02-04-2006, 12:27 AM
Hej 375Ras.
Kan du ikke hilse din preuserven, og fortælle ham at verden er ond, og et af de største problemer med preusiske kikkerter er at de ofte ikke er paralaxefri på 100m.
Har lige set en Zeiss V med lys, hvor der på 12 gange forstørrelse var 3cm paralaxefejl med det faste kryds, men 8cm med lysprikken. Det var faktisk sådan, at hvis man kikkede skævt i kikkerten, ramte lysprikken helt ved siden af krydset.
Typiskt er europæere gode til at lave lysstærke kikkerter, og amerikanere er gode til at lave paralaxefrie kikkerter
Kikkerter kan være så dårligt justeret for paralaxe at de i bedste fald er ubrugelige til andet end jagt på blåhvaler.
Ud over nævnte Zeiss, kan jeg umiddelbart erindre en S&B hvor krydset på 125m kunne flytte fra den ene til den anden side af en elmast. 3 Bausch & lomb hvor der var over 30cm paralaxefejl på 100m. En Swarovski 6-24 med paralaxejustering, hvor der på 100m hvis justeringen var sat på 100, var 4-5cm, hvis den skulle justeres paralaxefri på 100m skulle ringen stilles på 54m, så var det som at kikke gennem bunden af en gammel mælkeflaske.
Den enkle måde at kontrollere paralaxejusteringen, er ved UDENDØRS at lægge kikkerten på et stabilt underlag, og få den til at sigte på et klart definerbart punkt ca 100m væk. Herefter kikker man gennem kikkerten uden at røre den, samtidigt med at man flytter hovedet fra side til side og op og ned, for at konstatere om krydset stadig peger precist på samme punkt, eller om det flytter sig.
Grunden til at testen helst skal foregå udendørs, er at der ofte er brydningsfejl i vinduesglas, og dette kan vise sig som noget der ligner paralaxefejl
jbn
Kan du ikke hilse din preuserven, og fortælle ham at verden er ond, og et af de største problemer med preusiske kikkerter er at de ofte ikke er paralaxefri på 100m.
Har lige set en Zeiss V med lys, hvor der på 12 gange forstørrelse var 3cm paralaxefejl med det faste kryds, men 8cm med lysprikken. Det var faktisk sådan, at hvis man kikkede skævt i kikkerten, ramte lysprikken helt ved siden af krydset.
Typiskt er europæere gode til at lave lysstærke kikkerter, og amerikanere er gode til at lave paralaxefrie kikkerter
Kikkerter kan være så dårligt justeret for paralaxe at de i bedste fald er ubrugelige til andet end jagt på blåhvaler.
Ud over nævnte Zeiss, kan jeg umiddelbart erindre en S&B hvor krydset på 125m kunne flytte fra den ene til den anden side af en elmast. 3 Bausch & lomb hvor der var over 30cm paralaxefejl på 100m. En Swarovski 6-24 med paralaxejustering, hvor der på 100m hvis justeringen var sat på 100, var 4-5cm, hvis den skulle justeres paralaxefri på 100m skulle ringen stilles på 54m, så var det som at kikke gennem bunden af en gammel mælkeflaske.
Den enkle måde at kontrollere paralaxejusteringen, er ved UDENDØRS at lægge kikkerten på et stabilt underlag, og få den til at sigte på et klart definerbart punkt ca 100m væk. Herefter kikker man gennem kikkerten uden at røre den, samtidigt med at man flytter hovedet fra side til side og op og ned, for at konstatere om krydset stadig peger precist på samme punkt, eller om det flytter sig.
Grunden til at testen helst skal foregå udendørs, er at der ofte er brydningsfejl i vinduesglas, og dette kan vise sig som noget der ligner paralaxefejl
Citat:quote:Det er vel ikke paralaxen, du har behov for at kunne justere specielt på stor forstørrelse,ved varierende afstande, men derimod fokuseringen, fordi det vel typiskt går ud over dybdeskarpheden jo større forstørrelse en kikkert stilles på
Der hvor vi har brug for at kunne justere parallaxen, er når vi kommer op på store forstørrelser, for der har vi brug for at kunne bringe sigtemiddel og objekt i samme plan, for at få begge til at stå skarpt.
jbn