Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Resultater fra weekendens tur til Sverige
#15
hej ashv

Mht. foderpladserne bruger vi 3 granrafter, som bindes sammen i toppen, rejses og benene sømmes sammen med brædder. I toppen fastgøres en kæde med et hjul. På det ene ben monteres et spil med vire. Viren trækkes op omkring hjulet og ned til midten af en "overligger". På enderne under overliggeren er der fastgjort kæder som ligeledes er fastgjort på hver side af en plasttønde med en Accufeeder monteret i bunden. Dette system gør det muligt at sænke tønden til nem opfyldning og hæve den til "spreder-stilling". Se systemet herunder:

[Image: Picture002.jpg?t=1201946475]

[Image: Fodertnde.jpg?t=1201946526]

I tønderne fyldes majs, da disse ikke klumper så meget og er lettest for svinene at få op. der kan også suppleres med ærter, hvede, havre osv. På pladsen under tønden lægges halm ud, dels for at danne lys baggrund (til natjagten) og dels for at foderet falder ned i halmen og dermed væk fra fulge. Fodertiden stilles af samme årsag til ca. 1 time efter solnedgang. Foderpladsen kan suppleres med gammelt brød, madrester, æbler, roer osv. det vigtigste er at der er foder hver gang der kommer svin forbi og helst flere slags.

I en afstand af ca. 30-50m stilles tårnet, hvorfra der skydes. Det skal helst være lukket, for kulde og fært.

På benene (samt nærstående træer) smøres trætjære (IKKE syntetisk), 0 - 60cm højde. som svinene gnubber i pelsen for at fjerne utøj. Erfaringen viser at dette tiltrækker lige så meget som foderet i sig selv. Bemærk hvordan der er trampet op rundt om dette træ og der har været en stor herre forbi og bidt dér hvor der er smurt tjære [:p]

[Image: Trmedtjre.jpg?t=1201946653]

Mht. Trikiner: Det er en god idé at teste skudte svin for trikiner. Dette kan gøres ved nærmeste veterinære myndigheder, som du selv kan søge efter. Det skal dog siges at trikiner er meget lidt udbredt og hvis man skulle nedlægge et dyr med trikiner er der ikke tvivl når man skærer i kødet (som væsker med en hvid substans). Desuden dør trikiner i fryseren efter 14 dage eller ved opvarmning til over 70 grader C.

Mht. brækningen af svin, gør jeg det ved at starte med at hænge den op i bagbenene, skære et lille hul i bugen lige bag det sted hvor ribbenene samles. Derefter skærer/saver jeg ribbenene op. Åbner bugen fra startstedet og op mellem bagbenene (pas på tarme og hvis det er en han, så skær langt uden om dillerfrederikken [:o)]). Skær rø... ud på den og dreefter kan samtlige indvolde afmonteres oppefra. Til sidst skæres op langs halsen, hvor spiserør, luftrør og tunge fjernes, -mindst lige så let som at brække et rådyr, når man har det i en ordentlig arbejdshøjde [Wink]

[Image: IMG_0369.jpg?t=1201948761]

Forrige uge skød vi et svin på ca. 150kg og der måtte ovenstående procedure dog udføres med svinet liggende, da vi ellers ikke kunne få det ud af skoven [xx(]

God fornøjelse og lad os høre når I kommer igang.

/RAW
Svar


Beskeder i denne tråd
Resultater fra weekendens tur til Sverige - af RAW - 02-02-2008, 02:49 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)