Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Projektiler købt over nettet i Tyskland - Politi!!
#24
Helt generelt er jeg ikke uenig i, at der er en masse love og bestemelser i dette land, der i bedste fald er ualmindeligt klodset formuleret og i mange tilfælde er decideret tåbelige ... men de er der, og vejen til at få dem ændret er, i mine øjne, ikke at ignorere/overtræde dem.

Jeg er også helt på linie med, at Politiet ikke per definition har ret i deres fortolkning af love og regler ... faktisk er jeg ganske sikker på, at de i visse tilfælde bevidst udfordrer reglerne, for at lade retssystemet "beslutte" hvordan en given lov skal forståes ... men nu er det, mig bekendt, ikke den enkelte betjent der sender en sag i retten, det er en den pågældende politikreds jurister, der beslutter om en sag skal i retten eller ej.

Når så det er sagt, så er Byretten i mine øjne ikke nødvendigvis det rigtige sted at få testet den slags sager, for de laver mindst lige så mange og grove fortolkningsfejl ved Byretten som ved politiet, jeg har selv haft den tvivlsomme fornøjelse at følge sager i byretten hvor kendelsen var så himmelråbende vanvittig, at man kun kunne glæde sig over, at der er flere "lag" i domstols-systemet.

Nu har jeg ikke selv et abonnement på ufr, så jeg har ikke lige kunnet slå "magasin-dommen" op, men ud fra det jeg læser i tråden, så lagde man ved domsafsigelsen til grund, at en våbentilladelse ikke bare giver tilladelse til, at anskaffe reservedele og ammunition (plus ammunitionsdele hvis man også har en genladningstilladelse) her i landet, men også fra et hvilket som helst andet land der, uden lokalt papirarbejde desangående, vil eksportere til Danmark.

Hvis det er tilfældet, hvorfor findes import-tilladelsen så overhovedet ?
Jeg er, som Lasse, ganske sikker på, at Politiet helst var fri for at skulle beskæftige sig med import-tilladelser, særligt når de, vist endda ganske snart, skal "effektiviseres" til kun at have 2 våbenkontorer til at "servicere" hele landet.

Nuvel, Tight Lines har, som alle andre, muligheden for at lade sin sag prøve ved retten, og det er nok ikke nogen dårlig ide, både fordi han, hvis man lægger magasin-dommen til grund, kan håbe på pure frifindelse og, hvis det sker, fordi han så kan være med til at bane vejen for, at man fra lovgivende instans side overvejer at droppe import-tilladelsen, der jo i givet fald er overflødig.

Som et sidespring, så lader det faktisk til, ved hurtig skimning, at det er tilladt at eksportere jagtvåben og jagtammunition ... så under forudsætning af, at man kan få et lagtvåben med tromle, så lader det til at n a har ret og det er, er jeg enig i, et kuriosum.
Svar


Beskeder i denne tråd
Projektiler købt over nettet i Tyskland - Politi!! - af cjs - 17-09-2013, 01:49 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)