Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Passiv sikkerhed vs. Kloge hoveder...
#6
Det er da klart, at man kan teoretisere en masse omkring forskellige løsninger, men når alt kommer til alt, er problemet så komplekst, at det eneste, der for alvor duer, er praktiske erfaringer. Disse kan være baseret på virkelige ulykker (bedst til at afsløre periodiske og marginale fejl) eller på forsøg under kontrollerede forhold (godt, da resultatet er dokumenterbart). En egentlig undersøgelse må nødvendigvis baseres på kontrollerede forsøg.

Enkelte konstruktioner har været i brug så længe i kollosale antal, at man kender deres egenskaber også i denne henseende udmærket. Problemet opstår med "nye" konstruktioner - ulykker kan opstå efter mange års brug - så det er umuligt at konkludere noget sikkert på baggrund af 10 eller 15 års erfaringer.

Har man ikke umiddelbar mulighed for at gennemføre omfattende forsøg er der kun virkeligheden at forholde sig til. Her er problemet så, at man ikke nødvendigvis hører om en særligt stor del af evt. ulykker.

Jeg har kun kendskab til 2 fabrikater, der i nyere tid har forårsaget alvorlige blow-back ulykker for skytten:

Weatherby Mark V (min. 2 ulykker)og Blaser R93 (min. 3 ulykker).

Jeg har aldrig hørt om, at nogle af de traditionelle cylinderlåsrifler (fra og med M98) skulle have gjort det samme, på trods af større antal og betydeligt længere brugstid. En del af de mere sjældne konstruktioner kan udmærket have klaret frisag alene på grund af deres lave antal, ligesom der som nævnt med garanti er masser af ulykker, som jeg ikke har kendskab til.

Pibesprægninger kan ske på et hvilket som helst våben. Jeg har ikke kendskab til, at nogle har truffet andre forholdsregler end den der ligger i pibens godstykkelse, for at modvirke denne form for ulykker. Pibesprængninger er i forhold til blow-back ulykker forholdsvis hyppige og generelt ikke at betragte som livstruende.

M.h.t. den mekaniske sikring, så har jeg aldrig hørt om en ulykke der skyldtes fejl på denne. Når man altid holder mundingen i sikker retning er sikringen principielt ligegyldig og efter min mening lidt af en narresut. Selvfølgelig er det hensigtsmæssigt at kunne sikre et ladt våben på skulderen mod aftræk forårsaget af grene og kviste, man må blot aldrig begå den fejl, at stole på en mekanisk sikring.

En sidste ting, som jeg finder overordentlig væsentlig er våbnets betjeningsvenlighed. Er våbnet vanskeligt at betjene og fører fejlbetjening af og til til utilsigtet skudafgang, så har konstruktionen efter min mening et problem. Dette kan naturligvis afhjælpes gennem træning, men vi ved jo alle, at ikke alle jægere træner og vådeskud går sjældent ud over skytten selv.

Altså: Skal diskussionen om passiv sikkerhed bringes videre, er der brug for praktiske afprøvninger. Vi kan godt diskuttere om en gas-vent er stor nok eller ej, men svaret får vi først, når vi prøver det af.

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar


Beskeder i denne tråd
Passiv sikkerhed vs. Kloge hoveder... - af Høgh - 31-10-2007, 11:35 AM
Passiv sikkerhed vs. Kloge hoveder... - af Høgh - 05-11-2007, 01:01 PM
Passiv sikkerhed vs. Kloge hoveder... - af Høgh - 06-11-2007, 01:36 AM
Passiv sikkerhed vs. Kloge hoveder... - af JBN - 21-11-2007, 05:00 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)