Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Bukkejagten 2014
#23
Jeg må hellere berette om min bukkepremiere morgen. Jeg startede ud i en stige, og sad og nød morgenen i denne. Her så jeg dog ikke noget råvildt, men der var så meget andet at sidde og nyde. På et tidspunkt, syntes jeg at vinden er taget for meget til, og bliver enig med mig selv om, at her kommer ingen buk. Derfor forlader jeg stigen, og drager på pürch på læsiden af et læhegn. Da jeg nærmer mig enden, og egentlig er klar til at indstille jagten, kommer der en pludselig trang til at skulle træde af på naturens veje. Jeg får stillet riflen, smidt en del af klunset og for gjort det jeg skal.
Da jeg er færdig og kigger op, kan jeg se bukken komme i min retning. Hurtigt for jeg knappet bukserne, og da bukken er skjult i lavning får jeg fat i riffel og kikkert. Jeg konstaterer, at det er en gaffelbuk, og beslutter mig derfor at han skal have lov at gå, og blive større. Han kommer hele tiden tættere på mig, og der er et eller andet ved hans udseende, som gør mig i tvivl. Han ser faktisk ikke sund ud. Til sidst er han kommet pænt tæt på, og jeg beslutter mig for, at der bør skydes. Grundet vinklen, er jeg klar over, at det ikke bliver en ideel vinkel, men jeg vil gerne have ham skudt. Der kommer en lille åbning, og jeg skyder ham på 19 meters afstand. I skuddet syntes jeg der er lidt mærkelige skudtegn, men trøster mig med, at han må være nogenlunde ordentligt ramt, da han trækker på mærkeligt på modsatte bagløb af indgangssiden. Efter den obligatoriske påklædning og smøg, går jeg ned til anskudsstedet. Jeg syntes desværre det er meget begrænset med sweiss, selvom det er postkasse rødt det der er, begynder tvivlen at nage. Han er gået igennem læhegnet, og jeg kan ikke se noget der hvor han er gået ind. Jeg beslutter mig for, at det sikreste er at ringe efter en sweisshund, i tilfælde af at jeg har lavet noget lort, og jeg vil ikke risikere at støde ham. Efter en lille time kommer hunden med fører, og vi går til anskudsstedet. Det er tydeligt at se, at hunden rigtig gerne vil igennem læhegnet, allerede inden vi er helt henne ved stedet, så optimismen stiger lidt igen. Da hunden begynder sit søg, går der 3-4 meter før den finder bukken forendt. Kuglen er gået ind hvor den skal, men grundet den skrå vinkel, så har den også gået igennem waiden. Desværre er dyret ramt af diarré, og der er også rigtig mange lus i pelsen. Jeg får den hurtigt brækket, og må skære lidt ekstra væk rundt rektum for at fjerne afføringen. Jeg tager dyret med mig, da jeg ikke ønsker at det skal blive liggende.
Jeg vurderer, at kødet ikke er egnet til konsum, og parterer senere dyret med henblik på skraldespanden. Der kan jeg konstatere, at bagløbet som jeg troede var truffet, ganske rigtigt var brækket flere steder omkring lårbensknoglen, men det var ikke en skade forårsaget af min kugle. Måske en påkørsel? Ydermere konstaterer jeg, at dens fortænder er slidt helt ned, selvom dens kindtænder egentlig ikke ser helt så slidte ud. Så alt i alt, så er jeg egentlig godt tilfreds med, at jeg fik den skudt.
Den blev skudt med en 6x45 ladet med Hornady 87 grain SP.

Her er et lille billede af dyret

[Image: d19d687d-0937-4dc5-a490-799cab743dcc_zpsb67ee35a.jpg]

Knæk og bræk til alle jer andre.

Christian
Svar


Beskeder i denne tråd
Bukkejagten 2014 - af Lars M. L. - 14-05-2014, 01:28 AM
Bukkejagten 2014 - af KGSAKO - 15-05-2014, 01:14 AM
Bukkejagten 2014 - af KGSAKO - 15-05-2014, 01:17 AM
Bukkejagten 2014 - af Weide - 15-05-2014, 02:27 AM
Bukkejagten 2014 - af rkn - 15-05-2014, 09:11 PM
Bukkejagten 2014 - af n a - 16-05-2014, 12:16 AM
Bukkejagten 2014 - af Marion Morrison - 16-05-2014, 12:44 AM
Bukkejagten 2014 - af Kima - 16-05-2014, 06:07 PM
Bukkejagten 2014 - af fisker - 16-05-2014, 09:01 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars - 16-05-2014, 09:21 PM
Bukkejagten 2014 - af Rolin - 16-05-2014, 09:30 PM
Bukkejagten 2014 - af fisker - 17-05-2014, 07:41 PM
Bukkejagten 2014 - af West - 18-05-2014, 09:29 AM
Bukkejagten 2014 - af Jamo - 18-05-2014, 12:45 PM
Bukkejagten 2014 - af West - 18-05-2014, 01:32 PM
Bukkejagten 2014 - af Jamo - 18-05-2014, 05:18 PM
Bukkejagten 2014 - af TheDarkside - 18-05-2014, 07:27 PM
Bukkejagten 2014 - af wolf_skate - 18-05-2014, 08:05 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars - 19-05-2014, 11:28 PM
Bukkejagten 2014 - af Rolin - 19-05-2014, 11:51 PM
Bukkejagten 2014 - af korthår - 20-05-2014, 12:34 AM
Bukkejagten 2014 - af Lars - 20-05-2014, 08:26 AM
Bukkejagten 2014 - af CFR - 21-05-2014, 02:15 AM
Bukkejagten 2014 - af jgpx-ray - 27-05-2014, 02:24 PM
Bukkejagten 2014 - af Martin BN - 28-05-2014, 02:02 AM
Bukkejagten 2014 - af jgpx-ray - 28-05-2014, 06:12 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars M. L. - 29-05-2014, 01:47 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars M. L. - 29-05-2014, 02:02 PM
Bukkejagten 2014 - af M@X 2.0 - 29-05-2014, 03:09 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars M. L. - 29-05-2014, 03:30 PM
Bukkejagten 2014 - af Just shot - 09-06-2014, 11:18 AM
Bukkejagten 2014 - af Sneppen - 20-06-2014, 12:50 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars M. L. - 20-06-2014, 04:26 PM
Bukkejagten 2014 - af West - 20-06-2014, 04:59 PM
Bukkejagten 2014 - af Hesselager - 20-06-2014, 08:25 PM
Bukkejagten 2014 - af Lars M. L. - 21-06-2014, 12:28 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)