Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Sigtelser for overtrædelse af våbenbekendtgørelse
#11
Det minder jo lidt om den måde man argumenterer for fler overvågnings-kameraer ..

"Hvis nu dit barn blev overfaldet på Jomfru Ane Gade, ville du så ikke mene at det ville være godt hvis man på optagelserne kunne se hvem overfaldsmændende var og få dem dømt"

Det er meget svært at svare nej til sådan et ledende spørgsmål...

Ligeså med den omfattende og resourcekrævende enkelt-registrering af våben..

"hvis nu din haglbøsse bliver stjålet og fundet hos en rocker, vil det så ikke være godt hvis man også måske kan spore våbnet, og få nogen dømt for selve tyveriet" ??

Enkelt-registreringen af haglvåben (hvor man jo ikke kan matche haglene til et specifikt våben, som man i nogle tilfælde kan med et riflet våben... ikke alle!!!) tjener reelt kun det formål at kunne holde øje med lovlydige borgeres omgang med skydevåben, altså en form for paranoid reaktion fra et "kontrol-samfund"

Vi får tudet ører (og øjne) fulde af "super-rets-medicinere" og "ballistik-eksperter" der hele tiden "knalder" diverse forbrydere på baggrund af "beviser" der knytter f.eks. et projektil til et specifikt våben, men realiteten er at perfekte "ballistiske" matches er sjældne som perler i grisemøj ... [Wink]

Bevares, oftest kan man selv på deforme projektiler være ret sikre på f.eks. kaliberet, og har man lidt riffelgangs mærker kan man måske skelne mellem en 9 mm og en .357, "med stor sandsynlighed en 9 mm"

Det samme gælder riffel projektiler ... du kan se at splinterne der er fundet "med stor sandsynlighed" stammer fra en .223 /224 cal ...
Måske er man heldig og har lidt riffelgang, og kan se at der "mest sandsynligt" er tale om en "assault rifle" da stigningen ser ud til at være 1:7 - 1:8...

Direkte "beviser" er meget sjældne ... jeg hørte i sin tid ved et foredrag at kun nogle få promille af skydevåben relaterede voldsforbrydelser og mord bliver opklaret, endsige dømt, på baggrund af "skydevåben-tekniske" beviser, og lige så få på baggrund af registreringen af lovligt ejede skydevåben.

Den ekstremt omkostningskrævene udstedelse af "enkelt-tilladelser" til skydevåben er efter min mening "Bureaukrati for dets egen skyld"

Det ville fungere væsentligt bedre og mindre omkostningskrævende at udstede en "Skydevåben-indehaver-tilladelse" på baggrund af enten jagttegn eller skytteforenings-medlemsskab og Politiets godkendelse
Derefter kan personen erhverve sig skydevåben via en forhandler eller privat handel, og digitalt "indskrive" eller "udskrive" våbnet af sin tilladelse, via en central database, betalt af Jagttegns-midler, SKF midler og håndteret af politiets tilladelses-kontorer.
(Dermed kan man undgå at skulle betale ny tilladelse for hver nyt/solgt våben.

Den årlige våbenkontrol hos skytteforeningen kan så klares ved at foreningen kan få lov til at udtrække en våbenliste for sine medlemmer og kontrollere denne, og melde "uregelmæssigheder" tilbage digitalt.

For jægernes vedkommende kan man lave en register-kobling og lade den "personlige våben-indehaver-tilladelse" være afhængig af betalt jagttegn.
Der er intet i vejen for at have to - tre forskellige "våben-ihændehaver-tilladelser" så man har en til jagtvåben, styret af jagttegnet, en til SKF våben, styret af SKF medlemsskab og en "samler-tilladelse" - styret af politiets godkendelse.

Disse "tilladelser" kunne så være belagt med en passende afgift, som så skal betales f.eks. hvert 10 år, for at få fornyet tilladelsen. uanset antallet af våben på tilladelsen...

Fordelene ville være åbenlyse: Langt mindre arbejde med at forny og kontrollere enkelt-tilladelser for Politiets tilladelses-kontorer, langt simplere og hurtigere reaktion i situationer hvor omstændighederne gør at våben skal inddrages/afhændes.

"uønskede våbentyper" kan "rød-listes" på baggrund af tekniske detaljer udtrukket fra databasen: "Semi-automatisk" + aftageligt magasin + fabrikat + Model/type + længde + o.s.v. Så man ikke kan registrere dem i systemet digitalt, men må gå via "manuel betjening" hos Politiet ..

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar


Beskeder i denne tråd
Sigtelser for overtrædelse af våbenbekendtgørelse - af dravis - 11-11-2014, 03:31 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)