27-12-2007, 04:36 PM
Skulle være til julefrokost igår kl. 1200 hos mine forældre, men fik konen overtalt til at det nok var mest fornuftigt, at jeg tog på jagt imens hun fik ungerne og huset fikset lidt op oven på julekaosset...[:I]
Nå, vel fremme bestemte jeg mig for at prøve en nye stige, som giver et kæmpe udsyn, og da der tidligere på sæsonen er set ræv flere gange samt en del råvildt, var det et naturligt valg.
Da jeg manglede 300 meter i at nå stigen spottede jeg Mikkel ude på stubben. Pürschen begyndte for at når stigen, men da jeg endelig sad i stigen forsvandt Mikkel bag en bakke. Ude på "for lang" hold dukkede Mikkel op igen, satte sig på rumpen som en anden hund på dressurkursus, og iagttog en rå med to lam der spankulerede forbi.
Efter dette "show" begyndte den at muse igen, men desværre i den forkerte retning og forsvandt tilsidst. Skulle man blive siddende eller forsøge at pürsche??
Beslutningen blev taget, ned af stigen og ud at få brændt noget julesul af. Efter ca. 300 meter kunne jeg stadig ikke spotte den, og sidste chance var en lavning på marken, næbbet op, shi* der stod den 25-30 meter væk!! Ned på knæ, skydestokken tilpasset og så vente, vente, vente, der skete ingenting. Op at kigge igen og så så, at den stod i noget der lignede en stram stand. Hmm, hvad gør man? Jo, den trebende skydestok blev foldet helt ud, sat op, og ligeså stille rejste jeg mig, fik riflen i stokken, fandt Mikkel, der ikke havde anet uråd. Nu løftede den hovedet og fyldte lidt mere på stubben, korset frem, trykke, trykke og 22-250'eren lynede og Mikkel sank sammen som ramt af lynet....!!!!
![[Image: IMG_3017.jpg]](http://i220.photobucket.com/albums/dd76/mads-mia/IMG_3017.jpg)
En helt igennem kanon jagtoplevelse, hvor trofæet ikke var det drivende, men jagten i sig selv.
Mvh. & Godt Nytår
Søren
Nå, vel fremme bestemte jeg mig for at prøve en nye stige, som giver et kæmpe udsyn, og da der tidligere på sæsonen er set ræv flere gange samt en del råvildt, var det et naturligt valg.
Da jeg manglede 300 meter i at nå stigen spottede jeg Mikkel ude på stubben. Pürschen begyndte for at når stigen, men da jeg endelig sad i stigen forsvandt Mikkel bag en bakke. Ude på "for lang" hold dukkede Mikkel op igen, satte sig på rumpen som en anden hund på dressurkursus, og iagttog en rå med to lam der spankulerede forbi.
Efter dette "show" begyndte den at muse igen, men desværre i den forkerte retning og forsvandt tilsidst. Skulle man blive siddende eller forsøge at pürsche??
Beslutningen blev taget, ned af stigen og ud at få brændt noget julesul af. Efter ca. 300 meter kunne jeg stadig ikke spotte den, og sidste chance var en lavning på marken, næbbet op, shi* der stod den 25-30 meter væk!! Ned på knæ, skydestokken tilpasset og så vente, vente, vente, der skete ingenting. Op at kigge igen og så så, at den stod i noget der lignede en stram stand. Hmm, hvad gør man? Jo, den trebende skydestok blev foldet helt ud, sat op, og ligeså stille rejste jeg mig, fik riflen i stokken, fandt Mikkel, der ikke havde anet uråd. Nu løftede den hovedet og fyldte lidt mere på stubben, korset frem, trykke, trykke og 22-250'eren lynede og Mikkel sank sammen som ramt af lynet....!!!!
En helt igennem kanon jagtoplevelse, hvor trofæet ikke var det drivende, men jagten i sig selv.
Mvh. & Godt Nytår
Søren