21-07-2015, 12:25 PM
Ja jeg kender heller ikke Ringkøbing modellen, men nedenstående kalder jeg Ulfborg modellen.
Lad os høre Jeres kommentarer til den.
Ulfborgmodellen.
Det var det kompromis ca. 50 personer kunne - så nogenlunde - enes om ved et møde afholdt i marts måned i Ulfborg.
Mødedeltagerne var alle personer med særlig interesse og engagement i kronvildtsagen, lodsejere, - både landmænd og skovejere – vildtkonsulenter, schweisshundefører og repræsenterede et meget bredt udsnit af alle der er i berøring med kronvildt i Vestjylland.
Om kompromiet er det eneste rigtige, ved jeg ikke, men her er forslaget og argumentationen og overvejelserne omkring de enkelte punkter.
Der er i videst mulig omfang forsøgt at tage så vidt rækkende hensyn til alle interesser, og ikke mindst haft fokus på at det skulle være håndterbart uden en masse administrativt bøvl og fnidder fnadder.
Jagttid Kalv 1. september til 31. januar.
Nogle er modstandere af at kalven må skydes så tidligt, men hensynet til at landmanden kan udnytte de jagtlige muligheder mens dyrene stadig opholder sig meget på dyrket mark, vejer tungest.
Samtidig kan jagttryk på kalve være med til at begrænse markskader i enkelte måske uhøstede afgrøder.
Videre er det et udtalt ønske at der skal skydes flere kalve (gerne og anbefalede 50 %) og i dag og de seneste mange år, er der kun skudt ca. 25 %. Så her en recourse der kan udnyttes yderligere.
Bryder man sig ikke om at skyde kalv så tidligt, kan man jo bare lade være.
Jagttid Hind 15. oktober til 31. januar.
De jagtetiske regler angiver, at man bør undlade at skyde diegivende hinder i oktober. Flere ønskede således at jagten først skulle starte 1. november, men bestandstørrelse og hensyn til landmænd og markskader medførte et kompromis.
En yderligere fordel ved udskudt jagttid på hind fra 1, oktober er, at der ikke afholdes driv- eller trykjagter før denne dato og det medfører yderligere ro rundt på terrænerne, så arealudnyttelsen er bedre, idet sommerrudlerne først ”jages tilbage til kerneområderne” 14 dage senere end ellers.
Hjorte større end spidshjort og op til min. 6 sprosser af min 2 cm. længde på den ene stang. INGEN JAGTTID
Det vil sige ulige gaffelhjorte og op til ulige 12-endere er totalfredet hele sæsonen.
Nuværende sprossefredning op til 5 sprosser på den ene stang i en begrænset periode fra 1. september til 15. oktober har vist sig at være uhensigtsmæssig på den måde, at mens hjortene var på bondemandens marker og han havde en reel mulighed for at høste en hjort eller 2, så var/er de fredet, mens der blev åbnet for jagten fra d. 16. oktober når kronvildtet hovedsagelig var gået i skoven igen.
Det gav utilsigtede store afskydningstal af netop de 6- og 8-endere som hidtil havde været fredet og bondemanden måske havde ladet gå.
Med det foreslåede vil fredningen gælde hele sæsonen og for alle, så man er sikker på at den hjort man ikke selv må skyde – må andre heller ikke skyde.
Der var lidt uenighed om det skal være 5 eller 6 sprosser på den ene stang, men jeg mener de flest gik ind for at sætte overlæggeren lidt højt – altså 6 sprosser.
Jagttid spidshjort 1. september til 31. januar.
Der er stadig nogle som mener spidshjorte bør skånes, men set i relation til at en meget stor del af hjortene er fredet, skal vi huske at der også skal være et udtag i bestanden.
Kan udtaget blive på kalve og spidshjorte, når vi taler om sværdsiden, lever det helt op til såvel naturlig dødelighed og anbefalet afskydning, som bør være på de yngste og mindste dyr.
Om man så på sigt måske kan åbne op for at der også kan skydes op til 6-endere vil tiden vise. Men det er jo den afskydning Naturstyrelsen med stort held, har praktiseret i Oksbølområdet.
En anden vigtig faktor for at spidshjorten må skydes i så lang en periode er igen det, at landmanden har mulighed for at skyde et godt køddyr i starten af sæsonen – både til fryseren og evt. som vildtafværge.
Derudover er det vigtigt at spidshjorten må nedlægges i januar, hvor der er reguleringsjagter på hinder og kalve, så man ikke uforvarent kommer til at nedlægge en lille spidshjort (spidshind) og på den måde pludselig bliver kriminaliseret.
Det er af hensyn til, at generelt vil man ikke risikere at man ikke får skudt en hind eller kalv, af frygt for at lave noget ”skidt”.
Jagttid hjorte med min. 6 sprosser større end 2 cm. på den ene stang 1. september til 31.12.
Det giver mulighed for at både landmænd, skovejere og jagtlejere kan høste den store hjort de måske altid har drømt om og/eller betaler den store jagtleje for. Det er vel i store træk incitamentet til at mange landmænd i det hele taget tolerer kronvildt på deres arealer.
Selv om hjorte ikke er den bedste spise i brunsten, kan den altså godt omsættes i pølser og bør selvfølgelig ikke graves ned.
Det er samtidig vigtigt at jagten slutter d. 31. december idet januar måned så kan bruges til fælles reguleringsjagter over større arealer – uden man behøver frygte at de hjorte man måske selv har sparet i løbet af året, bliver skudt ned på naboterræner.
Det kan og bør åbne op for gode nabodialoger.
Samtidig med ovenævnte anbefalinger til fremtidig jagttid blev det pointeret at De jagtetiske regler for Kronvildtjagt, stadig bør følges på alle punkter og evt. afskydning af over 1 dyr pr. 25 – 50 ha bør løses via nabodialog og -samarbejde (fællesjagter).
Det er jo ikke rimeligt at en skovejer med måske 100 ha nedlægger måske + 20 dyr, men landmanden udenfor, som fodrer dyrene med sine afgrøder, måske ikke kan skyde en eneste. Her anbefales det, at når skovejeren har skudt 4 dyr (1 pr 25 ha) så skal han inddrage naboerne med deres arealer – landmanden har måske 200 ha – og så kan de i fællesskab skyde ekstra 8 dyr (igen 1 pr. 25 ha).
Kogt ned:
Fra 1. september til 31 januar: Kalv og spidshjort.
Fra 1. september til 31. december: Kronhjort med minimum 6 sprosser større end 2 cm. på den ene stang.
Fra 16. oktober til 31. januar: Hind
Totalfredet: Kronhjort med 2 til 6 sprosser af min. 2 cm. på den ene stang.
Og ja så kan man altid begynde med, at vi ikke kan se en sprosse på 2 cm, der er risiko for fejl osv., ja – men så må man lade være med at skyde.
Og alt i alt en meget håndterbar model, som vi mener vil opfylde de opstillede mål.
Skumringjagt blev selvfølgelig også vendt, men ikke mange mener det er et godt instrument for at reducere bestanden, idet forstyrrelseseffekten er for stor.
En rudel der beskyes i skumring vil ofte blive meget opskræmt og flytte langt – og der nedlægges ofte kun det ene dyr der skydes til.
Samtidig en udbredt opfattelse af, at det blot vil tvinge dyrene til at komme endnu senere ud – og så er vi lige vidt.
Iøvrigt strider det meget mod Danmarks Naturfredningsforenings ønske om mere dagaktivt kronvildt og generelle stor modstand mod jagt efter solnedgang.
Derimod kunne det være et virkemiddel og anvendes – som det også er muligt i dag – til regulering og bortjagning (efter ansøgning), hvis der er markskader.
Men har I andre ideer og forslag, så synes jeg de skal frem nu og gerne her – men jeg synes også de skal være begrundede og tage hensyn til hvordan de opfylder de opstillede mål.
Mvh
Korthår[
]
Lad os høre Jeres kommentarer til den.
Ulfborgmodellen.
Det var det kompromis ca. 50 personer kunne - så nogenlunde - enes om ved et møde afholdt i marts måned i Ulfborg.
Mødedeltagerne var alle personer med særlig interesse og engagement i kronvildtsagen, lodsejere, - både landmænd og skovejere – vildtkonsulenter, schweisshundefører og repræsenterede et meget bredt udsnit af alle der er i berøring med kronvildt i Vestjylland.
Om kompromiet er det eneste rigtige, ved jeg ikke, men her er forslaget og argumentationen og overvejelserne omkring de enkelte punkter.
Der er i videst mulig omfang forsøgt at tage så vidt rækkende hensyn til alle interesser, og ikke mindst haft fokus på at det skulle være håndterbart uden en masse administrativt bøvl og fnidder fnadder.
Jagttid Kalv 1. september til 31. januar.
Nogle er modstandere af at kalven må skydes så tidligt, men hensynet til at landmanden kan udnytte de jagtlige muligheder mens dyrene stadig opholder sig meget på dyrket mark, vejer tungest.
Samtidig kan jagttryk på kalve være med til at begrænse markskader i enkelte måske uhøstede afgrøder.
Videre er det et udtalt ønske at der skal skydes flere kalve (gerne og anbefalede 50 %) og i dag og de seneste mange år, er der kun skudt ca. 25 %. Så her en recourse der kan udnyttes yderligere.
Bryder man sig ikke om at skyde kalv så tidligt, kan man jo bare lade være.
Jagttid Hind 15. oktober til 31. januar.
De jagtetiske regler angiver, at man bør undlade at skyde diegivende hinder i oktober. Flere ønskede således at jagten først skulle starte 1. november, men bestandstørrelse og hensyn til landmænd og markskader medførte et kompromis.
En yderligere fordel ved udskudt jagttid på hind fra 1, oktober er, at der ikke afholdes driv- eller trykjagter før denne dato og det medfører yderligere ro rundt på terrænerne, så arealudnyttelsen er bedre, idet sommerrudlerne først ”jages tilbage til kerneområderne” 14 dage senere end ellers.
Hjorte større end spidshjort og op til min. 6 sprosser af min 2 cm. længde på den ene stang. INGEN JAGTTID
Det vil sige ulige gaffelhjorte og op til ulige 12-endere er totalfredet hele sæsonen.
Nuværende sprossefredning op til 5 sprosser på den ene stang i en begrænset periode fra 1. september til 15. oktober har vist sig at være uhensigtsmæssig på den måde, at mens hjortene var på bondemandens marker og han havde en reel mulighed for at høste en hjort eller 2, så var/er de fredet, mens der blev åbnet for jagten fra d. 16. oktober når kronvildtet hovedsagelig var gået i skoven igen.
Det gav utilsigtede store afskydningstal af netop de 6- og 8-endere som hidtil havde været fredet og bondemanden måske havde ladet gå.
Med det foreslåede vil fredningen gælde hele sæsonen og for alle, så man er sikker på at den hjort man ikke selv må skyde – må andre heller ikke skyde.
Der var lidt uenighed om det skal være 5 eller 6 sprosser på den ene stang, men jeg mener de flest gik ind for at sætte overlæggeren lidt højt – altså 6 sprosser.
Jagttid spidshjort 1. september til 31. januar.
Der er stadig nogle som mener spidshjorte bør skånes, men set i relation til at en meget stor del af hjortene er fredet, skal vi huske at der også skal være et udtag i bestanden.
Kan udtaget blive på kalve og spidshjorte, når vi taler om sværdsiden, lever det helt op til såvel naturlig dødelighed og anbefalet afskydning, som bør være på de yngste og mindste dyr.
Om man så på sigt måske kan åbne op for at der også kan skydes op til 6-endere vil tiden vise. Men det er jo den afskydning Naturstyrelsen med stort held, har praktiseret i Oksbølområdet.
En anden vigtig faktor for at spidshjorten må skydes i så lang en periode er igen det, at landmanden har mulighed for at skyde et godt køddyr i starten af sæsonen – både til fryseren og evt. som vildtafværge.
Derudover er det vigtigt at spidshjorten må nedlægges i januar, hvor der er reguleringsjagter på hinder og kalve, så man ikke uforvarent kommer til at nedlægge en lille spidshjort (spidshind) og på den måde pludselig bliver kriminaliseret.
Det er af hensyn til, at generelt vil man ikke risikere at man ikke får skudt en hind eller kalv, af frygt for at lave noget ”skidt”.
Jagttid hjorte med min. 6 sprosser større end 2 cm. på den ene stang 1. september til 31.12.
Det giver mulighed for at både landmænd, skovejere og jagtlejere kan høste den store hjort de måske altid har drømt om og/eller betaler den store jagtleje for. Det er vel i store træk incitamentet til at mange landmænd i det hele taget tolerer kronvildt på deres arealer.
Selv om hjorte ikke er den bedste spise i brunsten, kan den altså godt omsættes i pølser og bør selvfølgelig ikke graves ned.
Det er samtidig vigtigt at jagten slutter d. 31. december idet januar måned så kan bruges til fælles reguleringsjagter over større arealer – uden man behøver frygte at de hjorte man måske selv har sparet i løbet af året, bliver skudt ned på naboterræner.
Det kan og bør åbne op for gode nabodialoger.
Samtidig med ovenævnte anbefalinger til fremtidig jagttid blev det pointeret at De jagtetiske regler for Kronvildtjagt, stadig bør følges på alle punkter og evt. afskydning af over 1 dyr pr. 25 – 50 ha bør løses via nabodialog og -samarbejde (fællesjagter).
Det er jo ikke rimeligt at en skovejer med måske 100 ha nedlægger måske + 20 dyr, men landmanden udenfor, som fodrer dyrene med sine afgrøder, måske ikke kan skyde en eneste. Her anbefales det, at når skovejeren har skudt 4 dyr (1 pr 25 ha) så skal han inddrage naboerne med deres arealer – landmanden har måske 200 ha – og så kan de i fællesskab skyde ekstra 8 dyr (igen 1 pr. 25 ha).
Kogt ned:
Fra 1. september til 31 januar: Kalv og spidshjort.
Fra 1. september til 31. december: Kronhjort med minimum 6 sprosser større end 2 cm. på den ene stang.
Fra 16. oktober til 31. januar: Hind
Totalfredet: Kronhjort med 2 til 6 sprosser af min. 2 cm. på den ene stang.
Og ja så kan man altid begynde med, at vi ikke kan se en sprosse på 2 cm, der er risiko for fejl osv., ja – men så må man lade være med at skyde.
Og alt i alt en meget håndterbar model, som vi mener vil opfylde de opstillede mål.
Skumringjagt blev selvfølgelig også vendt, men ikke mange mener det er et godt instrument for at reducere bestanden, idet forstyrrelseseffekten er for stor.
En rudel der beskyes i skumring vil ofte blive meget opskræmt og flytte langt – og der nedlægges ofte kun det ene dyr der skydes til.
Samtidig en udbredt opfattelse af, at det blot vil tvinge dyrene til at komme endnu senere ud – og så er vi lige vidt.
Iøvrigt strider det meget mod Danmarks Naturfredningsforenings ønske om mere dagaktivt kronvildt og generelle stor modstand mod jagt efter solnedgang.
Derimod kunne det være et virkemiddel og anvendes – som det også er muligt i dag – til regulering og bortjagning (efter ansøgning), hvis der er markskader.
Men har I andre ideer og forslag, så synes jeg de skal frem nu og gerne her – men jeg synes også de skal være begrundede og tage hensyn til hvordan de opfylder de opstillede mål.
Mvh
Korthår[
]