21-11-2016, 08:25 PM
De rifler fra "den gamle fabrik" var et produkt af fabelagtig håndværksmæssig kunnend.
Man formåede faktisk at maskinfremstille stumper som lå op til 0,1 mm fra brugbart. Denne fejl formåede man så med fil og smergellærred at få bugt med. Så slutresultatet faktisk blev et hånd(fejlrettet)tilpasset flot produkt. (jeg har altid undret mig over, hvorfor man ikke bare lavede stumperne, så de passede fra starten.)
Konstruktionen var baseret på, at man ikke havde det nødvendige maskineri, og derfor var nød til at sætte lukkeknasterne i bagenden af låsestolen.
Denne placering, medførte at man havde den absolut kortest mulige bundstykkevandring ved repetering. Men til gengæld havde en fabelagtig evne til at placere forskellige ammotyper, med størst mulig afstand, mellem de forskellige typer. Samtidig med at de under gode forhold kunne sætte samme ammotype, meget tæt. Bare man sørgede for at det var i samme temperatur, tørvejr, og uden eventuelt olie i kammeret, eller vand på hylstret.
Sikringen på 65, var den eneste stabilt fungerende af den store mængde varianter man prøvede.
Magasinløsningen var "alternativ" og krævede en vis tilvænding.
En Svensk testjournalist beskrev det som svarende til at man købte en Volvo Stationscar, svejsede alle 4 døre til, og forklarede kunderne at de skulle stige ud og ind gennem bagklappen.
I min verden en finishmæssig flot riffel. Med nogle halvfærdige løsninger. Som har opnået en form for kultstatus. Primært fordi, der ikke er lavet mere end ca 3000 af hver af de 4 hovedvarianter (54 60 65 og 68) Og så var det før Indernettet, så ikke mange kunne udveksle erfaringer.
Model 100 var et produkt af total panik, lige før lukketid. Med forkølede forsøg på at lave en krydsning mellem nostalgi og modrene, med det mindst egnede fra begge perioder. Igen pakket flot ind i en fin finish, på et konstruktionsmæssigt begrænset grundlag. Med apel til nostalgiske samlere.
Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Man formåede faktisk at maskinfremstille stumper som lå op til 0,1 mm fra brugbart. Denne fejl formåede man så med fil og smergellærred at få bugt med. Så slutresultatet faktisk blev et hånd(fejlrettet)tilpasset flot produkt. (jeg har altid undret mig over, hvorfor man ikke bare lavede stumperne, så de passede fra starten.)
Konstruktionen var baseret på, at man ikke havde det nødvendige maskineri, og derfor var nød til at sætte lukkeknasterne i bagenden af låsestolen.
Denne placering, medførte at man havde den absolut kortest mulige bundstykkevandring ved repetering. Men til gengæld havde en fabelagtig evne til at placere forskellige ammotyper, med størst mulig afstand, mellem de forskellige typer. Samtidig med at de under gode forhold kunne sætte samme ammotype, meget tæt. Bare man sørgede for at det var i samme temperatur, tørvejr, og uden eventuelt olie i kammeret, eller vand på hylstret.
Sikringen på 65, var den eneste stabilt fungerende af den store mængde varianter man prøvede.
Magasinløsningen var "alternativ" og krævede en vis tilvænding.
En Svensk testjournalist beskrev det som svarende til at man købte en Volvo Stationscar, svejsede alle 4 døre til, og forklarede kunderne at de skulle stige ud og ind gennem bagklappen.
I min verden en finishmæssig flot riffel. Med nogle halvfærdige løsninger. Som har opnået en form for kultstatus. Primært fordi, der ikke er lavet mere end ca 3000 af hver af de 4 hovedvarianter (54 60 65 og 68) Og så var det før Indernettet, så ikke mange kunne udveksle erfaringer.
Model 100 var et produkt af total panik, lige før lukketid. Med forkølede forsøg på at lave en krydsning mellem nostalgi og modrene, med det mindst egnede fra begge perioder. Igen pakket flot ind i en fin finish, på et konstruktionsmæssigt begrænset grundlag. Med apel til nostalgiske samlere.
Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed