Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Rensdyrjagt på Grønland
#4
Jamen .270 win er utrolig velvalgt til rensdyrene, bliv du bare ved den. Alle de tre du nævner er gode, så det skal nærmest afgøres af hvilken en af riflerne du har mest tillid til m.h.t. funktionssikkerhed og betjening. Rener er i gennemsnit mindre end dådyr, men går du efter den store buk, kan det være en fordel med den ekstra punch der er i 270´eren fremfor 243´eren. (jeg går ikke efter store bukke, de smager ikke godt. En smart lille kvie passer bedre til min fryser, og mine smagsløg [Big Grin]).

Jeg troede selvfølgelig ikke du ville begå ulovligheder, selvom mange heromkring får jagtvenner på besøg til at "bære" i sæsonen [:0].

Angående trofæ med hjem, så er det meget nemt. Du ringer til Grønlands Hjemmestyre på +299 34 50 00 og beder om at tale med den ledende dyrlæge. Han skal forsyne dig med et sundhedscertifikat. Det er gratis, og så sender du bare trofæ og certifikat med skib eller fly til konservatoren.

Hvis du vil have trofæet direkte hjem til dig selv er der en ekstra hage ved det: du skal registreres som importør i din lokale fødevareregion (det er konservatoren i forvejen). Det er nu ikke så slemt, det koster ikke noget, og du finder adressen på din fødevareregion her: http://www.fvst.dk .

Jeg vil ikke anbefale at du tager trofæet med som bagage i flyet hjem. Grænsedyrlægen i Kastrup har ikke længere kontor i ankomsthallen, så du skal have det forbi grænsedyrlægen et helt andet sted i lufthavnen, og det koster ekstra fordi flyveren fra Grønland ankommer efter normal arbejdstid.

Jagttiden fastsættes fra år til år efter den biologiske rådgivning, men du kan godt gå ud fra, at du kan komme på jagt i august og september. Tidligere er det for varmt, og senere kan vejret blive for usikkert, men der er vist lidt andre sæsoner for outfitterne end for os fritidsfangere, så det må du lige klappe af med ham. Hvis du både vil gå på jagt og fiske ørreder kan det være en fordel at komme afsted allerede i juli, der er højsæson for ørreder, men så skal du have myggenet med. Myggebalsam skal du købe her i Grønland, du kan ikke få noget der virker i Danmark.

Riffel ind og ud er som sagt nemt. Lav en tre måneders deklaration på http://www.politi.dk , og hav gerne et print af aftalen/kontrakten med outfitteren med, så får du ingen problemer.

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar


Beskeder i denne tråd
Rensdyrjagt på Grønland - af Tonny - 08-02-2008, 07:43 PM
Rensdyrjagt på Grønland - af LasseScout - 08-02-2008, 08:35 PM
Rensdyrjagt på Grønland - af Tonny - 09-02-2008, 02:11 AM
Rensdyrjagt på Grønland - af LasseScout - 09-02-2008, 04:01 AM
Rensdyrjagt på Grønland - af Tonny - 09-02-2008, 11:33 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)