02-07-2005, 03:41 PM
Som Johannes ganske rigtigt nævner skyder jeg med 243 win og er virkeligt glad for den. Jeg har prøvet Speer Grand Slam, Nosler Partition og Barnes TSX projektiler og alle virker tilfredsstillende. Min favorit er dog blevet Barnes TSX, da jeg med disse opnår den bedste præcision samtidig med en god effekt på råvildt uden store ødelæggelser. Jeg er enig med dem som tidligere har skrevet at dette er kaliber som kræver gode projektiler, pga farten og den relativt lille kugle.
Da jeg købte min 243 win tog jeg kort tid efter et ladekursus, da udvalget af fabriksammunition med gode kugler var meget sparsomt. Dengang kunne jeg stort set kun finde Sako Twinhead (nosler partition projektil) som jeg syntes om. Nu kan jeg se at Norma laver fabriksammunition med både deres eget Oryx-projektil samt Rhino kugler, og jeg kunne forestille mig at de virker udemærket også.
I modsætning til Jakob er mine erfaringer med Sako Gamehead ikke gode. Nu har jeg godt nok kun skudt 1 rå med denne kugle før jeg satte resten af pakken i skiverne på den lokale skydebane. Knald og fald effekt, bestemt, men masser af blod og mos også. Kuglen gik ind omkring skuldren og må have ramt knogler og splintret fuldstændigt. Der var intet udgangshul og jeg fandt ingen fragmenter af kuglen. Jeg ved godt at jeg kan have været uheldig og at dette blot var en enkelt dårlig kugle, men jeg gad ikke tage chancen og fandt på noget andet.
Mvh.
Steen S