03-07-2008, 02:03 PM
Hej
Stort og yderst aktuelt emne at bringe på bane.
Markskader er et problem som man (både jægere, naturbrugere og landmænd) er nødt til at forholde sig til.
Med de stigende kornpriser bliver kronvildtets skader mere mærkbare på landmandens bundlinie.
At hegne kronvildtet "ude" er en kortsigtet og for alle parter uhensigtsmæssig løsningsmodel, da det i første omgang blot flytter problemet (dyrene) til andre arealer, og på sigt - hvis det bliver mere reglen end udntagelsen at hegne kronvildt ude - reducere fødegrunlaget og dermed den samlede bestand.
Det er desværre ikke kun ved statsskove, at det finder sted, jeg har også hørt om ca. 80 ha som blev hegnet inde op til en større privatplantage.
Jeg véd hjortegrupperne rundt omkring - og i allerhøjeste grad her i vestjylland - leder efter gode og gangbare forslag til, hvordan der kan tages hensyn til de forvaltningsmæssige problemer som knytter sig til kronvildtet.
Der er fra Danmarks Naturfredningsforening opstillet ønsker (krav) til forvaltningen og sammenholdt med landbrugets ønsker kan problemstillingen vel opstilles med følgende udfordringer:
1) Større og ældre hjorte (DN)
2) Reducerede markskader (landbruget)
3) Størst mulig bestand (jægerne)
4) en ca. fordobling af den danske bestand (DN) - (hovedsageligt områdemæssigt)
5) Bedre muligheder for erstatning for markskader (landbruget)
6) Større harmoni i bestandsammensætning - alder og køn (DN og jægerne)
7) I visse områder - reduktion af bestanden (landbruget) - (lidt afhængig af pkt. 2 og 5)
8) Resultater skal opnåes ad frivillighedens vej og uden ændringer i nuværende jagtlovgivning (Danmarks Jægerforbund)
Samtidig skal der tages hensyn til de jagtetiske regler for kronvildt - herunder bl.a. IKKE AT SKYDE DIEGIVENDE HINDER I OKTOBER.
Da jeg bor i et upræget kronvildtområde, har jeg og mange andre brugt rigtig meget tid på at udtænke fornuftige forvaltningsmodeller som evt. kan bruges i kombination med den nuværende jagtlovgivning. Men opgaven er ikke så ligetil, for kronvildtet er ikke som råvildtet stationært, men bevæger sig over meget store områder (home range) afhængig af fødeudbud, kalvesætning, brunsttid og forstyrrelser.
Dyrene i vort område bruger snilt 30 - 40.000 ha og afstandsmæssigt kan de i løbet af en enkelt nat have flyttet sig både 20 og 30 kilometer.
Selv om det er samme bestand er alle områder dog ikke lige populære og markskader og jagtmuligheder derfor vidt forskellige inden for dette område.
Løsningen med "at skyde flere hinder" er derfor ikke den rigtige løsningsmodel i de tynde kantområder, som bestanden er under spredning til.
Det kan derfor være katastrofalt for en ny bestand under opbygning, hvis den gamle hind skydes - uanset tidspunktet på året - for hun vil stensikkert sætte en ny kalv i samme område næste år, hvis hun får lov.
Hendes kalv fra sidste år vil have præference for området - den kender det jo fra tidligere - og vil også sætte kalv i det samme område når den tid kommer o.s.v..
Men i andre områder vil en reduktionsskydning = skyde flere hinder nok være på sin plads.
Senest har man forsøgt at få legaliseret jagt på kalv i september måned i de "hårdest ramte områder".
Dette begrundet i, at kronvildtet næsten kun kan skydes på landbrugsmarkerne i september måned og som loven er i dag, er landmanden/jagtlejeren nødtvunget til at skyde en hjort- selv om han måske ligeså gerne havde skudt et andet dyr til fryseren - eller for at gøre arealet mindre attraktiv til fremtidig fødesøgning.
Forslaget er dog ikke gået"igennem" da DN stemte imod (uden at stille alternative løsningsforslag op)
Men det er reelle problemstillinger som der SKAL findes en løsning på, ellers vil der komme massive krav fra andre sider - dels lovgivningsmæssigt, men nok også med krav om reduktion i bestanden til skade for mange jægere.
Men jeg er sikker på, at gode løsningsforslag modtages med stor tak og de må gerne fremkomme på denne side, da jeg tror (nej véd) at nogle af beslutningstagerne også skimmer denne debatside i ny og næ[
]
Nå - det blev vist igen alt for meget.
mvh
Korthår
Stort og yderst aktuelt emne at bringe på bane.
Markskader er et problem som man (både jægere, naturbrugere og landmænd) er nødt til at forholde sig til.
Med de stigende kornpriser bliver kronvildtets skader mere mærkbare på landmandens bundlinie.
At hegne kronvildtet "ude" er en kortsigtet og for alle parter uhensigtsmæssig løsningsmodel, da det i første omgang blot flytter problemet (dyrene) til andre arealer, og på sigt - hvis det bliver mere reglen end udntagelsen at hegne kronvildt ude - reducere fødegrunlaget og dermed den samlede bestand.
Det er desværre ikke kun ved statsskove, at det finder sted, jeg har også hørt om ca. 80 ha som blev hegnet inde op til en større privatplantage.
Jeg véd hjortegrupperne rundt omkring - og i allerhøjeste grad her i vestjylland - leder efter gode og gangbare forslag til, hvordan der kan tages hensyn til de forvaltningsmæssige problemer som knytter sig til kronvildtet.
Der er fra Danmarks Naturfredningsforening opstillet ønsker (krav) til forvaltningen og sammenholdt med landbrugets ønsker kan problemstillingen vel opstilles med følgende udfordringer:
1) Større og ældre hjorte (DN)
2) Reducerede markskader (landbruget)
3) Størst mulig bestand (jægerne)
4) en ca. fordobling af den danske bestand (DN) - (hovedsageligt områdemæssigt)
5) Bedre muligheder for erstatning for markskader (landbruget)
6) Større harmoni i bestandsammensætning - alder og køn (DN og jægerne)
7) I visse områder - reduktion af bestanden (landbruget) - (lidt afhængig af pkt. 2 og 5)
8) Resultater skal opnåes ad frivillighedens vej og uden ændringer i nuværende jagtlovgivning (Danmarks Jægerforbund)
Samtidig skal der tages hensyn til de jagtetiske regler for kronvildt - herunder bl.a. IKKE AT SKYDE DIEGIVENDE HINDER I OKTOBER.
Da jeg bor i et upræget kronvildtområde, har jeg og mange andre brugt rigtig meget tid på at udtænke fornuftige forvaltningsmodeller som evt. kan bruges i kombination med den nuværende jagtlovgivning. Men opgaven er ikke så ligetil, for kronvildtet er ikke som råvildtet stationært, men bevæger sig over meget store områder (home range) afhængig af fødeudbud, kalvesætning, brunsttid og forstyrrelser.
Dyrene i vort område bruger snilt 30 - 40.000 ha og afstandsmæssigt kan de i løbet af en enkelt nat have flyttet sig både 20 og 30 kilometer.
Selv om det er samme bestand er alle områder dog ikke lige populære og markskader og jagtmuligheder derfor vidt forskellige inden for dette område.
Løsningen med "at skyde flere hinder" er derfor ikke den rigtige løsningsmodel i de tynde kantområder, som bestanden er under spredning til.
Det kan derfor være katastrofalt for en ny bestand under opbygning, hvis den gamle hind skydes - uanset tidspunktet på året - for hun vil stensikkert sætte en ny kalv i samme område næste år, hvis hun får lov.
Hendes kalv fra sidste år vil have præference for området - den kender det jo fra tidligere - og vil også sætte kalv i det samme område når den tid kommer o.s.v..
Men i andre områder vil en reduktionsskydning = skyde flere hinder nok være på sin plads.
Senest har man forsøgt at få legaliseret jagt på kalv i september måned i de "hårdest ramte områder".
Dette begrundet i, at kronvildtet næsten kun kan skydes på landbrugsmarkerne i september måned og som loven er i dag, er landmanden/jagtlejeren nødtvunget til at skyde en hjort- selv om han måske ligeså gerne havde skudt et andet dyr til fryseren - eller for at gøre arealet mindre attraktiv til fremtidig fødesøgning.
Forslaget er dog ikke gået"igennem" da DN stemte imod (uden at stille alternative løsningsforslag op)
Men det er reelle problemstillinger som der SKAL findes en løsning på, ellers vil der komme massive krav fra andre sider - dels lovgivningsmæssigt, men nok også med krav om reduktion i bestanden til skade for mange jægere.
Men jeg er sikker på, at gode løsningsforslag modtages med stor tak og de må gerne fremkomme på denne side, da jeg tror (nej véd) at nogle af beslutningstagerne også skimmer denne debatside i ny og næ[
]Nå - det blev vist igen alt for meget.
mvh
Korthår