05-07-2008, 02:03 PM
Citat:quote:
Der er fra Danmarks Naturfredningsforening opstillet ønsker (krav) til forvaltningen og sammenholdt med landbrugets ønsker kan problemstillingen vel opstilles med følgende udfordringer:
1) Større og ældre hjorte (DN)
2) Reducerede markskader (landbruget)
3) Størst mulig bestand (jægerne)
4) en ca. fordobling af den danske bestand (DN) - (hovedsageligt områdemæssigt)
5) Bedre muligheder for erstatning for markskader (landbruget)
6) Større harmoni i bestandsammensætning - alder og køn (DN og jægerne måske mere korrekt Danmarks Jægerforbubd)
7) I visse områder - reduktion af bestanden (landbruget) - (lidt afhængig af pkt. 2 og 5)
8) Resultater skal opnåes ad frivillighedens vej og uden ændringer i nuværende jagtlovgivning (Danmarks Jægerforbund)
Samtidig skal der tages hensyn til de jagtetiske regler for kronvildt - herunder bl.a. IKKE AT SKYDE DIEGIVENDE HINDER I OKTOBER.
Når vi taler kronvildtforvaltning er vi nødt til at tage hensyn til ALLE de 8 nævnte ønsker/krav på een gang - og måske endda flere.
Der er jo intet problem i f.eks. at løse det enkelte problem omkring marksskader ved blot at nedskyde eller decimere bestanden. Udfordringen består i at løse problemet, samtidig med at der tages hensyn til alle de andre ønsker.
For at komme videre, mener jeg det vil være nødvendigt at man laver en overordnet plan - først mellem DJ og DN (vel i grunden det som man forsøger i de forskellige regionale hjortegrupper)- og når de er enige, skal de forskellige ministerier inddrages til en fælles løsning.
Èn af løsningsmodellerne kunne være, at braklægningsstøtten blev omlagt, så eksempelvis landmænd med "kronvildtplagede" arealer kunne få øget tilskud til at "dyrke" disse med hensyntagen til at kronvildtet tog deres del af kagen.
Det vil dog kræve at fødevareministeriet kunne lempe på kravene til braklægning, så det dels blev tilladt at gødske "brakarealerne" for ellers vil kronvildtet ikke bruge dem og dels med hensyn til afgrødevalg.
En anden mulighed kunne være kompensation for markskader fra en central fond - evt. finansieret gennem jagttegnsmidler, statsmidler og andre "grønne" kroner. Erstatningen kunne gøres betinget af visse modkrav ang. beskydning m.v., så landmanden ikke fik i både "pose og sæk", men kunne vælge, hvad han fandt mest hensigtsmæssig.
Udlægning af yderligere vildtmarker i statsskovene vil støde på problemer - dels skovvloven og dels eksisterende begrænsninger i brug af gødning, men bør absolut inddrages i en videre diskussion.
Kunne omkringbodende landmænd evt. få en begrænset mulighed for udbringning af gylle på nogle brandlinier - så ville der være slået 2 fluer med ét smæk. Dels hensynet til at komme af med gylle (harmonikrav mellem antallet af husdyr og udbringningsareal) og dels hensynet til gødskning af vildtmarkerne.
Disse tiltag vil dog samtidig skulle følges op med en vurdering af ønsket bestandsstørrelse - ellers vil bestanden jo sandsynligvis blot stige og så er vi ligevidt om føje år.
Men det er svært - og endnu svære bliver det, når det skal aftales HVEM som skal skyde kronvildtet.
@"eleven": Jeg tror ikke der er mange som kan kende forskel på diegivende hinder og ikke-diegivende hinder. Derfor bør der ikke skydes hinder i oktober. Dette var mest minded på at "demontere" "muligheden" for at skyde hinder i september.
Det kan godt være du har ret i, at pkt. 6 med ønsket om større harmoni i bestandsammensætning burde have stået (DN og Danmarks Jægerforbund)
@Høgh: Det vil ikke være realistisk at forlange at jægerne skal betale for marksskadeerstatning samtidig med, at de har betalt en høj jagtleje. Hvis jagten var stort set gratis, var det måske noget andet - men så mener jeg det kræver at jægerne kan administrere så store område (min. 3.000 ha) som de f.eks. p.t. gør i Polen. En jæger med måske 50ha jagt op til en statsskov med måske 1.000 stk. kronvildt kan(og vil) jo slet ikke stille noget op, hvis hele bestanden kastede sig over landmandens mark (bortset fra at hegne kronvildtet ude[
]). Men det er jo den risiko landmanden har i dag.Det er min klare fornemmelse at langt de fleste landmænd har en ret høj tolerancetærskel med hensyn til markskaderne (lad os se bort fra de enkelte brådne kar som findes i alle samfundslag).
Jeg hørte en opgørelse (lavet af landbruget selv) for et par år siden, som angav de totale markskaderne (ikke udbetalte erstatninger) til - jeg mener ca. kr. 170.000 rundt om det gl. Ulborg statsskovdistrikt. Dette tal er efter næsten alles opfattelse alt - alt for lavt sat, men viser blot at mange landmænd har accepteret en vis form for "selvrisiko". Men man kan vel ikke fortænke dem i, at reagere, hvis "selvrisikoen" pludselig bliver forhøjet drastisk.
mvh
Korthår