderen ligger der endnu men er urolig så vi må afvente, pludselig ud at intet kommer der en vædder til syne lige foran mig på den anden side at kløften hurtigt op med kikkerten afstanden er 255 meter men inden jeg får riflen op har vædderen lagt sig og hvile, satans det virker bare som om det ikke vil lykkes.
klokken en nu 20:20 Antonio kommer og beder mig tage støvler på og følge efter ham, vi går på det spor/stil som går hele vejen rundt kløften guiden og Antonio har besluttet at satse alt på at vi kan komme på skud til en af de 2 væddere vi har liggende på den anden side kløften, Antonio er i radio kontakt med guiden som fortæller hvad der sker da vi ikke selv har en chance, der er 1500 meter rundt om kløften vi får besked t den ene vædder har hørt vi kommer, så den er listet ind i de små fyrrtræer der er på bagsiden af bjerget, den anden er langsomt begyndt at bevæge sig ned mod hvor den kom op af kløften, vi kravler langsomt op af foden på bjerget finder vædderen der ikke aner hvad der er ved at ske, nu er det bare at vente til dyret står med hele side til så jeg kan skyde.
Tiden går sidder af helvede til det er svært at blive ved med at se igennem riffelkikkerten øjenene render i vand, tiden går vædderen vil bare ikke som jeg vil, solen begynder langsomt at sænke sig så det skal snart være hvis vi også skal få dyret flået og ud inden det bliver mørkt, NU hvisker Antonio mig fat i riflen og får fundet vædderen i trådkorset, sikringen frem skuddet går, vædderen tegner for et perfekt skud kaster sig rundt, kan høre der bliver stille, vi venter 10 min.
Hold kæft hvor jeg ryster da vi går over til hvor vi mener dyret skal ligge, inden vi er fremme kommer den ene guide og hjælper med et lede i krattet hvor vi mener den ligger, den er her siger Antonio, jeg får banet mig vej for at konstatere at vædderen bare er løbet 10 meter og ligger død midt inde i et tjørne krat.
Nu bliver de sædvanlige billeder taget og dyret skinnet til en hovedmontering.
Riffel Blaser R8 cal. .338 Blaser Magnum, 200 grain Nosler- accu-bond.


Vædderen blev 13 år.

Sidder i 11000 meter højde på vej hjem og skriver denne "lille" historie.

/Rolin